Gamereactor Danmark. Se de seneste trailere og friske interviews fra de største spil-messer i verden. Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.

Dansk
Gamereactor
anmeldelser
Wavetale

Wavetale

Wavetale startede sit liv som Stadia-eksklusiv, men er nu kommet til andre platforme.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Wavetale udkom til Google Stadia for omkring et år siden og nu er det så, helt efter planen, klar til udgivelse på PlayStation, Xbox, Nintendo Switch og PC. Det er et lille eventyr-spil, med lette kampe, afslappet platforming og en nærmest dansende og legende måde at bevæge sig rundt på - mere om det om lidt.

Man tager rollen som pigen Sigrid, der bor i oversvømmet verden og hun bor på en lille ø sammen med hendes bedstemor. Deres verden er truet af en forurenet tåge, der allerede har indhyllet store dele af verdenen, men de to holder stand ved at holde deres fyrtårn kørende og på den måde holder den truende tåge på afstand. Efter et par hændelser, som yderligere truer hele deres verden, drager Sigrid og hendes bedstemor ud på en rejse for, én gang for alle, at sætte en stopper for den truende og forurenende tåge.

Wavetale
WavetaleWavetaleWavetaleWavetale
Dette er en annonce:

Som Sigrid rejser man rundt på havet for at løse diverse simple puzzles, samtidig med at man nedkæmper simple fjender, der tilsyneladende har noget med den her forurenende tåge at gøre. På sin vej kommer man forbi massevis af små øer man kan gå i land på - nogle af dem er beboet, andre er affolkede og andre er igen blevet bebygget med fabrikker, udkigstårne, fyrtårne og andre strukturer. Der var engang liv her, før tågen rullede ind over verdenen.

Det helt store party trick i Wavetale, er måden Sigrid bevæger sig rundt mellem de her mange øer. Det foregår nemlig ikke ombord på en båd, men på hendes egne ben og fødder, da Sigrid har en magisk evne til både at løbe og surfe hen over vandoverfladen og svømme med høj fart under vandet i en kort periode. Man føler sig næsten som en menneskelig delfin, når man med en dansende lethed hopper fra bølge til bølge og nærmest svæver hen over vandoverfladen med høj fart. Det fungerer rigtigt godt og bliver faktisk aldrig kedeligt at bevæge sig rundt på den her måde, selv om man bruger en del tid på det.

Man bruger også en del af tiden i selskab med Wavetale på de forskellige øer, hvor man skal bekæmpe simple fjender, løse mindre puzzles, aktivere kontakter og klatre op i de her høje strukturer, der er på nogle af øerne - de er nærmest simple puzzles i sig selv. Man hopper fra platform til platform og flyver gennem luften til forskellige punkter med Sigrids magiske fiskenet, der bruges som gribekrog og på den måde bevæger man sig højere og højere op. Kampsystemet er simpelt og består af et hurtigt og et kraftigt angreb og fjenderne skal oftest blot have et par enkelte træffere, før de forsvinder.

Wavetale er et temmelig let og afslappende spil - jeg døde én gang i løbet af min gennemspilning, og det var fordi at kameraet blev forvirret og jeg blev overmandet af nogle fjender jeg ikke kunne se. Gameplayet er simpelt og ikke det mest afvekslende, men det er dejligt afstressende at danse hen over vandoverfladen og besøge de forskellige små øer og deres underlige indbyggere. Det hele kan gennemføres på omkring 5-7 timer, alt efter hvor mange af sidemissionerne og time trial udfordringerne man tager.

Dette er en annonce:
Wavetale
WavetaleWavetaleWavetaleWavetale

Wavetale har et fængende gameplay loop og det er faktisk en dejlig afslappende oplevelse. Den tekniske side er dog ikke helt så opløftende. Grafikken er æstetisk ganske flot, det bølgende hav ser godt ud og det hele har en let og eventyrlig stil, som passer rigtigt fint til fortællingen. Desværre kører det hele noget ujævnt og specielt når man drejer kameraet rundt om Sigrid, så udsættes man for kraftig screen tearing, hvor det ser ud som om, at billedet nærmest bliver revet midt over. Det er ikke noget som ødelægger spillet eller gør det uspilleligt, men kønt er det ikke at se på.

Jeg havde svært ved at finde ud af lydsiden. Nogle gange virker det som om, at der mangler visse lydeffekter og andre gange er de der - og nogle lydeffekter er der hele tiden, mens andre lade til at helt at mangle. Med mindre det er et bevidst valg fra lyddesignerne - det kan jeg ikke helt finde ud af - der er i hvert fald temmelig stille nogle gange og det virker forkert. Soundtracket er til gengæld fint afslappende - og så er det der hele tiden.

Wavetale er lidt en blandet omgang. Den tekniske del er noget rod og vi håber at Thunderful vil få optimeret spillets tekniske del meget snart, for der ligger et ganske fint lille eventyr-spil og gemmer sig bag de tekniske problemer - også selv om ingen af dem direkte ødelægger gameplayet, så er det ikke kønt at se på og det ødelægger oplevelsen en smule.

HQ
Wavetale
Wavetale
07 Gamereactor Danmark
7 / 10
+
Fedt at surfe hen over havoverfladen, let og afslappende eventyrspil, fint og tilgængeligt gameplay
-
Ujævn og uoptimeret grafik, dele af lydsiden forsvinder, ikke den store variation.
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster

0
WavetaleScore

Wavetale

ANMELDELSE. Skrevet af Palle Havshøi-Jensen

Wavetale startede sit liv som Stadia-eksklusiv, men er nu kommet til andre platforme.



Indlæser mere indhold