Winter Burrow Preview - En lille mus på et stort eventyr

Overlevelsesspil er ikke ligefrem en begyndervenlig genre. Farer lurer overalt, og den obligatoriske livbar får gerne selskab af mindst én, hvis ikke flere af sine nære slægtninge, der måler sult, varme, toksicitet, sindstilstand, blodtryk, og hvad udviklerne ellers kan finde på at belemre en med. Ja, afslappende er nok det sidste, man vil kalde genren.

Alligevel markedsføres Winter Burrow præcist sådan. "A cozy woodland survival game," kalder Pine Creek Games deres kommende debutspil, og jeg var derfor meget spændt på, hvad det ville indebære, da jeg under en nylig Xbox-præsentation med fokus på europæiske indietitler fik muligheden for at se nærmere på det danskudviklede spil.

Ville hyggen mon betyde, at der var skruet ned for udfordringen? Ville man overhovedet kunne dø? Svarene fik jeg allerede inden mit efterfølgende interview med studiestifter Benjamin Salquist. Den nye showcase viste nemlig med al tydelighed, at udviklerne ikke er gået på kompromis.

I den nye gameplay-præsentation følger vi en charmerende birkemus, der er vendt hjem til sit barndomshjem - en lille hulning i et træ. Hulen er kold og faldefærdig, så den første lille opgave går ud på at fyre op i brændeovnen med nogle kviste. Ganske simpelt. Det er heller ikke vanskeligt at lave en lille stenøkse. Først da musen skal reparere sin slidte lænestol, tvinges den ud på et lidt større eventyr og må bevæge sig ud i den kolde skov.

Der skal hugges små kviste, hvilket forbrænder udholdenhed, og senere kommer musen i karambolage med en bille. Det (for os i hvert fald) farlige væsen får også øksen at smage, men ikke før, at den har taget en bid af vores livbar. Den største udfordring er dog kulden. Varmebaren tømmes hurtigt, og til sidst må musen skynde sig hjem for at undgå forfrysninger. Hjemme i den trygge træstub knitrer pejsen hyggeligt, og musen kan få et velfortjent hvil i sin fine, nypolstrede lænestol.

Kontrasten mellem den kolde, barske skovbund og den lune, rare træstub er central for Winter Burrow. Udviklerne ønsker nemlig at mikse elementer fra overlevelsesspil og hyggespil som Animal Crossing og Stardew Valley - ikke ved at lave en udvandet blanding, men ved at spille dets kontrasterende sider op mod hinanden. "Når jeg spiller Animal Crossing, begynder jeg på et tidspunkt kede mig. Der er ikke rigtigt nogen negative konsekvenser. Omvendt synes jeg nogle gange, at intensiteten er for høj i Don't Starve. Når jeg endelig har bygget noget op, så kommer der noget og dræber mig. I Winter Burrow får du både det hyggelige og udfordringen," forklarer game director Benjamin Salquist.

Selvom Winter Burrow sætter fokus på hygge og afslapning i hjemmet, så betyder det langt fra, at du spilder tiden, når du ikke er på eventyr. Alt, hvad du laver i hjemmet - hvad enten du strikker eller bager, bygger eller brygger - kommer dig til gavn senere hen. Ved at strikke vanter og sweatere vil du bedre kunne modstå kulden. Du kan brygge te og bage tærter, der styrker din udholdenhed. Og du kan lave forskelligt værktøj, der hjælper dig på din rejse, såsom en skovl, der lader dig grave efter ressourcer og skjulte forrådskamre.

Under Xbox-præsentationen fremviste Pine Creek Games et nyt område kaldet Shadow Pines. Som navnet antyder, er skovbunden her delvist skjult at skygge og mørke. Ved hjælp af en lanterne, kan man dog oplyse en lille del af skærmen. Noget gyserspil er Winter Burrow ikke, men det virker alligevel en smule uhyggeligt at skulle navigere ved lampens dæmpede skær. Det skyldes ikke mindst, at fjenderne i Shadow Pines - nogle store myrer - angriber enhver, der træder ind på deres territorium.

Som allerede nævnt kan du angribe fjender med dit værktøj. Der er tale om helt simpel hack-and-slash, og hverken musen eller de farlige insekter viser de mindste former for akrobatiske evner som rullefald eller undvigelsesmanøvrer. Benjamin Salquist indrømmer, at kampsystemet ikke er meget dybere end det fine lag sne, der dækker spillets charmerende landskaber. Godt nok har fjenderne forskellig opførsel (myrerne angriber eksempelvis gerne i flok), men varierede angrebsmønstre finder man ikke, og du kan heller ikke lave deciderede våben.

