Vi tog til Call of Duty Next for at prøve Black Ops 6

Indlogeret på Watergate Hotel med blik til Washington Monument bliver vi hentet i sorte biler af mænd i stramt jakkesæt. Activision holder sædvanligvis til i Los Angeles så at de har valgt at afholde dette års Call of Duty Next på den modsatte side af kontinentet i USA's hovedstad, er tydeligvis et tematisk valg. At verdenspressen og influencere fra hele kloden skal bo på det historiske Watergate hotel er naturligvis heller ikke tilfældigt. Hele apparatet er kørt i stilling; den står på Call of Duty Black Ops 6. The Truth Lies, står der på busserne der kredser rundt om National Mall.

Efter den mildt sagt lunkne modtagelse af Modern Warfare 3 sidste år, hvor Call of Duty i et sjældent tilfælde måtte lade første pladsen over årets bedst sælgende spil, er der ingen tvivl om at Activision ønsker at markere sig med den næste titel i serien. Vi er blevet lovet en actionfyldt og episk singleplayerkampagne, en tilbagevenden til en mere klassisk zombiepakke, komplet med en forsættelse af historien, samt nyheder og tilføjelser til Warzone. Og så skal vi naturligvis også prøve den nye omnimovement.

Når det kommer til ændringer og tilføjelser til Call of Dutys fundamentale gameplay, er det netop omnimovement der har mulighed for at blive en reel nyskabelse og milepæl. Narturligvis er der et hav af småjusteringer og tilføjelser der kommer med en ny udgivelse, men omnimovement kan potentielt ændrer din måde at spille CoD på, på et mere grundlæggende plan.

Kort sagt er ideen at du nu skal kunne sprinte og springe i alle retninger i stedet for kun fremad som hidtil. Der er ingen bullettime her, men i preview-materialet vi bliver vist inden vi selv for lov at prøve, ser vi spillere kaste sig rundt og skyde modstandere hængende i luften som var de Max Payne. Én ting er selvfølgelig en planlagt og klippet præsentation, så det dominerende spørgsmål da vi sætter os ved skærmene, er, virker det?

Den tager vi om lidt, lad os lige få ridset programmet op og kortlægge er par løfter og nyheder. Next er et live event, så måske har nogle af jer fulgt med, men det vi fik lov at spille var først den ordinære multiplayer, derefter Zombies og til sidst Warzone. Multiplayerdelen er den samme betaversion som folk der har forudbestilt og Game Pass-abbonenter for adgang til d. 30. august. Den består blandt andet af fem nye 6v6 maps. De falder alle indenfor medium til lille størrelse, og udviklerne har meget bevidst vendt ryggen til større maps til fordel for at fokusere på den populære intense kamp der opstår på mindre baner - og det er det man får. Banerne er nye, men de føles ikke nye. Faktisk sad jeg med fornemmelsen af at have spillet dem alle sammen før og var flere gange nødt til at spørge om den jeg nu sad og spillede, nu også var ny. Visuelt skiller de sig heller ikke meget ud. På trods af at vi er blevet lovet solid 90'er æstetik, ville jeg på ingen måde bemærke en synderlig visuel forskel hvis de diskret blev puttet ind i Modern Warfare 3's rotation. Det er ikke så meget en kritik af kvaliteten af banerne rent gameplaymæssigt, men blot en smule skuffende når udviklerne nu selv har lagt så meget vægt på at Black Ops 6 foregår i 1991, og "det vil man kunne mærke".

