Med udgivelsen af nyskabende titler som Homeworld, Imperium Galactica med flere, er markedet for futuristiske strategispil vokset markant gennem de senere år. Seneste skud på stammen er Wing Commander-seriens skaber Chris Roberts´ opsigtsvækkende 2D-spil Conquest: Frontier Wars, hvis fremtid efter Digital Anvils nedlæggelse så sort ud. Udviklerne fik imidlertid en aftale i stand med Ubi Soft, og nu er spillet endelig ved at være helt klar. Vi har taget et kig på den sidste beta-version, og det ser ganske lovende ud, om end noget fortærsket på enkelte punkter.
Omfattende galakser og vidtrækkende management
Conquest: Frontier Wars sætter spilleren i spidsen for én af tre mulige racer. Terran-racen er de velkendte menneskelige soldater; de insekt-inspirerede Mantis er kendetegnet gennem deres makabre taktikker og udseende, mens Celareon-racen lever af energi og bruger en meget stealth-præget taktik. Selve historien er ganske udmærket, om end ikke fængslende, og ødelægger på intet tidspunkt kampagnernes udmærkede variation og flotte strukturering.
Umiddelbart bibringer Fever Pitch Studios debuttitel ikke genren de store banebrydende elementer og er generelt en typisk RTS-udgivelse, hvor der skal indsamles ressourcer, opbygges enheder og baser, for til sidst at udrydde fjenden. Via implementeringen af de såkaldte forsyningslinjer (Supply Lines), er det lykkedes at gøre selve processen langt mere virkelighedstro, idet rumskibene nu regelmæssigt må tilbage til en nærliggende planet for at blive proppet til randen med missiler og bomber. Samtidig udspiller Frontier Wars sig over op til 16 solsystemer på samme tid, hvilket kræver et mildest talt udmærket overblik. Selve transporten imellem disse forgår gennem en række ormehuller, og til trods for de til tider svimlende store galakser, fungerer alt dette faktisk udmærket.
Tørre kampe krydret med saftige detaljer
I modsætning til Imperium Galactica-spillene, bliver det ikke muligt at bygge enorme baser i Frontier Wars. Hver kolonisérbar planet har nemlig et givent antal frie pladser, således at der kun er plads til de mest essentielle bygninger. Det rykker vægten over på selve kampene og rekognosceringen af de enorme galakser. Denne vægtning er imidlertid ikke uden problemer, da selve kampene er forholdsvist blottet for strategi og ofte ender med at blive tilfældige nedslagtninger, hvor venner og fjender blive ligestillet i et inferno af dommedags-fremkaldende missiler. Det er langtfra hensigtsmæssigt i et spil som Frontier Wars, og understreger flot spillets eneste reelle problem: den ubeslutsomhed Fever Pitch Studios har udvist i forbindelse med vægtningen af spillets strategi- og actionelementer.
Disse problemer bliver delvist opvejet af det overflødighedshorn af oplysninger, der er tilgængeligt. Hver enhed har unikke tal i en række kategorier, såsom våben, motor, skjold, radar og lignende, samt en række fordele og ulemper, hvilket gør udvælgelsen af de forskellige enheder endnu mere strategisk.
2D spækket med finurligheder
Da udarbejdelsen af Frontier Wars i sin tid blev påbegyndt, var det først beregnet som et rent 3D-spil, men blev af designmæssige årsager lavet om til et traditionelt strategispil med den velkendte isometriske synsvinkel. Efter spillets nuværende grafiske muligheder at dømme, er denne forvandling imidlertid forløbet yderst smertefrit, således at både mellemsekvenser samt selve in-game grafikken er overraskende god. Grafikkens flotte udformning træder for alvor i karakter, når man zoomer tæt ind på bygninger og enheder, hvor man for alvor bliver klar over de små detaljer og finurligheder, der er blevet indbygget. Lydmæssigt følger spillet også flot med gennem troværdig stemmeskuespil, og et utroligt velvalgt lydspor der leder tankerne hen på Ridley Scotts klassiske science fiction film, Blade Runner.
Når det sidste ormehul er gennemrejst, de tre kampagner gennemtærsket og de sidste ressourcer er høstet i beta-versionen, står man tilbage med et yderst konkurrencedygtigt produkt. Med Chris Roberts i spidsen og en skudsikker formel, tegner Conquest: Frontier Wars til at blive et spændende bekendtskab for strategifans, når spillet udkommer om en måneds tid.