Skip to main content
Gamereactor Anmeldelser Wild Metal Country
Anmeldelser Wild Metal Country

Wild Metal Country

Scenen er sat i det fjerne Tehric univers, hvor verden som sådan ligger øde hen efter et mekanisk oprør. Du bliver sat i rollen som en dusørjæger, hyret til at kæmpe mod maskinerne og befri planeterne.
GameReactor 21 maj 1999

Scenen er sat i det fjerne Tehric univers, hvor verden som sådan ligger øde hen efter et mekanisk oprør. Du bliver sat i rollen som en dusørjæger, hyret til at kæmpe mod maskinerne og befri planeterne. Maskinerne (kampvogne, kanontårne og fly) er fordelt i flere forskellige "klaner" og er spredt ud over landskabet. Desuden er hver enkelt "klan" i besiddelse af en af de vigtige "kræfter".

Spilleren kan vælge imellem 5 forskellige kampvogne, alle med forskellige features. Et meget morsomt indslag er at kampvognene har navn efter det dyr som de minder mest om! Personligt mener jeg at "The Rhino" (for de ikke engelsksprogede: Næsehornet) er den mest fuldendte og velbalancerede kampvogn, mens andre som "The Cheetah"(Gepard) eller "Roadrunner" (Hjulben) er mere ustabile.
Fjendens maskiner har også fået karakteristika fra dyreriget og kommer i alle former og størrelser. Mine favoritter inkluderer "The Lemming" som stormer fremad mod fjenden for derefter at eksplodere, og "The Eagle" som flyver faretruende over fjenden og smider kraftige bomber.

En af de ting jeg mener lige bør nævnes er kontrollen. Jeg personligt er meget vant til det velkendte system med piletasterne til at styre frem, tilbage, højre og venstre og jeg kan forsikre jer om at det for langt de fleste vil tage tid før man vender sig til kontrollen i Wild Metal Country. Det er jo som sagt kampvogne man spiller med og som bekendt kører de jo på larvefødder. Dette betyder også at alt foregår spejlvendt!! Eksempel: For at dreje til højre skal du få den venstre larvefod til at kører fremad, hvilket også betyder at du skal få den venstre larvefod til at køre baglæns hvis du vil bakke til højre! Forvirret? Bare rolig der går lige 10-15 min., og så er man helt med på moden!!

Jeg nævnte i starten disse underlige "kræfter". Det er simpelthen nogle objekter (der er 8 forskellige) som du skal finde og samle op for at du kan kommer videre i spillet. Disse objekter kan være forsvaret af andre kampvogne, kanontårne eller kraftfelter der gør det svære for spilleren at finde frem til dem! Objekterne kan også værre gemt i nogle forsvarsløse kampvogne som fiser af sted så snart de ser dig, hvilket sagtens kan sende dig ud på noget af en klatretur!!

Som single player spil er Wild Metal Country meget morsomt, men som multiplayer spil er det simpelthen kanon!! Op til 8 spillere kan spille over IPX, seriel kabel, modem, LAN eller Internettet. Her er mulighed for både solo eller holddueller og spillene variere fra Capture The Flag til nogle tidsbegrænsede spil.

Alt dette udspiller sig i et, må jeg sige, meget imponerende og flot designet landskab. Spillets engine understøtter alle former for 3D og det er underordnet om du har et Voodoo 2 eller Riva TNT for grafikken vil altid blive afviklet meget flydende. At spilleren så har mulighed for at køre sin kampvogn overalt i landskabet (jeg blev ofte overrasket over hvor langt man kan presse sin kampvogn) skader jo ikke, når nu grafikken er så spændende som den er.

Som nævnte før er det som multiplayer spil at Wild Metal Country virkelig viser sin force, for single player mangler lige lidt for virkelig at kunne hamle op med "de store drenge"!! Det skal dog ikke afholde dig fra at købe spillet, for du vil med garanti få en masse sjov ud af det.

Yderligere karakterer

Grafik
8 / 10
Lyd
8 / 10
Spilbarhed
8 / 10
Langtidsholdbarhed
8 / 10
9
Fremragende ud af 10 · Gamereactor Danmark
Plusser Rigtig godt som multiplayer spil.
Minusser Single player er tilgengæld knap så god.
Fuld profil 231 udgivne artikler
9
Fremragende Netværkskarakter på tværs af 1 udgaver
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.