Virtua Cop

Nogle spil er nærmest så latterligt simple, at de bliver en ren fornøjelse. Det er Segas klassiske Virtua Cop et rigtig godt eksempel på. Det var et hit i spillehallerne verden over og blev senere et hit på både Sega Saturn og Sega Dreamcast. Saturn og Dreamcast er desværre ikke mere men Sega lever stadigvæk og har nu set sig lun på Nokia N-gage. Spørgsmålet er så hvordan det bliver at lege kunstig strømer i mini-format.

Virtua Cops succes var en kombinationen af et oversimplificeret gameplay og muligheden for at bruge en lys-pistol. Sidstnævnte bliver desværre ikke at finde på Virtua Cop til N-gage men det simple gameplay er der heldigvis stadig. Man spiller fra et førstepersonsperspektiv som i et hvert andet standard skyde spil men med den undtagelse, at man ikke skal tænke på at bevæge sig. Udsynet bevæges automatisk gennem banerne og gør holdt når der er skurke i farvandet. Alt hvad man skal koncentrere sig om er at skyde og indsætte nye patroner når tromlen er tom. Dette klares ved hjælp af D-pad’en der bruges til at sigte med og to taster; 5 for at skyde og 7 for at lade.

Skurkene er forholdsvis nemme at genkende på deres udseende. Nogle går i sort jakkesæt, nogle bære skudsikkerveste mens andre er klædt i usmagelige orange kedeldragter. Af og til dukker der dog et panisk gidsel op midt i al postyret og så gælder det om at passe på hvor man sigter henne. Rammer man et gidsel, mister man nemlig energi. Spillet hjælper dog til så godt det kan ved at markere alle fjender med en stor cirkel, der langsomt skifter farve til rød. Dette indikerer, hvor lang tid man har fra fjenden er dukket op til de skyder.

I Virtua Cop er man nærmest konstant i undertal men man er ikke helt hjælpeløs af den grund. Rundt omkring på banerne støder man af og til på tønder indeholdende nok sprængstof til at riste alle skurke i nærheden. Af og til skjuler tønderne også ekstra energi og, hvis man er rigtig heldig, et haglgevær. Haglgeværet spreder skuddene mere, så man ikke behøver sigte så præcist for at ramme. Virtua Cop byder kun på fire baner, hvilket ikke er meget. Det gør heller ikke noget for de er alle ganske udfordrende og foregår i varierende omgivelser. Virtua Cop er heller ikke et af den slags spil, hvor succes måles på hvor langt man er kommet. Virtua Cop var oprindeligt et arkade-spil og det er det stadigvæk. Det betyder, at succes måles på point hvilket også kan være ganske motiverende. Virtua Cop er og har aldrig været et særligt dybsindigt spil. Det er sjovt, nemt at gå til og ualmindelig simpelt, hvilket alt sammen er kommet med i N-gage udgaven. Spillet plages blot af lidt tekniske problemer. Især framraten har det med at dale ret så markant, når det går hektisk til. Dette burde dog forholdsvis nemt kunne fikses og der er således al mulig grund til at se frem til Virtua Cop.