Sony opererede meget længe indenfor et meget specifikt område i tv-branchen. Når man bevægede sig ud i butikkerne eller kiggede på nettet stod det klart, at de fladskærme de havde til salg var af skyhøj kvalitet, men samtidig var prisen sat derefter. Lynhurtigt antog de en Apple-lignende identitet på markedet, hvor de lige præcis var for dyre til at slå igennem på samme brede front som Samsung, men hvor alle genkendte og respekterede den kvalitet man fik hvis man valgte at investere.
Som årene gik begyndte andre producenter dog at indtage lignende positioner, og særligt i løbet af de seneste par år, hvor OLED-paneler er blevet en integreret del af populærkulturen, så er det især LG som vi forbinder som et kvalitetsfjernsyn til en relativt dyr penge. Samtidig holder Samsung skansen på den lidt billigere front, så Sony er klemt inde, hvad gør de? Hvilken hylde finder de, der skal sikre at deres fjernsyn forbliver populære?
Se, det er A1 nemlig svaret på, Sonys første svar på et OLED-fjernsyn i konkurrencedygtige størrelser. Her forsøger Sony at generobre premium-markedet med et usædvanligt udseende, et stærkt, hurtigt styresystem og et sæt kraftfulde integrerede højtalere. Det er en flagskibsmodel der er designet til at skabe blikfang mere end noget andet.
Sony A1 er et af de mest påfaldende, visuelt distinkte fjernsyn vi har set i lang tid. I stedet for en traditionel fod bøjer panelet tilbage på en slags let, udfoldelig plade, så det ligner at tv'et står uden hjælp når man kigger på det forfra, enten det ellers ligner det at Sony har glemt at give fjernsynet en fod, men denne minimalistiske vinkel er smag og behag. Dog betyder det at det er et af de letteste fjernsyn at pakke ud og placere på et tv-møbel, da bagepladen egentlig bare skal slås ud, og så er det det. Sony har holdt stædigt fast i sort som den primære farve på tværs af stort set samtlige af deres produktlinjer, men her giver det faktisk mening. Det ser nær ny-nodisk ud, simpelt. Måske kan de nedenstående billeder hjælpe med at illustrere præcis hvor gnidningsfrit et design vi her har med at gøre.
Se? Sony A1 kører på Android 6.0, som også mange andre konkurrende modeller gør, og heldigvis betyder dette at selve brugeroplevelsen, og hastigheden af navigationen er blevet testet så grundigt imellem Android selv og de diverse producenter der benytter sig af det, at det er en ganske dynamisk og responsiv oplevelse. Ligesom en række tidligere modeller kører fjernsynet på deres X1 Extreme quad-core processor, der sikrer en flydende oplevelse imellem menuer. I forhold til selve navigationen imellem tjenester, så er det dog fortsat Samsungs styresystem der er overlegent, men vi foretrækker alligevel den almindelige navigation med knapper i stedet for LG's forvirrende gyroskop-remote.
Hvor Sony dog virkelig har valgt at fokusere er i forhold til lyd. Sony har valgt at bruge Acoustic Surface-teknologi, som ikke som sådan er nyskabende på egen hånd, men i dette tilfælde er det en ganske smart udnyttelse af selve panelet i forhold til udsendingen af et detaljeret lydbillede. Ideen er at man benytter panelet som membran til diskanteringen, altså bliver selve fjernsynets glas til dækslet på højtaleren, og ved at vibrere panelet opstår den dynamik man traditionelt får fra sin højtaler. Inde bag OLED-panelet sidder altså en subwoofer og flere ekstra enheder. Selve billedet forstyrres ikke, og heldigvis for det, men én fin løsning må man nu sige at det er, og at det ikke tilføjer til panelets generelle tykkelse er virkelig imponerende.
Selve panelet er leveret af LG, og her melder én central problematik sig, for naturligvis har de fiflet med teknologien og tilføjet en række teknologier der skal forbedre billedekvaliteten, såsom X-tended Dynamic Range og Triluminos, men her vi i virkeligheden at gøre med 4K OLED HDR-panel fra LG, som også figurerer i deres lidt billigere modeller. Så hvad koster et tilsvarende fjernsyn fra LG? Jo, omtrent 10.000 kan det gøres for for en model på 55", men et Sony A1 i samme størrelse koster 5000 mere, og er man relativt ligeglad med Acoustic Surface-højtalerløsningen, så er det svært at se hvad man får ekstra for sine penge. Dog tilbyder noget af Sonys egen software et af de meste billeder i forhold til ren og skær bevægelser vi har set, og konstrastniveauerne er vidunderlige, men igen, det er de også på et tilsvarende LG-fjernsyn, og når ja, Sony A1's fjernbetjening ser således ud.
Så det er ikke svært at anbefalet A1 hvis man ønsker et fantastisk luksuriøst OLED-fjernsyn hvor både lyd og billede synger, men bare det faktum at LG kan tilbyde en model med en afart af samme panel til 5000 kroner mindre beviser stadig, at Sony netop ikke helt har fundet en identitet på markedet. Det håber vi sker snart.