Der har været og er stadig en heftig debat om, hvorvidt springet til denne nye generation af konsoller har været ligeså stort som tidligere - hvis man tænker tilbage på springet fra Super Nintendo til Nintendo 64? Eller PlayStation til PlayStation 2? En hel del mener bestemt ikke dette har været et markant skift, og ikke kun på den grafiske front, men ligeledes når det gælder nye og innovative ideer, der udnytter de nye kraftfulde maskiner.

Da jeg sidste år anmeldte Top Spin 2 til Xbox 360, var et af mine største kritikpunkter den fuldstændig mangel på nytænkning, eller rettere mod på at tænke i nye baner, der kunne gøre spillet til en ægte next-gen oplevelse. Og nu hvor Sega er klar til at kaste deres populære tennis-eskapader ind i næste generation, må jeg sørgeligt erkende, at udvikleren hos AM2 har begået præcis samme fejl. Og måske endda mere til.

I bund og grund er Virtua Tennis 3 alt det man kender fra de tidligere spil i serien, og fred være med det. Gameplayet er stadig sjovt, ligetil og vanedannende, der er tilføjet endnu flere skøre trænings-spil og lidt flere finesser, mens du nu i endnu højere grad kan designe din egen spiller fra top til bund. Samtidig har serien naturligvis fået en mærkbar grafisk overhaling, hvilket især viser sig på spillerne. Ansigterne er muligvis en smule livløse, hvilket især bemærkes, når kendte spillere på mystisk vis tiltaler dig forskellige steder i spillet, men vi nærmer os da en snert af fotorealisme, og det er altid godt. Omgivelserne kan dog langt fra følge med, og må faktisk se sig slået af et næsten år gammelt spil som Top Spin 2.

Men hvor ligger det imponerende, det fremragende og det "wow"-iske i at opleve præcis samme, om end en anelse udvidet spil på en lidt nyere flaske? Det er især et problem for Virtua Tennis 3, fordi serien stadig ikke formår at inddrage en ellers ganske forventet mulighed, nemlig at kunne dyste over nettet. Hvorvidt dette skyldes en konflikt med Sony og deres mangel på online-support, skal jeg ikke gøre mig klog på, men det er under al kritik, at et spil der fokuserer så meget på multiplayer i dagens Danmark, står uden online-funktionalitet.

Dette er en annonce:

Manglen på nye ideer, koncepter eller udfordringer vil måske ikke hindre de ukronede konger i stadig at regere, men desværre føles det ærlig talt som om, at Sega nu har hvilet for længe på laurbærerne og nu er blevet overhalet indenom. For mig at se er Virtua Tennis ikke længere toppen af kransekagen inden for virtuel grus- eller græsfejder, og det gør bestemt ondt at sige overfor en serie, der ellers har været så dominerende. Kravet har aldrig behøvet at være en fuldstændig revurdering af spillets koncept, men når jeg stadig gang på gang kan slå modstanderen ud ved simple crossover-slag, så bliver det nærmest grinagtigt. Når turneringen, gameplayet og en bred vifte af de små mini-spil, er præcis det samme som tidligere, så vil jeg nærmest kalde det patetisk.

Virtua Tennis 3 er et ganske udmærket tennis-spil, som nok skal fornøje masserne her i den indledende spiltørke, som konsollanceringer oftest byder på, og der skal nok blive en masse råben og skrigen, når bolden kastes i luften og smashes i hovedet på vennerne. På den front er Virtua Tennis 3 ikke noget dårligt spil. Men det kunne være så ufattelig meget mere end en lille visuel opgradering til forrige spil.