Svenska
Norsk
Suomi
English
Deutsch
Italiano
Español
Português
Français
Nederlands
中文
Indonesia
Polski
日本語
한국어
Čeština
Ελληνικά
Türkçe
Tiếng Việt
عربي
Følg os
HQ
Videos
The Boys
Beskidt realisme med et budskab - Darick Robertson Comicon Napoli Interview
Medskaberen af både Transmetropolitan og The Boys var til stede i Napoli for at diskutere sin kunst og udviklingen af både hans teknik og historiefortælling, før han berørte MCU-filmmætning, den kommende afslutning på The Boys tv-serier og AI's indvirkning på kunstværker.
Audio transcriptions
"Hej venner, jeg er på den 25. Comicon i Napoli, og vi starter med en stor en da jeg er her sammen med Darick Robertson. Tusind tak, fordi I er med.
Tak skal I have."
"Du er medskaber af både Transmetropolitan- og The Boys-tegneserien.
Ja, det er jeg.
Så når du ser tilbage på dem, og hvor forudseende, hvor forudsigende de var, hvordan har du det så med det?
Er det noget, der bekymrer dig? Er det noget, der gør dig stolt?
Eller er det en besked, der sender en advarsel til..."
"Jeg tror, at advarslen blev overset med Transmetropolitan, fordi vi på en måde er gået ind i den verden, vi frygtede.
Men jeg føler stadig, at byen er et mere skørt og fjernt sted, end vi er der.
Men det er helt sikkert, jeg jokede før med, at jeg vil have en hat, hvor der står: "Gør Transmetropolitan til fiktion igen" Ja, okay."
"Fordi der er for meget af det, der føles, som om vi lever i en slags mareridt.
Og vi har ikke en Spider Jerusalem til at guide os ud.
Ja, du har lige nævnt konteksten for det arbejde.
Hvordan har du det med, jeg ville gerne spørge dig om overgangen fra Transmetropolitan til The Boys."
"Både om selve konteksten, den kontekst, du levede i, og dig som kunstner.
Ja, i konteksten, sagde du?
Ja, det gjorde jeg.
Jeg er ikke, for Transmetropolitan, en stor fan af Jamie Hewlett, for eksempel Tank Girl."
"Det var dette, meget af denne følsomhed er min følsomhed for, hvad jeg kan lide, og hvad jeg vil tegne.
Så Transmetropolitans verden gav mig mulighed for at tegne på en fri måde.
Og Spider Jerusalem var i høj grad mit åndelige dyr.
Han var ligesom mit id."
"Så jeg var i stand til at kanalisere en masse af mine egne følelser og tanker.
Og du ved, den person, jeg ville ønske, jeg kunne være sej nok til at være, er der på papiret.
Men den verden var så sjov at skabe, fordi det var på et tidspunkt i mit liv, hvor jeg rejste for første gang.
Så jeg var flyttet til Italien."
"Jeg havde boet i New York.
Jeg boede i San Francisco.
Så jeg havde været i mange forskellige byer, og jeg havde været i hele Europa og begyndte virkelig at se verden i midten af 20'erne på en måde, som jeg aldrig havde oplevet den før.
Og det endte alt sammen i bogen i løbet af de fem år, jeg arbejdede på den."
"Der skete en masse forskellige forandringer i mit liv, og det endte med, at jeg blev far.
Men med The Boys var jeg færdig med Transmetropolitan, og det var en mulighed for at arbejde sammen med Garth Ennis om noget originalt.
Og han og jeg havde samarbejdet meget hos Marvel med succes, og vi var ret ivrige efter at arbejde sammen.
Så da Transmet sluttede, spurgte han, om jeg ville arbejde på denne bog, The Boys, sammen med ham, og vi begyndte at tale om det."
"Men så blev jeg tilbudt at lave en løbende serie om Wolverine under eksklusiv kontrakt med Marvel, og det var min drøm.
Og jeg havde også brug for den eksklusive kontrakt som nybagt far.
Så jeg troede, at han ville gå ud og finde en anden kunstner.
Men et år senere kom han tilbage og sagde: "Når du er færdig med Wolverine, vil jeg gerne have, at du laver denne bog sammen med mig."
