Vi sætter os bag rattet på Project Cars 3

Slightly Mad Studios har givet os to Project Cars-spil indtil videre, og senere her i august måned, så skulle studiet gerne være klar til at give os det tredje kapitel i den efterhånden ret eftertragtede serie. Nu hvor spillets udgivelsesdato bevæger sig nærmere, så var Bandai Namco så flinke at sende os en preview-version af spillet, og vi har været bag rattet på et af årets måske mest ventede bilspil. Jeg har allerede kørt i et utal af timer, og kan nu fortælle jer lidt mere om hvad jeg synes - indtil videre.

Der er en række nye ting at være spændt i Project Cars 3. Aller først er den helt nye "FTUE"-struktur, som står for "First-time user experience", det er et værktøj, der gerne skulle gøre en ellers overvældende oplevelse for nybegyndere lidt mere håndgribelig. Hvis du eksempelvis aldrig har rørt ved en racing-simulator før, eller hvis du simpelthen bare er usikker på hvilke indstillinger du bør pille ved, og hvilke du bør lade helt være, så kan dette værktøj afgøre hvilke "driving assists" du bør slår til, og hvilken AI-sværhedsgrad du bør vælge. Jeg har spillet min del af bilspil, seriøse som useriøse, igennem årene, så denne feature var som sådan ikke skabt til mig, men det er så sandelig noget jeg byder velkommen ind i et ellers ret så avanceret spil som Project Cars 3.

Endnu en feature som vi endnu ikke har set som værende en del af serien er ejerskabet og tilpasningen af ens biler. Endelig kan du købe den bil du gerne vil have, og få den til at se ud som du ønsker at den skal se ud. Og når ja, så kan du opgradere den lige så tosset du vil. Det betyder i princippet af du kan bruge den Mitsubishi Lancer du låste op for tidligt i spillet igennem hele spillet, og på tværs af løb i adskillige klasser, hvor du så opgraderer den løbende alt imens du bevæger dig igennem karrieredelen. Dette karrieresystem fungerer på nogenlunde samme måde som vi har set i andre bilspil; du kører løb på tværs af forskellige kategorier, hvor du starter med dårlige biler, og bevæger dig så gradvist op til at skulle op imod de tungeste drenge i klassen.

En ny tilføjelse til spillets offline-del er Rivals. Dette er en pointtavlebaseret konkurrence der inkluderer daglige, ugentlige og månedlige udfordringer for alle der spiller Project Cars 3. Der er tre forskellige modes, nemlig Hot Lap, Pacesetter og Breakout. I Hot Lap får du ét forsøg til at sætte den bedste tid muligt. Alt efter hvilket set-up der gælder for det pågældende event, så kan du genstarte så mange gange så muligt, men du kan kun køre én runde ad gangen. I Pacesetter skal du gennemføre tre rene omgange, og sætte en gennemsnitlig tid. I Breakout handler det om at smadre blokke for at indsamle point, og disse point stiger alt efter hvor hurtigt du kører, og hvilke comboer du kan sætte igang. Nogle af disse blokke befinder sig eksempelvis udenfor den originale banes grænse, så almindelige regler gælder ikke her. Alle disse Rivals-pointtavler er opdelt i divisioner, og jo højere divisionen, jo bedre belønninger er der.

Og endelig ankommer vi til det der er mest afgørende for kvaliteten af et nyt kapitel i en seriøse simulatorserie, nemlig gameplay. Efter at have kørt en hel del, så virker Project Cars 3 ret velafbalanceret. Selve følelsen af at hvirvle rundt om et hjørne med for stor fart, hvor dækkenes greb gradvist forsvinder, har aldrig føltes mere ægte, og særligt våde overflader har fået en overhaling, så selve grebet er mere realistisk. Vi spillede først og fremmest med rat og pedaller, men man kan faktisk særligt mærke forskel når man spiller med en controller, for Slightly Mad har smidt hele deres styringsmodel til controllere ud, og startet fra bunden af. Resultatet er simpelt - Project Cars 3 føles bedre med controller end de to foregående spil i serien gjorde. Vi testede primært med en Astro C40-controller, og ikke bare føltes styringen responsiv, men den gav os også modstand alle de rigtige steder. Alt lige fra bremsning til hurtig acceleration var præcis og tilfredsstillende.

Men hvad mangler der her? Jo, først og fremmest er der ikke nogen Rallycross mere. Nogle af os nød virkelig den del af Project Cars 2, men nu hvor Dirt Rally har de officielle licenser til de fleste af banerne og bilerne, så synes det kun naturligt at Slightly Mad har kastet deres kærlighed efter det de ved mest om, og i forhold til selve styringen på en racerbane, så ved de hvad de laver, det er helt tydeligt. Hvorimod nogle har kritiseret spillet for at kombinere præcis simulationsstyring med specifikke elementer fra mindre alvorlige bilspil som eksempelvis Wreckfest, som samlet set giver en mere alsidig spiloplevelse, så lader det til at Slightly Mad har styr på det. Det dog mærkeligt at se at man får positive point for "dirty overtakes", og at man ingen straf får for at styrte ind i andre.

Samlet set virker Project Cars 3 dog som et ambitiøst tredje kapitel, der godt nok kombinerer størrelser, mekanikker og strukturer fra en række ukurante steder, men som har en meget specifik idé om hvad det gerne vil være. Det har jeg respekt for, men nu må vi se om det hele kan blive til en solid simulator i sidste ende.