Skip to main content
Gamereactor Anmeldelser Warrior Kings: Battles
Anmeldelser Warrior Kings: Battles

Warrior Kings: Battles

Black Cactus har formået at udvikle et RTS spil, som får selv den mest hardcore C&C Generals fan til at tabe kæben af bare misundelse.
Keld Jørgensen 24 juni 2003

I middelalderen var det den sorte død der huserede Europa. I nutiden er det den sorte kaktus, der er på alle læber. Den sorte kaktus' magt er umulig at undslippe - læs mere her og find ud af hvad du erstatter kæresten med de næste 10 uger.

Warrior Kings: Battles er det seneste spil fra Black Cactus. De har formået at udvikle et RTS spil, som får selv den mest hardcore C&C Generals fan til at tabe kæben af bare misundelse. En virkelig fed grafik og en AI der sparker seriøs bagdel er blot nogle af de ting du bliver mødt med mens du spiller og skal vælge om du vil være som sendt fra himmelen eller om du vil være som sendt fra helvede. I takt med, at du træffer dine valg vil dine tropper også tilpasse sig, sådan at de passer til din nye lederstil - ganske enkelt noget af det bedste, der er set til dato.

Lydeffekterne i spillet er et pænt stykke over hvad man kender til fra andre RTS spil. Man kan høre mennesker bede i kirken og tilmed en enkelt krage der flyver rundt over nogle døde mennesker og bare venter på det rette tidspunkt. Derudover kan man også høre lyde fra omgivelserne, så hvis der er et kæmpe slag i gang lidt til højre fra der hvor du har valgt at koncentrere dig om, så vil du i højre højttaler kunne høre lyde fra kampen. Derudover hvis du angriber fjenden så kan du tilmed høre hvilke udråb hans soldater kommer med - en yderst underholdende feature, og noget som andre spil burde tage seriøst op til overvejelse. Derudover er enhedernes stemmer i spillet også ganske godt lavet, og der er tilmed nogle gange sjove kommentarer hvis man gang på gang sætter den samme soldat til at angribe det samme sted flere gange.

Når lyden er så gennemarbejdet som den er, så kan man også forvente sig, at det samme gælder for grafikken og heldigvis er dette tilfældet. Grafikken, kan nemt hamle op med grafikmotorer fra Warcraft 3 og C&C Generals, er et fuldt 3D landskab, som også formår at forbløffe både i tide og utide. Det er muligt at zoome helt ind ned i højde med ens soldater, så man faktisk får oplevelsen af at selv være med i kampen - en fed feature der givetvis ville have været langt mere anvendeligt hvis det ikke havde været for at enhederne bliver en smule grimme når man zoomer så meget ind på dem. Egentlig ikke noget man ligger mærke til i selve spillet, da det er yderst sjældent man kan planlægge en strategi når man kun kan se et fåtal af ens enheder på én gang. En oplevelse i spillets grafiske motor er når der går ild i en bygning, så er der virkelig noget at opleve - flere gange glemmer man simpelthen at der er kampe andre steder. Derudover er der nogle ret så fede animationer på faktisk alle ens enheder, så man kommer nemt til at sidde og savle over hvor gode animationer rent faktisk er.

Hvis man har lidt kendskab til andre RTS spil, så er der ikke de store problemer med at komme i gang med spillet. Noget af det første man opdager er dog, at man ikke kan bygge sine farme indenfor de beskyttende mure fra ens slot. Så for at få materiale fra ens farme og ind til ens borg, hvor de kan gøre gavn, er det nødvendigt at have nogle vogne, der transporterer ens materiale.

Dette giver helt nye muligheder for at kunne blive lammet af ens modstander - for hvis modstanderen er i stand til at stoppe disse vogne, så er der ikke meget liv tilbage i din borg. Hvem kender ikke det fænomen at man er i seriøs mangel af mad, heldigvis kommer spillet med en feature, der gør at man i stedet for, at "bestille" en bonde, så kan man "bestille en farmbyggende" bonde - en virkelig fed feature, der gør det nemmere at koncentrere sig om den næste store kamp og så lade bønderne om at finde en passende placering til deres farm. I takt med, at du laver fremskridt i spillet vil du opdage at bygningerne tager utrolig lang tid at smadre med dine enheder. Endnu en rar feature i spillet er, at man til nogle af bygningerne kan få specielle enheder som er specielt designet til netop denne opgave. Det at nogle enheder er gode til nogle ting mens nogle andre ikke kan finde ud af det gør, at ens taktiske evner virkelig kommer på en stor prøve når man skal indtage vinde over modstanderen i en stor kamp. For godt nok er det forholdsvis nemt at planlægge hvordan man skal angribe, men man ved aldrig om modstanderen pludselig laver noget uventet - for at flytte tropper fra et sted til andet tager skam tid - ganske som i virkeligheden.

Som et hvert andet RTS spil med respekt for sig selv er der også i Warrior Kings: Battles en solid multiplayer del. Denne understøtter op til 8 spillere via et lokalt netværk eller via Internettet. Så nu er det muligt at placere kæresten på vedkommendes egen computer og så én gang for alle få afgjort om det er dine idéer eller om det er kæresten 'særdeles gode' krigsstrategi, der er den bedste strategi. Som oftest plejer multiplayer at blive en lang og utrolig intens omgang, da det ikke er muligt at smadre ens modstandere lige med det samme, så man skal afsætte det meste af en hel dag, hvis man er tilhænger af store slag mod vennerne. Her er med andre ord en multiplayer del, der formår at slå sig fast som en af de mest vellykkede i nyere tid. Warrior Kings: Battles formår med sit glimrende gameplay at redaktionen vil sidde fastlåst foran deres computere i lang tid endnu. Black Cactus har formået at producere et produkt, der helt klart lever op til de forventninger vi havde til spillet inden det kom ind på redaktionen. Imens redaktionen spændt venter på Warcraft 3 udvidelsen sidder vi og fornøjer os med denne titel og det syntes vi også at du som gamer burde gøre.

Yderligere karakterer

Grafik
8 / 10
Lyd
7 / 10
Spilbarhed
7 / 10
Langtidsholdbarhed
8 / 10
8
God ud af 10 · Gamereactor Danmark
Plusser For en RTS fan er her virkeligt meget guf at hente.
Minusser For ikke RTS kendere er dette spil ikke lige sagen, da det er rimeligt tungt at danse med.
Fuld profil 81 udgivne artikler
8
God Netværkskarakter på tværs af 1 udgaver
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.