Virtua Tennis 2

Da Sega kastede håndklædet i ringen efter at have erkendt, at firmaets 128-bit konsol ikke kunne stå distancen med PlayStation 2 som den værste rival, var der mange der kneb en tåre. Denne anmelder var en af dem, for Dreamcast havde et stort potentiale, og der var mange spændende titler til konsollen, som af gode grunde ikke blev lanceret til de andre konkurrerende konsoller. Midt i al elendigheden oplyste Sega, at deres fremtidige udgivelser og egne produktioner ville blive udgivet til de overlevende maskiner, og det har mange konsolejere kunnet glæde sig over i nogen tid efterhånden.

Virtuel oplevelse af de store
For år tilbage udgav Sega Virtua Tennis til Dreamcast, og det må have ærgret PlayStation 2 folket, at spillet var en Dreamcast eksklusiv. Spillet var meget velfungerende og udfordrende på trods af dets relativt arcade orienterede gameplay og leverede varen uden at stille særlig høje krav til gamerens tennisviden eller -kunnen. I denne omgang kan PlayStation 2 ejere mæske sig i efterfølgeren Virtua Tennis 2 (VT2). VT2 har som sin forgænger en meget ligetil styring. X giver bolden topspind, firkant slicer og cirklen sender et lob af sted. Benarbejde og positionering er naturligvis vigtige elementer, for at returneringen ikke skal bliver for høj, for vag eller ramme midt i banen.

Hvis man er på udkig efter tennisstjerner, er VT2 ikke et helt ringe sted lede. Yevgeni Kafelnikov, Tim Henman, Tommy Haas, Cedric Pioline, Patrick Rafter, Thomas Enqvist, Magnus Norman og Carlos Moya er at finde hos herrerne. Tennisentusiaster vil omgående vide, hvilken spiller der passer bedst til deres spillestil. Selv er undertegnede mest til hårde grundslag, så valget faldt øjeblikkeligt Carlos Moya. Kvinderne stiller op med Williams-søstrene, Monica Seles, Arantxa Sanchez-Vicario, Mary Pierce, Alexandra Stevenson, Lindsay Davenport og Ai Sugiyama. Tilsyneladende fandt Hitmaker det ikke nødvendigt at inkludere Anna Kournikova, hvilket vi kun kan ryste på hovedet af.

Hvad vil du lave?
VT2s har tre gamemodes. Tournament, exhibition og world tour, hvoraf sidstnævnte er spillets omdrejningspunkt, skønt det kun er en 1-player mode. Her kreerer man en herre- og en damespiller og kan selv bestemme ansigtstype, hårtype og -farve, højde og vægt mm., og så er man i gang. World Tour moden byder bl.a. på en række øvelsessessioner, som består af en god håndfuld mini games. Der er mulighed for at træne serve, grundslag, fodarbejde og præcisionsslag. En øvelsessession er samtidig en challenge, som bestås ved at opnå en score på et fastsat antal point.

Uanset om man klarer udfordringen eller ej, vil man hver gang i den kendte RPG-stil få erfaringspoint og efterhånden gå op i levels. Så det er aldrig spildt arbejde at gennemgå en træningssession, men tilgengæld en nødvendighed, hvis man vil mænge sig med eliten. World Tour moden indeholder et hav af turneringer, såvel herre- som dameturneringer, og der er både single og double kampe, hvor man i sidstnævnte først skal indgå en 2-måneders kontrakt med en doublepartner. Ved at vinde turneringer ryger der dollars ned i foret, der kan spenderes på nye ketchere, svedbånd, outfits, baner som bliver tilgængelige i Exhibition mode mm. Det er dog langt fra alle turneringer, man kan deltage i fra starten, da de alle kræver, at man først har opnået en særlig rangering. Så man må væbne sig med tålmodighed og lade tiden gå, indtil man finder en passende turnering.

Ved at være lidt gammelt
Det fremgår af Virtua Tennis 2s introskærm, at spillet er udviklet i år 2001. Store dele af koden er portet fra Dreamcast versionen, og det viser sig i første omgang ved temmelig bemærkelsesværdige aliasing problemer. Dreamcast’s hardware var mere modstanddygtig overfor aliasing problemer end PlayStation 2s, og det resulterer i den kendte flimren, som ikke er udpræget lækker at se på. Karaktererne er alle meget vellignende og animationen af deres bevægelser er fanget på fornem vis. Vi kommer dog ikke udenom, at polygon antallet i flere tilfælde er for lavt, hvilket får vores tennisstjerner til at tage sig et nøk for kantede og udetaljerede ud. Grafikmotoren klarer ærterne helt uden problemer og skåner heldigvis gameren for slow downs og hakken af enhver art.

World Tour gamemoden er den centrale 1-player mode, men det ændrer ikke ved det faktum, at VT2 er og bliver et party game. Med en multitap kan fire spillere tage en heftig ketcher-dyst, og flowet i VT2s double kampe fungerer upåklageligt. Med fire engagerede gamere foran skærmen, skal der nok blive talt taktik og råbt skældsord i den store stil.

Virtua Tennis 2 er det bedste tennisspil, PlayStation 2 ejere har adgang til p.t. Spillet er en smule mere velspillende om end mere arcadeorienteret end Namco’s Smash Court Tennis Pro Tournament og samtidig væsentlig bedre end Infogrames’ ufikse tåhyler Slam Tennis på alle punkter. På trods af spillets grafiske problemer er der alligevel god og langtidsholdbar underholdning for pengene i Virtua Tennis 2. Party freaks og tenniselskere bør give titlen en chance.