"Og jeg sagde: Ja, jeg vil virkelig gerne lave den bog sammen med dig.
Så det blev til The Boys.
Men for mig var det virkelig en mulighed for at tegne og skabe originale figurer.
Og jeg elskede Preacher, og jeg elskede Steve Dillons illustrationer, så jeg tænkte, wow, det ville være en fantastisk mulighed for at lave noget fedt."
"Så begge serier oplevede det mærkelige sammentræf, at de startede hos et firma, døde og blev genfødt hos et andet firma.
Så med Transmetropolitan startede vi hos Helix.
De dræbte Helix, og vi endte på Vertigo.
Med The Boys startede vi hos Wildstorm."
"Det var for meget for dem.
Vi endte på Dynamite.
Og begge ting afbrød på en måde mit kreative flow.
Men jeg er meget stolt af begge bøger."
"Med The Boys føler jeg, at det er en erklæring om magt, og hvordan absolut magt korrumperer absolut.
Og med Transmetropolitan var det som en måde at holde magten op mod sandhedens varme flamme, at holde magten ansvarlig.
Og budskabet.
Ja, ja, ja."
"Så de to ting går igen i begge bøger.
Ja, okay.
Så vi har talt om din baggrund og den kontekst, du havde for disse bøger.
Og du har også kort nævnt Italien, og vi er i Italien, og vi er i Europa."
"Så hvordan vil du sige, du ved, din stil er blevet beskrevet som beskidt realisme.
Vil du sige, at du også er inspireret af en europæisk form for respektløshed?
Åh, absolut.
Som ung teenager ville jeg oprindeligt være fantasy-maler ligesom Frank Frazetta."
"Så der er en håndfuld forfærdelige barbariske malerier, som jeg lavede, da jeg var 14-15 år.
Og så lærte jeg hurtigt, at grunden til, at mine ting ikke ser lige så godt ud som Richard Corbens, er, at han kan tegne, og det kan jeg ikke.
Så jeg gik i gang med at lære at tegne, og jeg vendte aldrig rigtig tilbage til at male.
Men i processen med at lære at tegne, jeg er bare autodidakt, opdagede jeg Heavy Metal Magazine."
"Heavy Metal Magazine havde Moebius, Milo Manara, Richard Corben, disse utrolige kunstnere fra hele verden, og især fra Europa.
Og de ting ramte mig mellem øjnene på en måde, som amerikanske tegneserier aldrig havde gjort, hvor alle var helt vilde med Marvel-universet og [Jack] Kirby og den slags.
Det ville tage mig et stykke tid at komme tilbage til det, og det ville være John Byrne eller Frank Miller, der ville trække mig ind i det univers."
"Og jeg voksede op med DC Comics, men Heavy Metal er slet ikke som DC Comics.
Men jeg elsker Neil Adams og Bernie Wrightson og, du ved, disse utrolige kunstnere fra den tid.
Og jeg lagde mærke til, at mange af dem arbejdede i begge selskaber.
Men for mig er den europæiske stil og også min kærlighed til Brian Bolland, som skabte eller gjorde Judge Dredd berømt, ligesom jeg så dem i en ung alder, 2000 AD, og det er for mig personificeringen af, hvordan jeg vil have min stil til at se ud, og jeg kan ikke gøre det."
"Så det er bare et mislykket forsøg på at tegne som Brian Bolland, som jeg bliver ved med at mislykkes med igen og igen.
Det er blevet min "beskidte stil".
Jeg kan bare ikke være lige så ren som ham.
Jeg er bare ikke så god."
"Du kan ikke være alle.
Jeg er bare mig selv.
Så kvinder som Milo Manara og så arkitektur som Moebius.
Men det, jeg elsker ved alle disse kunstnere, og som de har til fælles, er deres evne til at fortælle en historie."
"Så for mig er det ikke så vigtigt, at tegningen er ren, som det er, hvad der sker i øjeblikket.
Og hvis den er lidt beskidt, er det måske, fordi øjeblikket er lidt beskidt.
Hvis det er lidt ulækkert, skal det måske være ulækkert.
Måske så længe du føler, hvad historien forsøger at formidle, så føler jeg, at jeg gør mit arbejde korrekt."
