L.A. Noire er en vision som har stået og vokset længe efterhånden. Allerede i 2004 plantede manden bag gangsterhistorien The Getaway, Brendan McNamara, og hans Team Bondi et frø, der i starten var finansieret af Sony mod løfter om eksklusivitet. Sony lukkede dog pengepungen og droppede projektet. I stedet sprang Rockstar til, og produktionen blev et multiformat-projekt.
Det, der lader til at være en lettere problemfyldt og langtrukken udviklingsfase af et spændende projekt er nu snart ovre. L.A. Noire vil blomstre i maj, og en mild februardag i London får jeg for første gang mulighed for at indtage rollen som hovedpersonen Cole Phelps.
Året er 1947, og Cole (hvis udseende tilhører Mad Men-skuespilleren Aaron Staton) er en amerikansk veteran fra Anden Verdenskrig. Kan kæmpede i det blodige slag ved Okinawa, blev belønnet med tapperhedsmedalje, og vel hjemme igen slutter han sig til Los Angeles' politistyrke, hvor han hurtigt stiger i graderne. I L.A. Noire følger vi Coles vej gennem forskellige opgaver, fra møgtjanser som patruljerende betjent i uniform til mord-efterforskende topdetektiv. En mission kaldet The Silk Stocking Murder optræder et sted i midten af spillet, og det er her jeg griber controlleren.
Los Angeles anno 40'erne er en åben spilverden. Jeg kan køre hvilken vej jeg vil for at nå interessepunkterne på kortet. Samtlige køretøjer ude på vejene er til min rådighed, og nu og da kan man påtage sig valgfrie sideopgaver via kald over politiradioen. Men der ender lighederne med Rockstars typiske sandkassespil som Grand Theft Auto IV også. L.A. Noire er nemlig snarere en lineær oplevelse, hvor man i rækkefølge tager sig af de forskellige sager, der havner på ens skrivebord.
Man kan for eksempel ikke trække våben og lege det vilde vesten i spilverdenen som man lyster. Skudvekslinger og slagsmål dukker kun op når det passer ind i historien, og da sker det på typisk tredjepersonsmaner. Som detektiv har Cole betydeligt større gavn af sin notesblok, hvor alt hvad der er relevant i forhold til den aktuelle sag er noteret. Fokus ligger på bevissamling, afhøringer og den spændende fortælling, der formidles derigennem.
Jeg kører langs de soldækkede gader i en bil der, hvis jeg ikke tager fejl, ser ud som en gammel Ford Tudor. Flot og tidstypisk, ligesom resten af spilverdenen. Team Bondi har lagt meget tid i at skabe en autentisk skueplads, hvor alt fra gadenavne til facader er hentet fra virkelighedens datidige Los Angeles. Jeg kommer netop fra et spisested, hvor jeg og min partner Rusty er blevet informeret om en hændelse af vores moralsk skæve overordnede. En latinamerikansk kvinde er blevet myrdet, og vi er nu på vej mod gerningsstedet.
Styringen tager lidt tid at vænne sig til. Jeg slingrer voldsomt på gaderne, og formår at ramme en fodgænger, der ruller henover kølerhjelmen, mens Rusty bander af mine køreevner og antyder at jeg har fået mit kørekort fra en morgenmadspakke. Men det går over. Da vi ankommer til gerningstedet er en brevkasse det eneste andet, jeg har på samvittigheden.
Et efterforskningshold er allerede på plads. Blandt små skilte og kamerablitze ligger en nøgen, svært såret kvinde et stykke inde i en gyde. Nu er det op til os at regne ud hvad der er foregået. Jeg starter med at undersøge offerets krop. Halsen ser ud til at være skåret over. Jeg drejer forsigtigt på hendes hoved for at tage et nærmere kig, og en blodstråle skyder ud af såret. L.A. Noire er ofte mørkt, til tider grotesk, men ikke på en "skyde hovedet af en zombie med et haglgevær"-måde, men i stedet mere nedtonet men samtidigt ucensureret.
Efter at have undersøgt liget ser jeg nærmere på området omkring mig. Når man kommer i nærheden af potentielt bevismateriale i spilverdenen, vibrerer controlleren samtidigt med at en lille lydeffekt bliver afspillet. Trykker man på kryds (det er PlayStation 3-versionen, jeg prøver) samler man genstanden op. Kameraet skifter til et førstepersonsperspektiv, hvorfra man kan vende og dreje på det man har fundet. Zoomer kameraet yderligere ind, har man fundet noget, der kan bruges som bevismateriale.
Efter at have fulgt en række spor får vi til sidst kvindens navn og adresse. Derfra tager tingene fart. Inden spilsessionen er ovre, har vi kørt på kryds og tværs af byen for at forhøre vidner, havne i slagsmål og deltage i en fartfyldt biljagt.
Den omtalte Motion Scan-teknik, der muliggør uhyggeligt virkelighedstro ansigtsudtryk hos spillets figurer, spiller en vigtig rolle i L.A. Noire. Det er ikke bare en hype-genererende gimmick, men en fundamental hjørnesten i Team Bondis bygningsværk. Under afhøringerne kan man som forhørsleder vælge blandt tre muligheder, når den mistænkte gerningsmand eller vidne har givet oplysninger. Enten kan man tro dem, tvivle på hvad de siger eller bevise at de lyver. Det hele munder ud i en intim og interessant konfrontation, som jeg ikke tidligere har oplevet i spil.
Afhængigt af hvilke beviser man faktisk kan præsentere, og hvor godt man formår at afkode om den afhørte taler sandt eller ej, viser en sammenfatning hvor godt man klarede sig til sidst i hver sag. Jeg har fået at vide at hver sag også har et par forskellige slutscener, som baseres på ens præstation. Har man forårsaget for meget skade i offentligheden og været klodset under forhøret, kan man regne med dårlige point og den "dårlige" slutscene. Til spørgsmålet om hvorvidt fortællingen som helhed indeholder forskellige slutninger får jeg et typisk "det kan vi ikke afsløre endnu"-svar.
Grafisk imponerer ansigtsanimationerne selvfølgelig, de er i deres helt egen liga. Vi har aldrig set noget lignende i denne sammenhæng. Også indendørsmiljøerne imponerer med superb lyssætning og detaljerigdom. Det er lykkedes at fange 40'er-stemningen, hvor stilfulde jakkesæt og hatte regerer blandt hårdkogte strømere og bestialske mord. Alt sammen i en metropol, som med sine filmstjerner og galafester udstråler et glamorøst ydre, mens den sande, rådne kerne trives i baggrunden.
L.A. Noire er et af de spil som jeg har set mest frem til i år. Efter jeg og Cole lægger notesblokken fra os for denne gang, er den følelse kun blevet stærkere. Så jeg anbefaler, at du finder din egen blok og noterer den 20. maj øverst oppe. For selvom Rockstar har erkendt, at de var "lidt nervøse" omkring modtagelsen af L.A. Noire, så lover det - ud fra min første time at dømme - rigtig, rigtig godt.