I chefredaktør Magnus' overvejende negative anmeldelse af Modern Warfare 3 bemærkede han dog at spillet føltes godt at spille; fordi Call of Duty helt generelt føles godt at spille. Det samme kan siges her, og jeg tror godt jeg kan sige med stor sikkerhed at Black Ops 6 ikke vil skuffe på det plan. Hold da op det føles godt at spille. Intet tyder på en fundamental overhaling af modellen vi kender, men en justering og fokusering på det der virker. Jeg er selv en controller-mand, jeg spiller stort set aldrig med mus og tastatur, og hvis et førstepersonsskydespil har nogle mekaniske problemer, bemærker jeg det med det samme. Jeg husker tydeligt sidste år da jeg satte mig med Redfall. Det føltes næsten som om man var tilbage i de tidlige Nintendo 64-dage hvor hverken konsol eller controller var vant til den slags spil. Men Call of Duty plejer at have styr på den slags, og det lader til at være tilfældet, hvis ikke en smule bedre, i Black Ops 6, og i den forbindelse er det tid til at komme ind på den såkaldte omnimovement. Activision har gjort et stort nummer ud af dette tiltag i deres promovering - næsten til et punkt hvor det virker fjollet - men måske er det virkeligt en mindre revolution. Eller hvad?

Ikke helt. Min største bekymring ved den nye funktion, blev dog heldigvis gendrevet. Jeg frygtede at man ville se alle flyve og skøjte rundt som et amatør gymnastikhold, mere end man allerede gør i forvejen, men det er ikke tilfældet. Ændringen er en del mere subtil, men stærk nok til at man undres over hvorfor det ikke altid har været sådan. Jeg talte med et par streamere som spiller med mus og tastatur, og deres oplevelse var at det føltes en smule "janky". Personligt tror jeg mere det bliver et spørgsmål om tilvænning. Som sagt spiller jeg selv med controller, og det føles ganske enkelt lækkert - og frem for alt sjovt! Jeg spiller næsten aldrig spil som Call of Duty for konkurrencens skyld, men for at have det sjovt, og min oplevelse af omnimovement var at det ganske enkelt er mere sjovt. At kaste sig i en hvilken som helst retning i et desperat forsøg på at undgå kugler, øger dramaet, øger den heroiske fornemmelse, øger "the fun factor". Når jeg så alligevel siger at omnimovement ikke er helt hvad det er blevet kørt op til, er det fordi det langt mere føles som en kvalitetsforbedring end en fundamental ændring, og vi vil først se hvor meget det i virkligheden betyder når folk i stor stil for fingrene i spillet. Det mest positive ved omnimovement, i mine øjne, er at det lever op til en dyd om at spil skal give spilleren værktøjer til at føle sig i kontrol, værktøjer til selv at skabe et narrativ, og omnimovement er et skridt mod det, mere end en egentlig ændring af det grundlæggende gameplay. Der vil ikke gå længe før vi ser sammenklip af folks vilde stunts ved hjælp af omnimovement. Og nu gider hverken jeg eller I læse ordet "omnimovement" mere i denne artikel, så lad os rykke videre til den næste del: Zombies!

Zombies i Call of Duty gik hurtigt fra at være en sjov tilføjelse, til at være en forventet og fast bestandel. I Modern Warfare 3 forsøgte udviklerne sig med at putte zombier ind i en Warfare-lignende model - med mindre succes, vil nogle mene. I Black Ops 6 er der derimod lagt op til en mere traditionel oplevelse. Det er også tydeligt at der blevet lagt en del kræfter og budget i det, og historien - ja, der er en historie - bliver forsat her fra de tidligere spil. Jeg overhørte en streamer, der hovedsageligt fokusere på zombie-delen i Call of Duty, forsøge at forklare alt hvad der er gået forud. Det var svære at forstå end noget Marvel-multivers, men det gør ikke så meget. Det er popcorn og splat. Det er det folk vil have, og det er det udviklerne vil lave. Rent visuelt og teknisk synes den kommende zombie-udgivelse at være imponerende. Det er tydeligt at der er smidt nogle penge i det. Desværre føltes det som om at de netop har taget modellen fra Modern Warfare 3 og skaleret ned. Vi spillede på et kort kaldet Liberty Falls. En mindre by i start 90'ernes USA. Her skal man udforske og lave quests. Man kan opgradere sit gear, låse op for nye områder, og i takt med det kører spillet i runder, så efterhånden kommer der flere og flere monstre til. Når man ikke tør udfordre skæbnen længere, kan man vælge at flygte og derved bevare nogle af de ting man har indsamlet. Som sagt fungere det visuelt og teknisk godt - på trods af at det er en beta-version - men efter ca. ti minutter kedede jeg mig bravt. Det skal siges vi også gik direkte over i zombiedelen efter en times adrenalinpumpende multiplayer. Jeg er nødt til at se mere for at kunne danne mig en mere kvalificeret holdning til det, men som en yngre kollega beskrev det efterfølgende, "det er beregnet til at man skal sidde og tale lort med vennerne efter skole."