"Og det synes jeg, du gjorde.
Og vi så det også blive til en tv-serie.
Jeg vil selvfølgelig også gerne spørge dig om tv-serien.
Vi ved, at The Boys som tegneserie har en slutning."
"Det er en komplet historie.
Men serien er stadig i gang.
Det ved jeg ikke, om jeg har.
Nej, det slutter lige nu.
Slut."
"Ja.
Sæson fem er den sidste i den historie.
Lige præcis.
Den er der ikke endnu.
Ja, det er det."
"Det er det, jeg mener.
De filmer det.
De filmer det.
Den er der ikke endnu.
Så jeg ved ikke, om jeg skal spørge dig, hvordan du ville have afsluttet det, eller hvad du ser frem til..."
"til at se på skærmen realiseret mest med hensyn til for eksempel karakterudvikling og hvad der er tilbage at fortælle?
Det er svært for mig at sige, for hvis jeg vidste noget, ville jeg ikke dele det.
med dig."
"Men for det andet er det det faktum, at de virkelig har gjort deres egne ting med karaktererne og den historie har sit eget liv nu på måder, som vi aldrig har udforsket i tegneserierne.
Jeg elsker serien.
Jeg elsker den historie, de fortæller."
"Jeg er spændt på at se, hvad de gør med den.
Og jeg er gået lidt væk fra at læse manuskripterne på forhånd, fordi jeg gerne vil være overrasket på dette tidspunkt.
Det er fantastisk."
"Hvad ser du så frem til at se på skærmen af det, der er tilbage?
De illustrationer, jeg lavede til den?
Nej, det gør jeg ikke.
Nej, men jeg er begejstret, fordi jeg ved, at Eric Kripke er en mand med visioner og integritet."
"Og han fortryder, at han ikke afsluttede Supernatural på sine egne præmisser.
Og det vil han ikke gøre med The Boys, selv om jeg gerne vil have, at den fortsætter for evigt, fordi det er godt for mig økonomisk.
Jeg respekterer, at de vil lukke det ned og fortælle en komplet historie."
"Og i den henseende er jeg spændt på at se, hvordan de pakker det hele ind.
Og jeg er spændt på, hvem der overlever.
Hvem kommer til at overleve?
Okay, det er interessant."
"Du har nævnt Marvel og DC flere gange.
Selvfølgelig har du også en historie med dem.
Hvordan har du det så?
Hvad kan du fortælle mig om denne form for mætning, som vi mest har set på tv og film?
Og mere specifikt med Marvel i de sidste par år?
Tror du, at de er ved at blive enige igen nu?
Eller er det bare en masse at fodre seerne med?
Jeg er en af de få mennesker, der har nydt det hele for det meste."
"Jeg har ikke set noget i Marvel-universet, som jeg gik, Åh, det er forfærdeligt.
Det kan jeg slet ikke lide.
Jeg kan lide det hele."
"Jeg synes, at majestæten i den første bue i filmene bliver en smule mindre på grund af overfloden.
Men det er spændende for mig at se disse figurer endelig blive bragt til live på en måde, der respekterer deres rødder og at kostumerne ligner kostumerne, og at karaktererne er karaktererne.
Og den Fantastic Four-trailer, jeg vil være den første i køen til at se den film."
"Jeg er så spændt på James Gunns Superman.
Det får mig til at føle mig, som jeg gjorde, da jeg var barn.
Og jeg synes stadig, at de der Marvel-film, især Endgame, Infinity War og alt det der, det var fantastisk."
"Det var en episk film.
Og at se karaktererne så fuldt ud realiseret, som de skulle have været i tegneserierne på måder, som de ikke engang kunne forstå i 90'erne.
Der er en forfærdelig Captain America-film fra 1990'erne."
"Har du nogensinde set den?
Nej, det tror jeg ikke.
Red Skull er italiensk.
Åh, det er forfærdeligt.
Nej, det synes jeg ikke."
"Han har gummiører.
Det er forfærdeligt.
Nu er jeg nødt til at se det.
Nu er du nødt til det.
Det er på YouTube."
"Men jeg siger dig, det er som at se den sammenlignet med Captain America, den første Avengers, og man ser, hvor langt vi er kommet.
