Virtua Tennis

Sport har for det meste altid været noget der har skulle foregå udendørs. Frisk luft, armsved og græspletter på knæene er uundgåeligt, men med Virtua Tennis bliver morskaben komprimeret ned på en enkelt CD, med nogle af verdenens bedste tennisspillere. Uden sved, men med tårer. Glædestårer vel og mærke.

Virtua Tennis er et simpelt men utroligt underholdende spil, hvor du har en ketcher, et tennisoutfit og en eller flere modstandere. I mødes på en tennisbane og bekæmper hinanden, efter et sæt simple regler. Ingen bliver slået ihjel men man har det sgu' sjovt alligevel!

Virtua Tennis er selvfølgelig lidt mere end bare 2 svedige mænd med skægstubbe, der forsøger at få den lysegrønne bold til at blive ovre på modstanderens halvdel. Du kan vælge imellem 3 forskellige gamemodes: Arcade, hvor du bare spiller 5 kampe i et mesterskab. Exhibition, hvor du enten spiller Single eller Double, med/mod venner og/eller computeren og sidst, men ikke mindst, World Circuit, hvor du bygger din spiller op igennem en masse kampe og træningsbaner.
Den sidste spilmode er den mest nævneværdige, når det drejer sig om Single Player, da den lærer dig at serve, sigte, lobbe og skyde, så du tilsidst kan udfordre McEnroe himself i en tennismatch. Efterhånden som du spiller dig igennem, låses der op for flere og sværere niveauer over hele jordkloden.

Det skæggeste ved World Circuit er træningsbanerne, der ikke helt ligner noget, man har set i tennis før. Som tidligere nævnt, lærer du at sigte, serve og skyde på disse baner og det sker på en rimeligt utraditionel måde. For eksempel lærer man at serve ved at skulle vælte et sæt kegler, der er strategisk placeret på den anden side af nettet. Som om det ikke var nok, er der træningsbaner med store medicinbolde, der skal skydes ud af banen, baner med boldkanoner, der skal slukkes med et valplaceret skud og sågar en enorm skydeskive, hvor du skal tjene point, ved at ramme så tæt på centrum, som muligt.

På både træningsbanerne og i de regulære kampe i turneringen optjener du penge, som du kan bruge i den lokale tennisshop, når du mener at ketcheren skal genopstrenges, eller du bare vil have noget nyt gear.

Kendte ansigter
Virtua Tennis pryder sig med at have en række af kendte tennisspillere i sit karaktergalleri, alle med deres eget speciale indenfor spillet. Den spanske tennisspiller Carlos Moya har for eksempel Powerful Stroke, der gør ham lidt mere hårdtslående end de andre i omklædningsrummet. Amerikanske Jim Courier er en lidt bedre all round player, dog uden at udmærke sig på nogen af områderne og russiske Yevgeny Kafelnikov, har en kraftig baghånd. Man finder hurtig en spiller, hvis stil passer en bedst, og de små forskelle i deres evner, er klart en sjov lille detalje, som man lægger mærke til på banen.

Aldrig har sport været så sjovt!
Jeg kan lige så godt sige det med det samme. Jeg er begejstret for Virtua Tennis. På trods af at det er et sportsspil uden vold, død og blod, og på trods af at det er noget så simpelt som Tennis, er det helt klart en af de sjoveste multiplayer titler, jeg har prøvet på Dreamcast. Spiller man alene holder det et stykke tid, men efter at være blevet servet ud af en iskold computerstyret Kafelnikov, bliver det lidt trægt. Lænker man en ven til sofaen og udfordrer ham/hende/den til en omgang tennis, begynder spillet at være det penge værd man har givet for det. Investerer man i nogle ekstra joypads, så man har 4, og stuver de nærmeste spilkompetente kammerater sammen foran skærmen, så har spillet klart tjent sit mål. For Virtua Tennis er kanon underholdning, hvis man spiller double med fire spillere.

Som at være der selv...
Grafik og lyd i Virtua Tennis grænser til noget af det bedste jeg har oplevet på Dreamcast hidtil. Alle spillerne er godt animeret, og tennisketcheren 'twoinger' præcis som den skal, når den rammer bolden. Det eneste man kunne savne er nogle lyde fra tennisspillerne, som når man ser det i fjernsynet. Men i mangel af bedre kan man jo lave dem selv.

Konklusion
Normalt er jeg ikke til sportsspil, men Virtua Tennis har helt klart vundet mit hjerte. Det er flot, det er sjovt, det er let at mestre til en rimelig grad. Det kan helt klart anbefales, hvis man ofte flokkes omkring husets Dreamcast. Men pas på. Sport der ikke koster sved, er en tidsrøver...