Vi kigger nærmere på PC-versionen af Horizon Forbidden West

Det er ikke så længe siden Horizon Forbidden West udkom til den spritnye PlayStation 5, eller om ikke andet to år. Jeg gennemspillede det allerede dengang, og nød meget af tiden med det. Aloys tur igennem The Forbidden West var farverig og fyldt med fede oplevelser, men jeg synes også, der var en del polstring, som ikke nødvendigvis var så interessant. Nu er der så kommet en PC-version, og den har jeg leget med de sidste par uger, og den oplevelse vil jeg gerne snakke lidt mere om her efterfølgende, både for at give spillet endnu en runde i rampelyset, men også for at belyse den her specifikke version.

Jeg har fået mig en alt for dyr ny PC, som har tæret på min opsparing, men den kan køre spil i 4K/60fps, så fuglene synger til lyden bjælleklang, og Ray Tracing kører halvgodt. Jo jo, det er ikke så ringe, så da jeg fik Horizon Forbidden West, tænkte jeg, nu skal mit lækre grafikkort vise, hvad det kan.

Horizon Forbidden West var på PlayStation 5 gudesmukt, og det er kun blevet endnu bedre på PC'en. Næsten alle moderne grafikteknologier, som man kan forestille sig, er udstillet til fuld skue. Horizon Forbidden West kører som en drøm på min PC og er ikke så krævende for mindre maskiner, da ressourceslugeren Ray Tracing ikke er brugt i spillet. Det gør dog ikke spillet grimmere på nogen måde, og når man holder en lille pause imellem kampene mod de dyreagtige maskiner, kan en solnedgang over den smukke verden tage pusten fra én. Det er et fantastisk stemningsfuldt spil, når grafikken kommer op på den store klinge. Maskinerne er stadig super imponerende lavet, og er både uhyre detaljerede, men også skræmmende, og med 60fps er deres animationer endnu mere imponerende end før. De fleste karakterer er også imponerende lavet, men der var en tendens til, at dem man møder i starten, virker mere gennemarbejdede end dem man møder jo længere man kommer ind i spillet. Det er ikke så godt. Derudover er der senere i spillet nogle meget grimme fejl i nogle af teksturerne, som jeg ikke lagde mærke til, da jeg spillede spillet på PlayStation for et par år siden. Generelt er konverteringen til PC dog gået glimrende, og Nixxes, som har stået for konverteringen, har leveret et glimrende stykke arbejde, som andre udviklere kunne lære noget af.

En anden ting Nixxes har klaret til et 12-tal, er styringen, som nu kan gøres med mus og keyboard, men selvfølgelig også med controlleren. Jeg har spillet med mus og keyboard, bare for at prøve det af, og det fungerer for det meste perfekt. Jeg fandt dog, at især skud fra buen godt kan virke upræcise, hvor skud, som man forventer rammer, ikke helt ender, hvor de skal. Det er dog ikke noget, der er specifikt for PC-versionen, men noget jeg også lagde mærke til på PlayStation 5. Og så er der bare mange knapper at styre på PC'en. Det er nok et generelt problem, når konsolspil kommer til PC, men jeg oplevede tit, at jeg kom til at ramme Windows-knappen på mit keyboard, når jeg skulle snige, hvilket minimerede spillet. Det er ret træls, når det sker midt i en adrenalinpumpende sekvens, hvor man skal snige sig uden om en flok græssende Snapmaws. Det er dog en mindre ting, som man sagtens kan overleve, da det heldigvis pauser spillet, når det sker, men knapperne er bare ikke lagt helt hensigtsmæssigt. Jeg har dog oplevet det i mange spil før Horizon Forbidden West, så det er nok bare et problem, der er svært at undgå i visse situationer.

Noget, som ikke spillede så godt for mig, var historien. Hovedhistorien og Aloys kamp for at redde verdenen fra at uddø igen, er fantastisk underholdende og fascinerende. Man kan i denne efterfølger til Horizon Zero Dawn mærke på Aloy, at ansvaret tynger den rødhårede heltinde. Hun virker meget trykket igennem det meste af spillet af det ansvar, som hun har fået af hendes skaber, Elisabet Sobeck, som hun også er en klon af. Dette ansvar gør det også komplet latterligt, når Aloy så kommer til en af de mange små stammebyer og får til opgave at finde en af de tydeligvis uvidende NPC'ers taske, der er fyldt med blomster, som et af monstrene har stjålet. Aloy bliver kaldt Meridians frelser, og det ved alle i Horizons version af Nordamerika, så hvordan disse stammefolk kan få sig selv til at bruge hende som stikirenddreng, det er direkte fornærmende, at Guerilla Games, der har lavet spillet originalt, har været så uopfindsomme med nogle af opgaverne, som Aloy skal tage sig af. Derudover er nogle af karaktererne, man møder, bare super kedelige, hvilket jeg ikke lagde mærke til ved min første gennemspilning på PlayStation 5. De er kedeligt skrevet, deres stemmeskuespillere er dårlige og uengagerede, og man får lyst til at skippe deres idiotiske opgaver, som de kunne have fået deres syge onkler til at udføre. Man laver dem kun for at få nye evner, og ikke fordi de er inspirerende på nogen måde. Det positive ved det er dog, at så får man mere lyst til at opleve den super fede hovedhistorie. Jeg ved ikke, om kontrasten mellem de ligegyldige opgaver og den sindssyge fede historie er med vilje, men hvis det er, så virker det.

Der er mange ting at lave i den store åbne verden, som Horizon Forbidden West indeholder, og det kan være overvældende at kigge på kortet og se de mange ikoner for ting, man kan tage sig til. Det er dog ikke alle, der er lige spændende. For eksempel er der disse metalblomster, som man først kan åbne hen imod slutningen af spillet. Når man endelig har fået værktøjerne til at åbne dem, så finder man, at de tit kun indeholder ressourcer, og nogle gange også små bidder historie. Det samme gælder for det spillet kalder Firegleam, som er disse røde plamager på væggene, som Aloy kan sprænge i luften. Disse gemmer også tit på ressourcer, men de bliver brugt mere end blomsterne gør. Min pointe er, at der er en del polstring i spillet, og personligt synes jeg, at det kunne have været kortere og mere koncentreret uden alle disse mere eller mindre ligegyldige gøremål. Det fede er dog, at der gemmer sig godt indhold bag nogle af disse ikoner, men man skal dem alle igennem for at finde dem, hvilket er lidt fesent. Jeg håber, at der kommer substans i det sidste spil i trilogien, end der er i Forbidden West. Ikke alle spil behøver at have hundrede timers spilletid, hvis man kan få god underholdning på den halve tid. Det er dog ikke kun Forbidden West, der lider af denne sygdom, det er generelt for mange spil, der er sat i den åbne verden.

Så er Horizon Forbidden West værd at spille på PC'en? Ja i den grad. Spillet er generelt en glimrende konvertering af PlayStation-spillet. Hovedhistorien er superfed, og grafikken er gudesmuk. Det er et par knaster hist og her, men Horizon Forbidden West er et glimrende spil, som skal opleves af så mange som muligt. Det fortjener det.