Vietcong: Purple Haze

1967 var året, hvor Beatles udgav Sgt. Pepper, The Stones blev arresteret, Elvis blev gift, og Ali blev frataget sit mesterskab og retten til at bokse. Imidlertid holdt jeg ferie i mit eget helvede langt væk hjemmefra i det krigshærgede Vietnam. Det er de ord, du må lægge øre til, når du har smidt Vietcong: Purple Haze i diskskuffen. Ordene er akkompagneret af sort/hvide filmklip, som lægger den helt rigtige 60’er-stemning, så ingen er i tvivl om, hvad der rørte sig i verden.

Hvis du gennem tiden har spillet en pæn sjat first-person-shooters, eller du bare er lidt kræsen, når det kommer til konsol-FPS’er, så er der ingen grund til at læse videre. Det er nu ikke, fordi denne tekst er kedelig, men fordi det er fuldstændigt åbenlyst, at netop denne version af Vietcong: PH ikke vil gøre et positivt indtryk på FPS-folk. VPH er i sin essens en kraftigt udvandet udgave af pc-version, men den kan alligevel godt underholde mindre garvede FPS-spillere i en kortere periode. Det lykkedes i hvert fald udvikleren at holde denne anmelder til ilden trods spillets bemærkelsesværdige mangler. Konverteringen til både PS2 og Xbox er foretaget af den engelske udvikler Coyote Developments, som tidligere har aflastet andre udviklere. Eksempelvis hjalp Coyote Argonaut med udviklingen af I-Ninja og Bionicle til GameCube, men nu skal udvikleren prøve kræfter med 128-bit-æraen på egen hånd.

VPH er et på sin vis en lightudgave af Ghost Recon. Her hentyder jeg til, at spillet indeholder strategiske elementer, hvor du skal beordre fem soldater rundt i Vietnam og Cambodjas tætte jungler. Holdelementet er dog som antydet mere begrænset. Du kan ikke skifte mellem soldaterne, men kun kommandere dem rundt via simple ordrer som "angrib", "følg efter mig" og "bliv her". Det er for mig at se et plus, da man så kan koncentrere sig om det væsentlige: at plaffe vietcongs. Hver af dine soldater spiller en vigtig rolle. Du har en ingeniør, som kan forsyne dig med mere ammunition, en medicinmand, der kan hele dine sår, en radiokommunikationsmand, en fyr med maskingevær og som rosinen i pølseenden en stifinder, som kan lede dig gennem junglen og spotte fælder og vietcongs.

Vietcong: Purple Hazes missioner er relativt simple. Find, og udslet fjender og våbenlagre er tilbagevendende missionsmål, og missionerne er lineære og foregår på meget begrænsede kort. Du har ganske enkelt ikke meget plads at boltre dig på og møder stringent definerede "grænser", som du død og pine bare har at holde dig indenfor. Eftersom du har folk til at forsyne dig med ammunition og læge dine sår, og du kan save når som helst, så bliver VPH aldrig svært. Desuden er AI’en mangelfuld. Til tider var vietcong-folkene gode til at søge dække og lave et par huller i mit virtuelle jeg, men endnu oftere så jeg dem stå og glo med et dødt blik i øjnene og selv ikke reagere, når de fik en klump varmt bly i maveregionen. Jeg husker nu ikke, at historiebøgerne skildrede de vietnamesiske oprørere som direkte selvmorderiske. Den venligtsindede AI har også sine problemer at kæmpe med. Stifinderen lever sit eget liv og parerer til tider først din ordre, når han har fået den gentaget en 4-5 gange. De øvrige soldater viser sig også fra deres tungnemme side nu og da, og gerne når man har mest brug for dem. Herudover er kampagnedelen meget kort - 6-8 timer - og det faktum, at onlinedelen, som findes både i pc- og Xbox-versionen, har fået dødsstødet på Sonys format virker besynderligt i lyset af den korte kampagnemode.

VPH er i grunden en temmelig tam affære, men der er også lyspunkter. Med fuglekvidder, summende insekter og en evigt tæt junglevegetation lykkedes det Coyote at hive mig helt ind i deres virtuelle gengivelse af krigen. I perioder skrider spillet langsomt frem. Du bevæger dig gennem junglen med rolige skridt og rekognoscerer området i stedet for at spæne rundt og meje alt levende ned som i Shellshock. Stemningen fejler bestemt ikke noget, og de herlige guitarsriffs, som pryder spillet og i øvrigt kunne lyde som om de kommer fra selveste Jimmi Hendrix’ magiske fingre, er som naturligt kildevand på denne anmelders mølle.

Vietcong: Purple Haze er et middelmådigt spil. Som FPS leverer det intet nyt, og hvordan man end vender og drejer det, er det en yderst mangelfuld konvertering af en ellers god pc-titel. VPH er lineært, kort, temmelig AI-forladt og bestemt uden større armbevægelser på gameplaysiden, men hvis du leder efter et hurtigt Vietnam-fiks - og ikke har mulighed for at anskaffe dig pc- eller alternativt Xbox-versionen, så har Vietcong: Purple Haze måske lejepotentiale. Men heller ikke mere.