Warhammer 40,000: Space Marine II står og falder med fantasien om at være en brutal rumsoldat

Der findes to typer mennesker i verden. Dem, der lever og ånder for Warhammer, og dem, der aldrig rigtig har formået at sætte sig ordentligt ind i det gigantiske fiktive univers. Min gode ven og kollega på Gamereactor i England, Alex Hopley, tilhører den første kategori, mens jeg selv er mere ovre i den sidste. Alligevel tilbragte jeg en del tid ved Focus Entertainments stand på dette års Gamescom, og der fik jeg lov til at prøve det kommende Warhammer 40,000: Space Marine II.

Bare fordi jeg ikke er super meget inde i Warhammer, betyder det ikke, at jeg ikke har kendskab til universet. Jeg har spillet Vermintide 2, Darktide, Chaosbane og et par andre titler, men det er så også det. Mellem alle de forskellige tidsaldre og steder, der findes i Warhammer-universet, har det altid været den futuristiske æra, der har tiltalt mig mest. Det kan altså noget at styre en tre meter høj, tonstung soldat og få til opgave at kløve sig gennem horder af rumvæsner - og det er jeg nok ikke ene mand om at synes. Så selvom jeg ikke er kæmpe fan af Warhammer, så virker Space Marine 2 som et perfekt spil for mig.

Space Marine 2 udvikles af Saber Interactive, som gav os World War Z og dets fantastiske horde-mekanik, der tydeligvis kunne overføres til dette spil. Spillet foregår mange år efter det forrige Space Marine-spil, der nok ikke havde det største publikum, dengang det udkom. I efterfølgeren spiller vi igen som rumsoldaten Titus, der vender tilbage til slagmarken for at hjælpe menneskeheden med at slå den ondskabsfulde og tilsyneladende endeløse Tyranid-horde tilbage, inden den overtager hele galaksen.

Der er en meget vigtig og tydelig historie ved kernen af dette spil, og det kunne mærkes i hele den demo, jeg fik lov at spille. Titus rejser sammen med sine to Ultramarine-brødre rundt og hjælper menneskeheden, hvor der er brug for dem. Demoen lagde ikke stor vægt på fortællingen, men ikke desto mindre stod det klart, at den vil omhandle Titus' oprindelse og hvordan den adskiller ham fra hans våbenbrødre.

For at være ærlig var det ikke fortællingen, jeg var spændt på at opleve, da jeg satte mig med demoen. Jeg var mere interesseret i gameplayet for at se, hvordan Saber vil lave et action-spil, der tilbyder tilstrækkeligt med udfordring, selvom man spiller som en omvandrende dræbermaskine. Baseret på det, jeg spillede, lader det til, at Saber lige præcis har haft stort fokus på at lave et særdeles udfordrende spil. Selv på den laveste sværhedsgrad blev jeg ofte overvældet af tyranids og ledte desperat efter helbredende genstande. For selvom Titus er iført en enorm rustning og har diverse skydevåben samt et motorsavssværd at beskytte sig med, så er de ækle tyranids værdige modstandere, der nok skal straffe dig, hvis du bliver for skydegal eller kaster dig midt ind i kampens hede uden at tænke dig om.

Kamp i Space Marine 2 er intenst og ubarmhjertigt. Så snart en missions åbningssekvens slutter, er du låst fast i kamp, indtil du har gennemført den. De eneste afbræk du får fra at save og skyde dig gennem tusindvis af tyranids er korte områder, hvor du kan udskifte våben og fylde ammunition op. Derefter er det tilbage til slagteriet, eller rettere sagt: Kampen for overlevelse.

Som jeg nævnte tidligere, kommer Sabers erfaring med at skabe horder af fjender i World War Z til udtryk med det samme. Din skærm vil vrimle med tyranids, der flyder som en strøm af kropsdele, og processen om at tynde ud i sværmene handler mindre om dygtighed og præcision og mere om at holde sværmene under kontrol ved for eksempel at pløkke dem, når de klatrer op ad vægge. At dømme efter, hvor mange fjender der kan være på skærmen på én gang, ville det ikke overraske mig det mindste, hvis Space Marine 2 i sidste ende bliver et meget krævende spil på PC, især fordi grafikken er ganske imponerende.

Men bare fordi Saber har nailet følelsen af at være en Space Marine og tilsyneladende også har forstået, hvordan man gør kamp ubarmhjertigt og stressende, så betyder det ikke, at jeg synes, Space Marine 2 var et home run. Det virker, som om spillet står og falder med sin Space Marine-fantasi. Hvis man bliver træt af at kløve og pløkke sig igennem sværme af stort set identiske fjender, så mister spillet meget hurtigt sin charme. Jeg håber, at den endelige version bliver anderledes, for demoen havde en bekymrende mangel på våbenmuligheder, banen, jeg prøvede, var fuldstændigt lineær, og selve styringen og mekanikkerne fremstod for basale. Hvis man ser bort fra den smukke grafik og det imponerende og ultra-moderne horde-system, der gør det muligt at vise hundredvis af fjender på skærmen samtidigt, så føles Space Marine 2 ofte som et spil fra en tidligere generation.

Jeg håber virkelig, at den demo, jeg prøvede, var en nedskaleret version af spillet, for der er stort potentiale i mødet mellem Sabers horde-funktion og den spændende Warhammer Space Marine-æra. Appellen ved at styre en bomstærk Space Marine er helt unik, og det i sig selv vil nok få masser af fans til at kaste sig over spillet. Men hvis det virkelig vil skille sig ud i actiongenren, bliver der nødt til at være noget mere til spillet, end det jeg så på Gamescom. Jeg håber, at Saber har holdt tilbage, og at spillet har store overraskelser i vente.