Wii Play

Enhver, der har haft Wii-remoten i hånden eller set den i aktion, ved, at Nintendos seneste konsol vil blive minispillenes nye højborg. Det første spil, der blev lanceret i forbindelse med Sonys EyeToy, hed EyeToy Play, og den belejlige semantiske dobbelttydighed - spil/leg - har Nintendo øjensynligt ikke kunnet overgå. Og det er en rammende titel, da Wii Play er lige så meget leg, som det er et spil.

Dermed ikke sagt, at tiden i selskab med Wii Play altid går som en leg. De ni minispil i pakken stiller krav til spillerens reaktionshastighed, præcision, motorik, hukommelse, logiske sans og tålmodighed, dog ikke samtidig, heldigvis. Hvor Sony forbandt leg med at rense maling af ruder og banke aggressive ninjaer til plukfisk, har Nintendos morskabskatalysatorer ikke helt det innovative præg, man kunne forvente, når Wii-remoten er indblandet.

At skyde balloner, coladåser og lerduer med remoten har en opmuntrende effekt, men det er nu sjovere med en lyspistol. Til gengæld viser billard-spillet klasse. Her er skudvinklen vigtig, boldfysikken god, og du sender stødballen af sted, som du ville gøre i virkeligheden. Først findes det bedste træfpunkt, remoten trækkes tilbage, og stødes hurtigt eller langsomt frem for at tilpasse slagstyrken.

Desværre står billard-spillet ensomt og forladt på toppen. Til min store forbavselse går bordtennis-spillet kun ud på at få bolden over nettet så mange gange som muligt. Du skal ikke udspille modstanderen eller slå til bolden, kun bevæge Wii-remoten hen til den. Du kan finde gratis java-versioner på nettet, der er tekniske vidundere sammenlignet med det her.

Meget bedre bliver det ikke i Laser Hockey, pakkens lettere avancerede Pong-spil med drejbare bat, Find Mii, hvor du skal udpege to identiske Mii-figurer i en folkemængde, Pose Mii, hvor du får til opgave at matche din Mii-figurs skiftende positurer eller Tanks, hvor du ved hjælp af miner og en slagkraftig kampvognskanon skal jævne angribende kampvogne med jorden. Disse spils fællesnævner er, at de lige så godt kunne spilles med et almindeligt joypad. Wii-remoten er Nintendos egen opfindelse, så må man også kunne tillade sig at kræve, at de udnytter den.

Har du først været på fisketur med Link i Twilight Princess, vil også Wii Plays fiskespil virke påfaldende overfladisk. Og hvis pakkens minispil skal betegnes med blot to ord, er "unødvendigt simple" mit bedste bud. Wii-konsollen og de dertilhørende controllere er lavet til den utrænede spiller. Til dig, der vender det hvide ud af øjnene ved synet af de 10-12 knapper på en standardcontroller, men er løsningen at lave ni spil, der med kun én undtagelse er noget nær fornærmende simple? Wii Sports, som følger med Wii-konsollen, er på alle områder sjovere og mere velfungerende end Wii Play, selvom Sports ikke gør remoten til den største spilcontroller siden DualShock. Nintendo har forhåbentlig flere kort på hånden.