
Warioware Inc. har fra starten en del imod sig. Hverken screenshots eller de første par minutter med det lille cardridge i maskinen gør meget for at imponerer. Det ligner en brainstorm af samtlige Nintendo medarbejderes spiludkast og internettets enkle flashspil rullet sammen i et ærke-japansk udtryk. Og så er spillet til tider visuelt direkte grimt. Men enhver gamer, men en vis procent spil under bæltestedet ved, at det aldrig er grafikken, der er det væsentlige, men der i mod gameplayet. Og det stråler i denne anti-mario udgave.
Warioware Inc. er et stilstudie i mini-spil og lynhurtige reflekser og der går ikke længe før man er fuldstændig grebet af de små opgaver. Spillene skal afkodes hurtigt og beslutninger skal tages endnu hurtigere, mens bosserne lurer for enden, hvis man går uskadt igennem prøvelserne. Det gøres ved at blive introduceret til et super enkelt spil, hvorefter man har få sekunder til at finde hoved og hale på det, før man enten løser opgaven eller fejler frygteligt. Nogle kræver en del forsøg at regne ud, mens andre er så åbenlyse lette, at man undrer sig over om man alligevel har gjort et eller andet forkert.
Der er mere end 200 spil af vidt forskellige art. Fra at skulle balancere sten kørende på et ethjulet cykel til at sjippe eller gribe en stang, er der tale om opgaver, der bare emmer af Game and Watch fra Nintendos fortid og som kan spilles igen og igen. Strukturen er lige til og som spilleren tæver sig vejen gennem et spraglet og interessant persongalleri, åbnes der op for 2-Player dyster med mere. Mellem de enkelte kampe, er der en forholdsvis ligegyldig, men alligevel meget skæv og yderst japansk historie som fletter hele dine kampe sammen.
Grafisk er spillet som sagt ikke solidt. I hvert fald ikke hvis man forventer sig en høj teknisk standard, hvor flotte farver, veludførte figurer og baggrunde skal gå op i en højere enhed. Men det er heller ikke Nintendos mission. Firmaet har i stedet gravet dybt i tidligere klassikere såsom F-Zero, Zelda osv. samt fundet ind til kernen af hvad der minimum skal være på en skærm for at man har noget der minder om et spil. En fusion af de ældste spillemaskiner og de glorificerede Super Nintendo dage, er blevet den visuelle stil som der ligges for dagen - og det er ganske fremragende. Lyden er ligeledes ganske god og er et sammensurium af samplede lydbidder, spædet op med let genkendelige temaer, man meget hurtigt nynner med på.
Det der dog bragte denne anmelder i knæ, var humoren som gennemsyrer det hele. I en tid, hvor hvert andet spil skal handle om hemmelige agenter, konsekvenser og en dyster fremtidsverden, er det rart at se Nintendo kaste sig over noget som hverken er prætentiøst, bombastisk eller overhovedet tager sig selv særligt alvorligt. Det er kort sagt en stor joke komprimeret til 3-5 sekunders spil og derefter kontant afregning ved kasse et - og det er befriende anderledes. Fans af party games som Bishi Bashi Special må ikke gå glip af Warios vanvittige eskapader, og har man bare det mindste lyst til noget nyt, så bør man absolut tage godt fat om den små buttede anti-helt og holde rigtig godt fast.