Showet blev rundet af med at vi spillede Warzone, en alphaudgave af et helt nyt map. Nuketown er en af de mest elskede og ikoniske Call of Duty-baner, og Treyarch har i samarbejde med Raven ville skabe Nuketown i Warzone. I traileren ser vi, næsten som var det Fallout, en lille maskot i en tegnefilm fortælle om sikkerhed og forbehold ved eksponering af radioaktivitet, og udviklerne ønsker tydeligt at skabe en fortælling og stemning der kan ligge sig udenom Nuketown. Selve mappet er en del mindre end hvad vi hidtil har set i Warzone. Uden at vide det med sikkerhed, vil jeg skyde på at det ca. er en fjerdedel af de tidligere maps' størrelse. Den mindre størrelse har åbenlyse konsekvenser som man hurtigt får at føle. I en sædvanlig runde Warzone og det muligt at lande, samle ting og generelt komme lidt til fatning inden man støder ind i andre spillere. Ikke i Nuketown. Her er kan det ikke undgås at ryge i kamp med sin lille pistol og kniv næsten øjeblikkeligt. Hvad Nuketown ikke har i areal, har det dog i vertikalitet. Der er tunneler og bunkere som går under jorden, og kraner og bygninger over. Der er derfor langt flere måder at bevæge sig rundt på, og ildkampene udvikler sig ofte i små bygninger eller i korridorer. Det er et friskt pust til Warzone, men man mister også noget af den oplevelse som ellers står så stærkt i Warzone. Normalt når man er færdig med en runde, har man været en hel historie igennem med flere venderpunkter. Det mere langsomme gameplay giver en følelse af udvikling og opbygning som lidt synes at forsvinde i Nuketown. I stedet skifter man hele tiden våben og kæmper med alt man kan få fat i for at overleve. Der er stadig meget der skal justeres fra udviklernes side, og jeg er ikke sikker på at Nuketown bliver et hit, men det er noget nyt og anderledes som potentielt kan rive lidt op formlen.

Udover de store punkter, er der en masse kvalitetsforbedringer som kommer med Black Ops 6. Blandt de mest bemærkelsesværdige er at ændringer du foretager på enkelte våben vil fremgå i dit loadout på tværs af alle game modes. En måske mindre, men kærkommen forbedring. Min personlige favorit er dog menuerne og hud-elementerne. Treyarch har skåret ned på på knapper og informationsbokse i en stor stil, hvilket føre til et skarpt og rent udseende, modsat hvad vi har været vant til.

Activision har givet den alt hvad den kunne trække da de arrangerede Call of Duty Next 2024. Jeg tør ikke gætte på hvad de har smidt efter eventet. Det er uden tvivl et arrangement med fokus på streamere, og vi traditionelle skribenter var sat mere ud på sidelinjen - bogstavelig talt. Fjerner man alt festværkeriet og blot kigger på hvordan Black Ops 6 tegner sig for nuværende, er det dog et positivt billede jeg er efterladt med. Det kommer nok ikke til at revolutionere serien, men det lader til at vi kan se frem til nok forbedringer og nok nyt indhold til at det sædvanlige prismærke på et Call of Duty-spil er mere retfærdiggjort end det var tilfældet med Modern Warfare 3 sidste år.