Skip to main content
Anmeldelser Warhammer 40,000: Dawn of War - Definitive Edition

Warhammer 40,000: Dawn of War - Definitive Edition

Relic opdaterer en efterhånden gammel RTS-klassiker, og vi checker hurtigt ind for at se om det er pengene værd.
Kim Olsen 14 august 2025

Warhammer 40K-franchisen har aldrig været hottere. Space Marine II har banet vejen for et forøget fokus blandt spilstudier, og det kommende film- og serieunivers venter også ude i kulissen. Midt i dette Chaos (get it?) har udvikler Relic gjort noget som mange har bedt om i lang, lang tid - de har bragt det originale Dawn of War RTS-spil tilbage i en lettere opdateret udgave.

Det er faktisk ikke første gang noget lignende er blevet forsøgt. Du har måske, som jeg, spillet Dawn of War Anniversary Edition tidligere, og hurtigt droppet det igen, fordi det var tudegrimt og ringe optimeret til moderne maskiner. Det var slet ikke den episke oplevelse, vi forventede. Ideen med at inkludere alle de ekstra udvidelser i et samlet spil er dog stadig fantastisk.

Så nu kommer Definitive Edition, der er væsentligt bedre optimeret, først og fremmest. Hurtigt vil du dog indse, at selvom assets er skaleret op til 4K, som naturligvis er kærkomment, så har de ikke kunnet gøre meget ved karaktermodellernes grundgeometri, der stadig er helt ved siden af, og ligner noget modellervoks, jeg lavede i fjerde klasse. Derfor er det igen vigtigt at justere ens forventninger - det her er ikke en restaurering som sådan, den venter vi stadig på.

Når det er sagt, så er det en stor opgradering på mange måder. Spillet er til at holde ud at se på, selvom det er mere end 20 år gammelt, og der er tilføjet en række moderne grafiske elementer. Derfor er det bare ærgerligt, at der mangler mere drastiske indgreb, eksempelvis har man ikke ændret spillets unit cap, nu computere er en del kraftigere.

Forbedringerne gør det ikke bare muligt at spille uproblematisk på moderne systemer - dine enheder opfører sig også minimalt mere intelligent, når de løber rundt - en ting jeg husker som et reelt problem. Jeg synes dog, at det er rart, at jeg nu kan se, hvad ikonerne skal forsøge at ligne - allerede her er der point. Men igen, det her er ikke en restaurering, det er en retouchering, så at sige.

Selv med det in mente er der knaster hist og her. Der er stadig intet achievement-system - det er synd, for det burde der virkelig være. Det her er et spil, mange "40K-nørder" gerne vil få 100% i, og det virker som om at dette virkelig er det minimale man kan tillade sig at forvente som fan.

Der er en tutorial, og den crashede gentagne gange for mig - og den kunne jeg aldrig få lov at prøve igen. Alt fryser, når der er in-game-dialog, og save-systemet er ikke altid lige logisk. Men i det mindste er der stadig "inspirerende" citater, hver gang man logger ind.

Jeg har spillet det her før den egentlige lancering, så jeg har ikke fået afprøvet mods - men dette skulle efter sigende være tænkt ind også og fuldt understøttet. Der er et ret stort community for det, og er man W40K-nørd, er der virkelig meget at dykke ned i. Det er et plus at mods er tænkt ind i spillet fra start af, ingen tvivl om det.

Prisen er 30 amerikanske stakater - og der er 30% rabat, hvis man ejer Anniversary Edition. Det er til at leve med, hvis jeg spiller det her bare halvt så meget som originalen. Særligt når mange mods - loves det - vil kunne virke uden modifikationer i denne udgave også.
For de penge får du et spil, der er W40K, når det er bedst, med virkelig godt stemmeskuespil, der stadig holder, og glæden ved at sende dine tropper i den visse død, velvidende at det nu engang er, hvad de er født til - så ingen dårlig samvittighed.

Min familie har allerede sendt Relic dødstrusler for at tage mere af min sparsomme tid - men jeg har fundet min Imperial Guard-hjelm frem, nu opskaleret til 4K. Og så er det her bare RTS-genren, når det er suverænt bedst. Relic kunne have gjort mere, det kunne de virkelig, men det de har gjort fungerer i brede træk, og med en mindre pris, så er det svært ikke at anbefale.

7
God ud af 10 · Gamereactor Danmark
Plusser En fin pris, fine opskaleringer af de centrale grafiske aktiver, stadig et sublimt RTS-spil på alle måder, kører ret problemfrit.
Minusser Et crash eller to, mangler Achievements, man har fornemmelsen af at Relic kunne have gjort mere.
Netværkskarakter Gennemsnit på tværs af 23 Gamereactor-udgaver
7,0
Gamereactor Korea 7
Gamereactor 7
Gamereactor Danmark 7
Gamereactor Sverige 7
Gamereactor Norge 7
Gamereactor Suomi 7
Gamereactor Deutschland 7
Gamereactor España 7
Gamereactor France 7
Gamereactor Italia 7
Gamereactor Nederland 7
Gamereactor Portugal 7
Gamereactor Polska 7
Gamereactor Česko 7
Gamereactor Ελλάδα 7
Gamereactor Türkiye 7
Gamereactor 中国 7
Gamereactor 日本 7
Gamereactor Asia 7
Gamereactor Việt Nam 7
Gamereactor Philippines 7
Gamereactor România 7
Gamereactor عربي 7
Fuld profil 1.173 udgivne artikler
7
God Netværkskarakter på tværs af 23 udgaver
Fakta om spillet
Udvikler Relic Entertainment
Udgiver Relic Entertainment
Premiere 14 august 2025
Genre Strategy
Platforme
PC
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.