Warlords Battlecry II

Warlords har efterhånden huseret på diverse platforme i en ti års tid. Jeg har personligt været med siden første udgivelse, som jeg spenderede mange timer med på min Amiga. Det der generelt har holdt mig fanget, har været et underholdende gameplay centreret om en gedigen fantasyverden. Det oprindelige spil var et turbaseret kampspil, hvor du betragtede spillets gang oppefra på et kort. Seneste udspil, der udkom i 2000, havde så taget skridtet over i realtime, hvilket gik ganske glimrende. Nu er Warlords så atter tilbage, spørgsmålet er om det stadig er lige så underholdende?

Min helt!
Det der virkelig gør Warlords anderledes, i forhold til den store mængde af RTS spil, er, at der er inkluderet nogle stærkt rollespilsinspirerede elementer. Du har nemlig en helt, som du skal videreudvikle gennem spillet. Du kan vælge, om han skal være magiker, kriger eller måske en kombination. Gennem at vinde kampe opnår den pågældende helt erfaringspoint, hvilke kan bruges til at få nye egenskaber, trolddomme eller ledelsesevner. Faktisk har du over hundrede formularer og tilsvarende egenskaber, at sammensætte din helt ud fra. Dette kombineret med at dine andre tropper også stiger i erfaring, gør at du bliver mere bundet til dine enheder. Der er noget specielt ved, at samle sine kampveteraner i en hær sammen med sin helt. Din helt er helt essentiel for spillet, dør han, så bliver du nødt til at starte forfra. Men på den anden side så giver hans nærvær også de andre enheder bonuser i eksempelvis fart, styrke, forsvar og lignende. Dette giver kampene et mere strategisk element.

Warlords Battlecry 2 er blevet udvidet med yderligere tre racer. Nemlig dæmoner, mørke dværge og Fey. Dette giver i alt tolv forskellige racer, som du kan kontrollere. De forskellige racer har så forskellige egenskaber, som er unikke for dem, samtidig med at de har deres egne specialenheder. Nogle enheder får bonus på forskellige tidspunkter af døgnet, mens andre har mulighed for at restituere energi. Samlet set så er alle racerne meget velbalancerede, og samtidig forskellige nok til at de alle er værd at kontrollere.

Ingen episk forhistorie
Spillet tager sit udgangspunkt i Etheria, en verden splittet af racer der er i krig med hinanden. Vi bliver sparet for en episk forhistorie, og bliver i stedet smidt direkte ud i kamp. Dette er en af de ting der er gjort anderledes siden sidste ombæring, hvor der var en historie der lå til grund for dine missioner. Egentlig gør det ikke noget, at historien er fjernet, for med de massive muligheder du har for at sammensætte dine egne unikke figurer, så vil fantasien hurtigt spinde nogle historier over, hvad der sker på skærmen. Eksempelvis om hvordan dit stolte elverfolk, nu endnu engang, er blevet forulempet ved den nordlige grænse af blodtørstige Orker.

Måden du får nye enheder på, minder meget om det klassiske Warcraft. Du opbygger dine byer med forskellige bygninger, som så igen giver dig adgang til forskellige enheder. Selv om du som udgangspunkt er begrænset til enheder, af den race du selv tilhører. Så kan du tilegne dig adgang til andre enheder, ved at erobre borge som tilhører disse. Derudover har de forskellige landområder alle tilknyttet et antal point, som vil give dig bonus inden for en given evne. Lige netop dette giver også kampene et strategisk element, da forskellige landområder vil være meget attraktive, fordi de giver dig bonus, inden for netop den evne du ønsker.

Ressourcer skal der til
Der er også blevet plads til ressourceindsamling i Warlords Battlecry. Der er fire forskellige ressourcer, som du skal benytte til at bygge nye bygninger og enheder. Måden dette gøres på, er dog dejlig simpel. Der er på kortet forskellige miner, der indeholder de pågældende råstoffer. For at få adgang til disse, skal du benytte din helt, der så vil erobre minen til din gunst. Herefter begynder minen så at spytte råstoffer ind på kontoen. Synes du ikke det går hurtigt nok, har du yderligere muligheden for, at sende en arbejder ind i minen. Det faktum, at det kun er din helt, der kan erobre minen til dig, giver spillet et endnu mere taktisk præg.

Det vi har, er altså en række forskellige racer der kæmper om byer på et stort kort. På kortet er der endvidere forskellige bygninger og miner, som kan give dig bonuser og ressourcer. Du har selv en helt, som du skal videreudvikle gennem spillet. Så langt så godt, men det centrale i Warlords Battlecry er nok kampene. Her er der ændret et par ting i forhold til den sidste udgivelse. Det hele foregår stadig i en kombination af 2d og 3d, men denne gang har du fået muligheden for, at benytte det omkringliggende terræn. Altså kan du nu udnytte, at området er kuperet til at placere dine bueskytter på et strategisk højdedrag. Derudover er den kunstige intelligens blevet forbedret markant. Til trods for, at det stadig virker som om, at fjenderne har et bestemt bevægelsesmønster rundt på kortet. Så virker deres angreb denne gang mere velovervejede og strategiske. De er blevet markant bedre til at udnytte huller i dit forsvar.

Gennemarbejdet titel
Skulle du have lyst og mulighed for det, så har du rig mulighed for, at udfolde dine evner på nettet. Her kan du tage kampen op med levende modstandere i stedet. Du har muligheden for her, at benytte din egen helt. Så der er god grund til, at bruge noget tid foran skærmen alene først. Blandt andet fordi du bliver belønnet med et stærkt våben ved at gennemføre spillet. Desuden får du en stærkere version af våbenet, alt efter hvilken sværhedsgrad du gennemfører på.

Grafisk set så har Warlords Battlecry 2 fået en flottere finish end den første tiel. Teksturerne er blevet skarpere og mere detaljerede. Terrænerne er også blevet markant forbedrede ,og er pænere at se på. Der er ikke de vilde effekter, men grafikken må siges at være tilstrækkelig. Lyden er tilsvarende god til at understøtte, hvad der sker på skærmen - det er typisk fantasy, men vel udført. Overordnet set, så er det en meget gennemarbejdet titel. På mange områder minder det utroligt meget om det første Warlords Battlecry, men du kan alligevel godt mærke, at det er forskel. De fleste af de kritikpunkter, som der var ved denne titel, er nemlig blevet forbedret. Det kan føles, som om du køber en udvidelse, men var du vild med originalen, eller kan du generelt godt lide genren, så vil du helt sikkert føle, at pengene er godt givet ud.