Warhammer 40.000: Fire Warrior

Hvis man har stiftet bekendtskab med raceren Lotus Challenge, vil det sandsynligvis løbe én koldt ned af ryggen, når man hører, at også Warhammer 40.000: Fire Warrior er udviklet af engelske Kuju. Men hvor racerspil ikke er Kujus stærke side, så står det noget anderledes til med deres FPS-evner. Udviklerens seneste bedrift er et gennemsnitligt produkt, der ikke indeholder nævneværdige fornyelser, men både har en tilfredsstillende episk singleplayerdel samt muligheden for onlinekampe.

Fire Warrior (FW) bygger på Games Workshops rollespil-univers Warhammer 40.000. Vi befinder os i det 41. årtusinde, hvor menneskeheden har et fast greb om magten i den yderst krigshærgede galakse. Det ville såmænd være et ganske udmærket udgangspunkt, hvis det ikke lige var fordi, at vores hovedkarakter Kais, en ung Fire Warrior, tilhører den unge, men højteknologiske alienrace The Tau, som er i evig clinch med menneskeheden. I skoene på Kais begiver vi os modigt ud i det, der kan blive hans sidste 24 timer i live.

Warhammer-universet minder om etablerede universer som Star Treks og ikke mindst Star Wars'. Vi befinder os i omtrent samme fiktive fremtid, hvor lysår tilbagelægges, som var de kilometre, og hver race som minimum har sin egen planet.

FW er en meget lineær, actionmættet og traditionel FPS-oplevelse. Styringen fungerer upåklageligt, der er masser af fjender at rydde af vejen, og man kæmper sig gennem den ene mission efter den anden for at skænke Tau-racen dens længe ventede frihed. Spillet hæver sig bare ikke over gennemsnittet med sit temmelig monotone leveldesign og et gameplay, der sjældent når længere end til at udrydde fjender, lokalisere nøgler og åbne døre eller at destruere fjendtlige artilleri-stillinger. Missionsopbygningen virker en smule fantasiløs, og denne anmelder sad på et tidligt tidspunkt med et ønske om mere mærkbar afveksling. Den kommer som sådan også senere i spillet, men stadig ikke i de doser og omfang, der er nødvendigt, for at FW kan udmærke sig i genren.

FW ligger i den nemmere ende af FPS-genren. Det skyldes ikke mindst, at Kais' hi-tech-kampdragt er udstyret med et genopladeligt skjold, som tillader, at man anvender den samme kampstrategi fra start til slut. Derudover opfører fjenderne sig ikke altid fornuftigt, hvorfor hærdede FPS-spillere vil kunne suse gennem en stor del af spillet.

Vores unge håbefulde ildkriger drager nytte af Tau-racens teknologiske fremskridt og råder derfor over nogle af galaksens mest effektive våben. En pulse-riffel med granatkaster er Tau-racens største aktiv på våbenfronten, mens fjendernes maskingeværer, laserpistoler, shotguns og øvrige dødbringende habengut altid kan snuppes fra fjendtlige kadavere, hvis ens riffel er løbet tør for ammunition, eller man bare vil fornøje sig med menneskehedens knap så fremskredne våbenteknologi. Man kan kun have to våben på sig samtidig, hvilket giver anledning til et dilemma eller to undervejs. Det lægger lidt af en dæmper på ens våben-eksperimentering, men giver på den anden side realismen et skub i den rigtige retning.

På et punkt er FW foran sine konkurrenter, for spillet giver mulighed for at spille online. Online-delen er centreret omkring Quake-inspirerede death match- og capture the flag-kampe, hvor op til otte gamere kan dyste mod hinanden. Med de forholdsvis få online-tilbud, der er til PS2 her og nu, er Gamereactor glade for at kunne byde endnu en online-titel velkommen.

FW er en grafisk kompetent udgivelse. Billedet står knivskarpt, og man hives rundt i bombekratere og gigantiske fjendtlige rumfartøjer og baser. Frame raten har til tider problemer med at følge med, men det bliver aldrig direkte enerverende. De samme fjendedesign genbruges rundhåndet, og detaljegraden i teksturarbejdet er noget svingende. Kuju har tilgengæld lagt en del arbejde i at få Warhammer-universets våben til at tage sig så godt ud i digital form som muligt.

FW vil give Warhammer-fans julelys i øjnene, mens vi andre vil få glæde af den ganske intense FPS-oplevelse, som Kuju har strikket sammen. Der er langt fra tale om en revolution af genren, og variation er der ikke så meget af. Grafikken er tilfredsstillende, uden dog at imponere, mens det høje tempo, de lækre våben og online-muligheden trækker karakteren op. I sin helhed ender FW dog med at være en ret middelmådig FPS-udgivelse.