Skip to main content
Gamereactor Anmeldelser Warpath Jurassic Park
Anmeldelser Warpath Jurassic Park

Warpath Jurassic Park

Hvorfor skal vi plages med endnu et spil der er mangelfuldt hvad angår underholdning?? Det ligner ikke Electronic Arts at udgive den slags titler, og det plejer at være et navn man kan sætte sin lid til.
GameReactor 24 januar 2000

IGEN!?
Mere suppe på samme søm eller hvad? Titlen "Warpath Jurassic Park" ramte min konsol forleden dag.. Enhver spiller med respekt for sig selv må indrømme, at der snart har været lige lidt for mange spil, der omhandler filmen af samme navn. Godt nok skal man ikke snige sig rundt som menneske og bekæmpe dinosauere, denne gang er man sørme selv et sådant kryb. Når man nu som dino får lidt problemer med at komme rundt og løse forskellige interessante mysterier og missioner, hvorfor så lave et spil om det? Svaret er: "Det gør man ikke", istedet har udgiverne valgt at kaste sig over en anden genre.. nemlig beat 'em up. At prøve at udgive spil i denne genre, er efter min mening farligt. For man skal først og fremmest tage i betragtning, hvor mange krav fra tidligere udgivelser spillet skal leve op til, hvis man altså planlægger at sælge nogle eksemplarer vel at mærke.

War Path?
Ja.. undertitlen er mærkelig, derom skal der ikke herske tvivl. Spillet har en struktur, der minder om en tidlig version af Tekken (bortset fra figurerne selvfølgelig). Man vælger sin dino, og hopper ind i en boksering hvor det gælder om at smadre modstanderen på den mest groteske måde.
Det er unægteligt lidt svært for mig at finde underholdnings-momentet som noget der vejer tungt i denne udgivelse. Det synes hurtigt at blive trættende fordi hver figur har ca. 3-4 feje tricks (combo's) i tasken, og ellers er begrænset til at bide, rive og sparke.. gad vide om det er der pigerne lærer at slås?? Hov! Alt respekt for læserne, også det andet køn.
Når man så endelig står der i ringen gælder det bare om at slå fra sig. Det der med at parere, hvilket plejer at være et must i sådanne spil, spiller ikke så stor en rolle. Man skal med andre ord være hurtig (slå først og tænke bagefter), og det er ikke acceptabelt! Hvis man kan lide at bruge sin hjerne bare en lille smule, er det ikke særligt ophidsende at købe en titel hvor det gælder om at være bedst til at trykke på så mange knapper som muligt på kortest mulig tid.

Den billedlige oplevelse..
Vi skylder nok at fortælle lidt om grafik og andre morsomheder når vi nu har fat i Warpath Jurassic Park. Dinosauerne er udemærket animeret, og man får indtrykket af, at det er det udviklerne har brugt mest tid på. Reaktionsmønsteret til ens figur skal man dog lige vænne sig lidt til. De reagerer efter min mening en smule for langsomt, og det bliver (af samme grund) for nemt at fyre en eller anden tilfældig kombination af. Ind i mellem kommer der en stakkels "dyre-passer" (hvis man kan kalde dem det?) løbende ind igennem arenaen.. Er du sulten efter en snack? Så snup et menneske, og helst i en mundfuld!! Det var stort set også den eneste gang under testen jeg trak lidt på smilebåndet.
Med mindre man er elle-vild med de primitive lyde og skrig som dinoer åbenbart er blevet bestemt til at skulle lyde som, kan man godt i mine øjne blive træt af at skulle høre på det ene rooooooarh efter det andet. Det giver en meget fed oplevelse de første par minutter, men der er for mange tegn på at WarPath ikke er en specielt holdbar titel.

Skoleopgave?
Ja, udover den primitive arcade-mode, kan man også besøge museum-mode!! Her kan du lære de forskellige dino'ers vægt, højde osv. osv. Hvad i alverden er meningen? Det er jo ikke nogen udflugt med 4.de klasse til forhistorisk ævle-museum. Det er sikkert weekend, og det eneste spilleren gider tænke på er, at der er lang tid til mandag og at han/hun har fri. Sikke dog noget barnligt juks at fylde hullerne ud med, og jeg fristes ligefrem til at blive rasende på udviklerne! Hvorfor skal vi plages med endnu et spil der er mangelfuldt hvad angår underholdning?? Det ligner ikke Electronic Arts at udgive den slags titler, og det plejer at være et navn man kan sætte sin lid til.

Yderligere karakterer

Grafik
5 / 10
Lyd
5 / 10
Spilbarhed
4 / 10
Langtidsholdbarhed
5 / 10
9
Fremragende ud af 10 · Gamereactor Danmark
Plusser Hvis din søn KUN holder bøtte når han beskæftiger sig med dinosauere, er spillet lige sagen. Hvis du holder af spil hvor man ikke skal tænke men bare trykke!
Minusser Spillet er ensformigt, og der er for få combo's. Det langsomme gameplay er trættende.Spillet er ensformigt, og der er for få combo's. Det langsomme gameplay er trættende.
Fuld profil 231 udgivne artikler
9
Fremragende Netværkskarakter på tværs af 1 udgaver
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.