Whacked!

Whacked! er rettet direkte mod fødslen af Xbox Live. En online fragfest, hvor sindsforvirrede misfostre udraderer hinanden i et farverigt orgie af tegneserievold. Dette komplet med skøre indfald, eksplosive våben og en kæmpesmilende studievært. Umiddelbart nok ikke det dårligste adrenalinskud for Microsofts store satsning. Der er dog et lille problem for os bosat i gamle Dannevang - vi er ikke med på første udrulningsbølge. Spørgsmålet er, om titlen kan stå for sig selv?

Nøgenhed for åben skærm
Scenen blændes pludselig af et voldsomt lysglimt. Studievært Van Tastic er trådt ind i lokalet, og hans kæmpe kridhvide gebis - der ville gøre enhver elfenbensjæger misundelig - skinner som en anden diskokugle. Deltagerne er opstillet ved deres pulte. Underskønne Lucy strækker sig i sin kropsnære dragt. Et lille smæld lyder - og alle herlighederne er til frit skue. Lucy kvitterer med lidt fnisen og producerne med to velplacerede censurstriber. Hun er omgivet af resten af deltagerne, en spraglet flok misfostre. Van Tastic stjæler rampelyset - han præsenterer aftenens præmie.. Slet og ret kaldet The Prize. Gemt væk bag lås og slå - en overraskelse der først afsløres, når målstregen er krydset.

En hæfteklamme i nakken
Sceneskift. Pludselig befinder du, i form af din digitale dobbeltgænger, dig foran tre døre. Alle gemmer de på tre udfordringer, som skal besejres på vejen mod præmien. Første dør åbnes, og scenen skifter atter. En åben mark - jeg er alene. Men ikke længe. Sindssyge kyllinger med hæslige træk vælter frem mod mig. Panikken indtræffer, og jeg løber i modsatte retning. En genstand glimter lige fremme. Jeg samler den op, og er nu bevæbnet med en kæmpe hæfteklammer. Opildnet vender jeg mig mod den jagtende flok. Våbnet affyres, og fjer giver plads for små glimtende stjerner. Efter lidt tid forsvinder hæfteklammeren sporløst, og benene finder atter plads på nakken. Nye våben findes, og flere kyllinger møder deres skaber.

Et par ord fra vores sponsor
Efter et prædefineret antal stjerner er forsvundet i min lomme, lukkes døren atter bag mig. En af sponsorerne har lige et indlæg. En uhyre aparte scene, med hvordan en klippe skal slæbes, dukker op - underligt! Jeg står atter foran de tre døre. Det er heldigvis op til mig selv at vælge rækkefølgen af begivenhederne, så jeg stryger gennem den tredje dør. Nu er der dømt King of the Hill. Tre af de andre deltagere hvæser kløer. Starten er gået - alle mand for sig selv. Desperat løber jeg rundt, mens kyllinger eksploderer, og baseballbat svinges. Et grønt felt dukker op foran mig. Jeg stiller mig ind i det - og tager føringen for et kort øjeblik. Et missil ender min triumf, og point suges fra mig, så jeg stryger tilbage i klassementet. Panikslagen sætter jeg atter kurs mod feltet, mens jeg fyrer skud af til højre og venstre. Nu er det bare placeret er nyt sted - jagten sættes atter ind.

Sådan fortsætter Whacked! med seks forskellige minispil på varierende baner. Dør du på banerne, så må du blot prøve udfordringen endnu en gang. Her er det kun førstepladserne der tæller. Selv om det hele præsenteres som et gameshow, så er det i bund og grund kun en række minispil. Her bliver ikke uddelt point - og der er ingen decideret konkurrence deltagerne imellem. Det er kun dig der skal slæbe dig gennem bane efter bane. Opbrudt af en række drønskøre sekvenser fra showets sponsorer. Disse er forbeholdt singlespiller delen, og er den eneste reelle forskel på at spille single- eller multispiller. På nær at sidstnævnte altså er væsentligt mere underholdende.

Når glansen har lagt sig
Efter noget tid bliver det ensartet, og temmelig uinteressant, at løbe rundt på de samme baner. Konstant konfronter du de samme handlingslammede individer på de snævre områder. Det er bare ikke fedt. Når du gennemfører, så belønnes du med en ny figur, som du kan spille med. Der er i alt otte figurer, hvoraf fire er tilgængelige fra starten. Selv om alle figurerne oser af personlighed, så styrer de fuldstændigt ens. Der er altså ingen regulær ændring i spillet ved at skifte figur - på nær det rent kosmetiske. Dette er yderligere med, til at sætte en dæmper på incitamentet til at blive ved med at spille.

Whacked! er naturligvis også fokuseret som en multispilleroplevelse. Her kan du som nævnt ryge på Xbox Live, men heldigvis kan det også spilles lokalt. Her er der dog stadig en række problemer. Vel er det underholdende de første gange. Det kan jo ikke gå helt galt, når man kan sende en dynamitbærende køter i fjæset på en kammerat. Der er bare en udpræget mangel på variation. Gameplayet er meget ensartet i de forskellige gamemodes. Løb rundt som en vanvittig, mens du nakker alle, der bevæger sig. Dertil ville det også være rart, at kunne opsætte deciderede turneringer og ligaer. Det føles en anelse overfladisk og generisk.

Et hæsblæsende tempo
Hele herligheden høvles af i et hæsblæsende tempo. Grafikken er klar og glider ubesværet. Den er ikke spækket med detaljer, men enkelte effekter er med til at understrege isenkrammets potentiale. Lyden er ligeledes et lyspunkt. Stemmerne til de enkelte figurer er gode, og er med til at give dem personlighed. Ligeledes har de alle et varieret udvalg af sætninger. Musikken er med til at give stemning. Den er måske ikke mindeværdig - men går dig aldrig decideret på nerverne. Jeg kan ikke komme med en stærk anbefaling af Whacked! Holder man gameplay op mod prisen, så er afkastet simpelthen ikke godt nok. Det er en af de titler, man først bør samle op til nedsat pris, når Xbox Live endelig er tilgængelig i vores lille baggård.