Virtua Tennis World Tour

Jeg kan ligeså godt ligge kortene på bordet med det samme. Tennis er og bliver en dødens kedelig sport, hvis du spørger mig. Havde det ikke været for klassiske favoritter som Kournikova, der sine manglende færdigheder til trods fik alle TV stationer til at dedikere hende overvældende meget tid, så ville det eneste Tennis jeg så foregå en hed sommerdag, mens jeg ventede på kanalen skiftede til Tour de France i stedet for det altid forsinkede Wimbledon. Dette faktum i baghovedet vil det grangiveligt gøre ligeså stort indtryk på jer, som det gjorde på mig, da jeg i sin tid blev fanget foran den afdøde Dreamcast med et overraskende lille vidunderspil i maskinen - Virtua Tennis.

På trods af jeg aldrig nogensinde havde rørt en ketsjer i hele mit liv, så fik Segas virtuelle græsplane straks fat i skoene på mig og timerne fløj af sted. Virtua Tennis’ let tilgængelige og øjeblikkeligt belønnende gameplay var utvivlsomt en af de vigtigste mekanismer, og der har næppe skulle megen grublen til hos Sega før man indså, at dette spil var som skabt til PSP. Et hurtigt telefonopkald til engelske SUMO Digital og Virtua Tennis World Tour var skabt. Dette relativt simple konverterings-arbejde fungerer uhyggeligt godt på Sonys håndholdte eventyr, og selvom fans unægteligt vil se en generel mangel på nytænkning, så er World Tour en tennisdrøm gået i opfyldelse.

Spillets præmisser er som altid ganske enkle: levér en hurtig og tætpakket tennis-oplevelse, som selv den største computerspasser kan styre rundt i. Det er en mission, der er ganske vel udført, for det tager ikke mange sekunder før du hopper rundt på banen som en anden kænguru og slår om dig med bolde. Takket være spillets intuitive styring føler man sig altid i fuld kontrol over sin karakter, hvilket sjældent efterlader en med sure miner over, at ens spiller ikke rigtig gjorde som man ville. Dette betyder samtidig, at Virtua Tennis World Tour tilbyder en dybde, som også de mere fanatiske gamere vil kunne værdsætte og ikke mindst udnytte til fuldstændigt at lammetæve de mere regulære spillere.

Virtua Tennis tilbyder et væld af spilmuligheder, om man ønsker at konkurrere med eller imod den meget imponerende computer, som man sagtens kan tabe mælet over, eller udfordre sine venner i en ketsjer-duel. I spillets World Tour får du mulighed for at erobre tennisverden med din egen virtuelle klode, hvor du let og simpelt kan rejse rundt i verden for at forbedre dine færdigheder og udfordre mestrene i alskens turneringer. Med muligheden for at optræne sit tennis-spiller par, der meget politisk korrekt skal bestå både af en mand og en kvinde, indeholder Virtua Tennis et meget stort plus i min karakterbog, eftersom disse små rollespils-elementer konstant giver blod på tanden efter at blive bedre og bedre og bedre. Træningen kan hurtigt optage det meste af ens tid, men frygten for det trivielle er heldigvis erstattet med et væld af kreative øvelser, hvor man skal nedskyde tanks, bowle eller bare lave tennisbanen om til noget, der minder om klassikeren Space Invaders - resten må i selv tænke jer til.

Vigtigst af alt, så er Virtua Tennis et uhyggeligt velpoleret spil, der sjældent giver anledning til frustrationer. Det er bestemt ikke uden sine tekniske fejl, hvor eksempelvis en rejse rundt om den virtuelle jordklode som regel tager pusten ud af PSP’en, men heldigvis har disse fejl en minimal indvirkning på selve gameplayet og med et intuitivt kontrolsystem og en hjælpsom AI, så føler man sig aldrig røvrendt. Spillets nok største mangel, hvor kontroversielt det end måtte lyde, er simpelthen dets "wow"-faktor. Det er ikke et spil, der vil vælte dig bagover på stolen, få dig til at tabe kæben eller hvad man ellers kunne finde på at gøre i en vild glædesrus. Virtua Tennis er "bare" et uhyggeligt solidt spil, der giver dig timevis af konstant spilleglæde, men hvor der ikke er sket en pind nyt i forhold til tidligere udskejelser.

Derfor bliver det også umuligt for spillet at hæve sig over PSP’ens mest appellerende titler i øjeblikket, og selvom man kan bruge mange timer i selskab med sine virtuelle bedste tennis-venner, så bliver Virtua Tennis World Tour aldrig et spil, som du bruger til at fremvise din nyindkøbte konsol med. Selvom både det visuelle og lydmæssige niveau rangerer et pænt stykke over middel, så hverken forbløffer eller overrasker det, på trods af at spillets retro soundtrack sætter en dejlig, nærmest arkade-agtig stemning. Alligevel bliver Virtua Tennis hurtigt en vanedannende oplevelse og takket være dets velfungerende Wi-fi muligheder, så ser jeg ingen ende på de mange tenniskampe. Hvis nu blot jeg havde Kournikova ved min side, så skulle alt nok gå.