Virtua Tennis 2009

Er der en dårligere fornemmelse end at være grundigt skuffet? At opbygge forventninger om noget, der ikke er realiseret og derefter at håbe på det bedste, og ende med noget helt andet? Jeg vil ikke påstå, at Sega og Sumo Digital har haft held til at knuse mit tennishjerte med Virtua Tennis i 2009, men sørme og der ikke er pokkers mange fejl i den dengang så tromlende, dominerende tennissmasher.

Virtua Tennis 3 var som bekendt en rigtig fuldtræffer. Spillet bygger på den allerede fantastiske nummer to i serien og har fornem grafik udpenslet i 1080p, og en anstændig onlinemode som slog alle sine konkurrenter. Men det var for to år siden nu, og det nyeste skud på stammen har altså byttet navnet ud til den, for sportsspil, så populære årstalsopdatering.

Hitmaker og Sumo Digital har også byttet pladser. Førstnævnte bruger Sumo som løftestang da Sumo er kørt i stilling for at føre Virtua Tennis serien til nye højder. Men i stedet for at løfte sig er Sumo faktisk dalet et par grader, og det gør mig for alvor ærgerlig. Jeg er mest sur på det nyligt renoverede karrierespil kaldet World Tour. Jeg har over en lang årrække tilbragt masser af timer med Sega's Tennis tour. Jeg har smashet mig til succes i alt fra obskure nonsens konkurrencer i lande du ikke har hørt om, til de store pengeturneringer hvor jeg slog de bedste.

Jeg har opnået dette, takket være den hårde øvelse med en temmelig dårlig spiller. Minispil er blevet klaret og er træningsmøder er blevet bragt i stand for at nå toppen. Men i Virtua Tennis 2009, er dette ikke sjovt længere. Antallet af minispil er steget men de nye tilføjelser er ikke særlig sjove eller nyskabende.

Hertil kommer, at du er tvunget til at slås med netop disse meget tidligt, de gode gamle (som min favorit Pin Crusher) vil først komme langt senere i din karriere. Minispil giver dig ikke den samme træning som før, med mindre du bruger tiden klogt i akademiet, hvor du skal gå gennem nogle enkle øvelser for at udvikle dit spil.

Eller vent, sagde jeg enkle? Jeg mente faktisk kedelige. At erfarende Sega ikke har lært at man faktisk udvikler sig som spiller i konkurrencespil er ikke bare ærgerligt men også helt ulogisk.

Desuden er det gamle udviklingssystem med måling af baselinjeslag, volleyball, fodarbejde etc. blevet sat lidt ud på sidelinjen. Nu vises i stedet store blokke i stedet for tal. Når en blok er fyldt, åbnes der for en ny spillestil til din karakter og derefter skal en ny blok udfyldes. Dette gør, at du helt mister fornemmelse af, hvor gode dine spillere faktisk er.

Tidligere kunne du næsten juble af glæde over endelig at nå op på niveau 25 på din forhånd, men det kan du ikke længere. Du vil snarere blive helt forvirret over at du ikke kan se hvilket niveau du er i og kommer sikkert også til at undre dig over at din "nybegynder" er særdeles kampdygtig allerede fra første kamp.

Hvilket bringer mig til den næste omgang middelmådighed fra Sumo. Du skal nemlig kæmpe dig vej gennem World Tour, først gennem en amatør rundvisning for at nå det egentlige indhold. Men amatørerne lever desværre op til deres navn, så hver spiller du støder på dette niveau er særdeles slatne. Du vil nemt vinde turneringen uden at have tabt et eneste spil, eller måske endda bold, og når de placeringer kun stiger med et par hak pr. turnering vil det hele følges laaaangtrukkent.

Jeg overdriver ikke, hvis jeg siger, at det tager omkring ti timer, før du begynder at møde ordentlig modstand, og inden da, er du sikkert blevet ret træt af det "nye" World Tour, og i stedet er du sikkert begyndt at spille kampe mod venner fra hele verden. I multiplayer stråler Virtua Tennis nemlig stadig lige så stærkt som nogensinde.

Det lækre opgraderede online-system i 2009 er virkelig godt. Det er meget let at starte en kamp mod en modstander over nettet og endnu mere sjovt når du opdager at Sumo gnidningsfrit har integreret online delen af World Tour. Det betyder at du til enhver tid vi stå over for en modstander i en onlinekamp med en spiller du selv har skabt, en funktion, du helt sikkert vil bruge tid på. Desuden kører alting i online mode på en virkelig rar måde, og der er ingen problemer med hakker eller lignende. Sådan!

Grafisk er der ikke sket meget i de sidste to år siden treeren udkom, altså ud over at 1080p nu, uden synlig grund overhovedet er ændret til 720p. Jeg har ikke den fjerneste anelse om hvorfor den beslutning er blevet taget, men i det mindste flyder det hele stadig over skærmen med 60 billeder i sekundet. Desværre så kan jeg ikke se meget af det reviderede publikum Sumo taler så meget om. De mennesker på tribunerne er stadig de samme dårligt malede papstykker, og det er det er stadig svært at få en passende reaktion når man slår en god baghånd.

Jeg indser nu, at jeg har brugt meget energi på at klage mig i denne anmeldelse, selv om karakteren siger at spillet er ikke så dårligt. Tværtimod. Og der er faktisk en stærk motivation bag mine tal øverst til højre. Den grundlæggende styrke i Virtua Tennis findes nemlig fortsat, og kampene mod jævnbyrdige modstandere er fortsat ligeså underholdene som altid.
Følelsen er som sædvanlig næsten perfekt, og den er udelukkende baseret på det gammeldags treknapsystem.

Animationen er bløde som silke og spilleren reagerer på den mindste kommando. Jeg genkender ikke det langsomme tempo der tales om og min fornemmelse er i vid udstrækning uforandret. Det eneste, der en ændret væsentligt, er, at du nu ikke kan svanedykke efter bordløbne bolde. I stedet skal spillerne nu forsøge at række ud med ketsjeren på en lidt klodset måde, og det er ikke så spektakulært eller sjovt, som det var før.

Til gengæld må jeg konstatere at hvad angår selve spillet på banen så er der intet der kan slå Virtua Tennis 2009. Det er stadig det bedste tennisspil du kan spille uden at blive svedig og postet en masse surt erhvervede penge i Björn Borg-kollektioner. Men jeg er vred over, at hver eneste sted aspekt Sumo har forsøgt at forbedre bare har gjort spillet værre.

Dette bliver et meget større problem, når du bliver klar over, at det er på disse områder Virtua Tennis 2009 skal stå sig stærkt. Det har ingen licens til turneringer, tours, eller noget autentisk stadion, men kun nogle af verdens bedste tennisspillere. Dette gør at Virtua Tennis 2009 bliver nødt til at arbejde så meget hårdere på mulighederne i spillet, men i år er det bare ikke lykkes.

Resultatet er, at den skuffelse, som jeg talte om i begyndelsen faktisk kommer krybende jo flere timer jeg bruger med Virtua Tennis 2009. Det kunne have været så godt, og jeg bifalder Sumo for at de rent faktisk forsøger at udvikle spillet på visse niveauer, men det er bare ikke lykkes for dem, og Virtua Tennis er derfor gået fra soleklar topspiller til ranglet, klodset nybegynder.

Det flere år gamle Virtua Tennis 3 er et meget bedre køb, og ganske sikkert billigere, og det kan næppe have været Sumo og Sega's hensigter, hvilket siger meget om den fejlslagne Virtua Tennis 2009 .