Og som fan elsker jeg det.
Jeg elsker at se disse karakterer blive realiseret."
"Jeg kan godt lide tv-serien Daredevil.
Jeg kan lide det hele.
Okay, den sidste.
Vi begyndte at tale om, hvor forudsigelige både Transmetropolitan og The Boys har været indtil nu."
"Og der vil være et tilbagevendende spørgsmål, som jeg kommer til at stille mange kunstnere her, nemlig handler om kunstig intelligens.
I The Boys ser vi det selvfølgelig i tv-serien.
Vi ser på de sociale medier, at de forudser nogle af de ting, der kommer til at ske, ikke?
Hvad synes du om det?
Tror du, det kan bruges som et værktøj?
Er det en trussel mod jer kunstnere?
Har du prøvet det?
Hvad er din holdning?
Jeg har ikke prøvet det særlig meget, selvom jeg havde en snak med et AI-væsen, fordi jeg fik en reklame."
"Og jeg er nysgerrig.
Så jeg spurgte.
Jeg havde en samtale med et AI-væsen.
Om Captain America-filmen?
Nej, det gør jeg ikke."
"Hvordan er det at være dig?
Men hun var forvirret over mine spørgsmål.
Jeg følte, at jeg fik solgt noget.
Ja, ja.
Det sjoveste, AI'en sagde, var: "Jeg kan virkelig godt lide denne interessante forbindelse, vi har."
"Jeg siger: Åh, gør du?
Men nej, AI er som alt andet.
Ideen om, at da internettet først kom frem, tænkte alle, at det ville blive slutningen."
"Og da dette kom ud, ville tv ødelægge alt.
Jeg ved det ikke, men...
Og det er der ingen af os, der gør.
Men jeg tror, at hvis man graver lidt dybere, så vil de ting, som AI gør, hjælpe menneskeheden, er fantastiske."
"Og der sker meget af det.
Men det er ikke sexet.
Så folk hører ikke om det.
Men for eksempel er der et sæt robotter i Seattle, som de sætter i arbejde, der kan identificere inden for et millisekund, hvilken slags plastik der kommer ned ad et gigantisk transportbånd, og sætte det og adskille det til korrekt genbrug."
"Det er noget, ingen mennesker har lyst til at gøre eller kan gøre hurtigt.
Denne tingest kan gøre det hele natten lang.
Så længe den er tilsluttet, er det AI på arbejde.
Og en anden ting er, at de kan køre genomer som en måde at forske i kræft på."
"Og det ville være, at mennesket engang skulle gå, slide nummer et.
Det er okay.
Der er den.
Slide nummer to.
Det tager år."
"År.
Nu kan du gøre det om natten, mens du sover.
Så det er fantastisk.
Men kunstværker.
Det ser altid skidt ud lige nu."
"Vil det altid gøre det?
Jeg ved det ikke.
Du ser hænder, der er sådan her, og nogen, der smiler sådan her på et billede, som de er prøver at sige er: Se, hvad jeg har fundet på."
"Men AI i sig selv, meget af det er folk, der prøver at bruge det værktøj til at få deres kunstværker ud på en måde, som de ikke kan gøre fysisk.
Er det godt eller dårligt?
Det ved jeg nu ikke."
"Men det, jeg også forstår, er, at AI i sig selv låner fra eksisterende ting.
Og AI kommer aldrig til at forstå, hvordan det er at få sit hjerte knust.
AI kommer aldrig til at skulle begrave et kæledyr.
AI kommer aldrig til at savne sin mor, som døde af kræft for et år siden."
"Disse ting er menneskelig erfaring.
Og de menneskelige erfaringer finder vej til kunstværkerne.
Og kunstværkerne giver næring til AI'en.
Så uden den buffer tror jeg, det vil tage lang tid, før AI virkelig kan lave kunst på egen hånd, som ikke er andet end visuelt tiltalende."
"Jeg synes, det er en perfekt måde at afslutte det på.
Mange tak for jeres tid.
Jeg takker dig.
God fornøjelse med showet."
Interviews
Flere
Videos
Flere
Filmtrailere
Flere
Trailers
Flere
Events
Flere