Warhammer: Chaosbane

Warhammer-universet er og bliver en herlig ting. Er du ikke bekendt med denne spændende verden, så er den løst baseret på Tolkiens fortællinger om drager, dværge og elver, men tilsat store mængder stærk syre og Carolina Reaper chili. Dette har givet yderligere inspiration til mange andre, heriblandt Blizzards Diablo- (og Starcraft)-serier, der har indrømmet at Warhammer har været en primær inspiration bag deres fantasy-visioner. Nu er der dog blevet byttet pladser, for nu skal Warhammer drage inspiration fra Diablo, bare på den mekaniske front. Spillet hedder Warhammer: Chaosbane, og spørgsmålet er naturligvis først og fremmest om den kopierede formular fungerer her, men også om hvorvidt Warhammer-universets mildest talt gigantiske historie kan koges ned så den passer ind.

Svaret er nej, og til begge ting desværre. Der er kommet lidt rettelser siden beta-testen, men spillet er i sin styring og sin brugerflade simpelthen for klodset. Firmaet bag er det meget berømte Eko Software, kendt for fine titler som "How to survive", "Ostrich Fun" "Popstar Run Off", "Handball 17" og "Rugby 18". rent praktisk gør det sig blandt andet gældende ved at man en gang imellem ikke kan få lov til at ramme eller sigte på en specifik modstander, ikke noget til at det ødelægger spillet, men ofte nok til at det er et irritationsmoment.

Men lad os først kigge på selve spillet, der som sådan ikke er dårligt. Det er en klassisk Diablo-klon, men med al historie og funktioner fra Warhammer-brætspillet. Imperiet er som altid under angreb, og en ny helt har set dagens lys - Magnus - desværre kommer han i problemer inden at spillet er gået i gang, og du starter så med at bruge de første par timer i den samme kloak hele tiden.

Ikke overraskende er man ved valget af nærkampskarakter gået efter en Dwarf Slayer - en vred rødhåret mand med to økser og bar overkrop, skudt af på svampe og andet sjovt. Høj nærkampsskade er naturligivs hvad denne karakter er fokuseret på. Kamp fra afstand varetages af en skovelver, der med sin bue kan ramme en flue i knæskallen på 400 meters afstand. Der er en magiker, der i forhold til sin position i Warhammer-universet burde dræbe alt med et enkelt ubehageligt blik de første tyve niveauer. Der er også en skjoldudstyret standardkriger, han er overraskende stærk.

Er der forskellige sværhedsgrader der giver bedre udbytte? Ja. Kan du sælge alt det du ikke bruger? Ja. Så langt så godt, men der er stadig en masse funktionalitet man er vant til fra Diablo III som bare ikke er der. Man giver det dybest set til den lokale Røde Kors butik, og så er det enormt frustrerende at de forbedringer man får fra nyt grej er stærkt begrænsede.

Hvis du synes det er hårdt, så kan du naturligvis købe både XP, guld og Fragment Boosts. Du skal i øvrigt også have købt et Season Pass hvis du vil have hele oplevelsen, for denne såkaldte "Magnus Edition" byder på ekstra niveauer, samt adgang til et helt nyt Skill Tree... Den lader vi så lige stå et øjeblik. Magnus Edition er så også den eneste måde at få Season Pass på som dette skrives.

En sjov funktion ved ens kampevner er at man ikke bare opgraderer, men man får i stedet flere point at kunne distribuere ud. Dette betyder i teorien at man kan maksimere enkelte evner ud, og lade hånt om resten. Du har dog ikke låst op for alle niveauer af alle evner til at starte med, så man kan ikke blive alt for hoven og sætte alt på rød og så håbe at det går - et velbalanceret sæt evner er nødvendigt, for du er på ingen måde udødelig, heller ikke selvom at evner og udstyr er fuldt opgraderede.

De adskillige Skill Trees kommer i flere variationer, der er ikke pointtildelingen som overstående, men der kan også låses op løbende for "God Skills" der købes og åbnes med forskellige former for farvede krystaller man samler løbende. Hertil kommer at man kort inde i spillet begynder at samle fragmenter der, når der er samlet nok, giver dig mulighed for at udløse din ultimative form - bare rolig, du vælger selv hvornår det sker, for det er ekstremt effektivt. Indtil da fungerer de mest af alt som øjeblikkeligt virkende eliksirer.

Multiplayer-delen er... eh... Jeg har lidt opgivet det, for der er ikke rigtigt nogen information om noget, andet end andre spilleres navne, det er kaotisk og mangler information og struktur som man bør kunne forvente det i 2019.

Lyden er stemningsmæssigt meget fin, men stemmeskuespillet er ikke ligefrem imponerende. Grafikken har jeg lidt blandende følelser omkring. Den presser din hardware unødvendigt meget, og det føles som om at man ikke har gidet at optimere ordentligt. Det er pænt, men på ingen måde så gennemført som Diablo III - men stemning og musikken især skal de have en stjerne for. Til gengæld så gør de mange ensfarvede røde og brune farver at det ikke altid er lige nemt at finde ud af hvor og hvordan der er en AOE-effekt.

Der er en stor variation af fjender - men man vælger dog konsekvent kun at bruge de samme to-tre typer på samme tid, hele tiden. Det bliver ganske enkelt for ensformigt. Og så er der hele fire bosser og tilhørende verdener, og det er altså fem hvis man har købt Magnus Edition. Jeg skal blankt erkende at jeg ikke orkede at spille det færdigt, men et kvalificeret bud er at der i grundspillet nok ikke er mere end 12-15 timers spil. Herudover har jeg et stort problem med at selvom bosserne er tilstrækkeligt "Warhammersk" - så fremstår de fleste baner direkte kopieret fra Diablo, som i selv lyssætningen er den samme.

Kampdelen er som Diablo ÍII - venstre museknap har et halvdårligt angreb der genererer energi, og højre udløser dit reelle angreb, og så fire nummererede taster. Det betyder så også at det meste af tiden klikker man rigtigt meget, og så er det lidt det, det er spam-heaven, men uden den sofistikerede del der gjorde netop Diablo så godt.

Der er stadig tekniske fejl i spillet, navnlig enkelte mindre fjender kan have svært ved at blive inkluderet i spillets målsystem, og det bliver ret irriterende i længden.

Så - jeg sidder lidt med fornemmelsen af at jeg spiller en port af et mobilspil. Der har sikkert været gode intentioner, men spillet fremstår simpelthen for klodset, grumset og forsimplet. Vil du have Hack'n Slash, køb Diablo II. Vil du spille noget Warhammer-agitigt, så er der vitterligt 17 andre og bedre bud.