Kamp er altså på ingen måde spillets hovedfokus, og det samme kan siges om stealth, selvom ældre gameplayvideoer antydede det modsatte. Dengang gik musen nærmest på listefødder som en slags arketypisk tyv. Det er ikke længere tilfældet i den seneste version, selvom du stadig kan gemme dig i højt græs. Men så er det jo godt, at man bare kan tage benene på nakken.

"Vi har lavet et helt nyt design af musen," fortæller Benjamin Salquist, da jeg spørger ind til den gamle gåanimation. "Det skyldes først og fremmest, at vores artstyle løbende har ændret sig, og til sidst passede den gamle mus ikke længere ind. Vi har også lavet en gåanimation med en højere hastighed. Spillere vil tit gerne ud at udforske, så vi har sat basishastigheden op, så den nu trasker i et jævnt tempo. Du kan også sprinte og bruge udholdenhed, hvis det skal gå endnu hurtigere."

Man skal dog passe på med bare at løbe hovedløst derudad, for så risikerer man at fare vild. Winter Burrow indeholder ingen kort, så det er vigtigt at holde øje med sine omgivelser. Sneen kan her komme til hjælp. Du sætter nemlig fodspor, som du kan følge hjem. Men sneen kan også blive så voldsom, at den ender med at lede dig på vildspor. Rammes man af en snestorm, sletter vinden ens spor, og sigtbarheden nedsættes.

"Det er svært at opdage som spiller, at ens karakter fryser," forklarer Benjamin Salquist. "Vi har derfor lavet en effekt, der stille og rolig fader ind, i takt med at varmebaren tømmes. Jo mere, vi skruer op for sneen, desto mere påvirker det din karakter. Den helt lette sne skaber bare stemning. En stor snestorm derimod tager du fysisk skade af, og din sigtbarhed bliver også værre, så du til sidst kun kan se en lille cirkel."

De mange vejr- og vindeffekter, der dækker skærmen som en slags kunstnerisk pauseskærm, er blot ét eksempel på spillets flotte og elegante visuelle side. Winter Burrow ligner til forveksling de eventyrbøger, man fik læst op som barn. Benjamin Salquist nævner da også den klassiske roman Vinden i Piletræerne samt tegneserien Mouseguard som nogle af forbillederne. Den vigtigste inspirationskilde er dog naturen selv.

"Det er fantastisk at få lov til at forestille sig at være et lille væsen og bo på skovbunden. Når jeg går i en skov og ser et eller andet lille hulrum i en træstub eller et væltet træ, så forestiller jeg mig, hvad der sker sådan et sted. Hvem bor derinde? Man kan jo ikke lægge sig ned på maven og lege, at man bor på skovbunden - eller det kan man jo godt, men det gør man ikke. Så det kan spillet i stedet. Give os den sjove fornemmelse af at være helt lille."

Størrelsesforholdet mellem dig og dine omgivelser var en af årsagerne til, at valget faldt på en mus som hovedkarakter. Helt konkret spiller man som en birkemus - en lille gnaver, der blot måler 5-8 centimeter og vejer et sted mellem 5-13 gram. Birkemusen spiser både planter og insekter, men selvom den ikke er kræsen, er den alligevel truet i den danske natur. Birkemusen passede derfor godt til spillets univers.

Samtidig er musen - sådan helt generelt - naturens svar på mennesker i tabletop-rollespil, forklarer Benjamin Salquist. Den kan lidt af det hele uden sådan for alvor at udmærke sig. "Forhåbentlig får vi en dag lov til at lave egernet, som er god til at klatre i træer; en muldvarp, som kan grave sig ned og lave nogle huler i jorden; eller et pindsvin, der har nogle gode forsvarsmekanismer mod de vilde insekter. Men vi synes, det var et godt sted at starte med et lille, neutralt væsen."

Under mit 20 minutter lange interview med Benjamin Salquist, nævner han flere gange funktioner, der er blevet tilføjet, fjernet, eller måske skal laves senere hen. Planen er tydeligvis, at Winter Burrow med tiden skal vokse sig større - måske lidt ligesom Obsidians Grounded, der ligeledes lader dig opleve livet i øjenhøjde med myrer og skrubtudser. Indtil videre kan vi dog forvente en ganske helstøbt oplevelse, når spillet udkommer senere i år til PC, Xbox One og Xbox Series X, da vi kan se frem til 4 miljøer at udforske og en spilletid på omtrent 10-13 timer. For et spil om en lille, modig mus, må det siges at være ganske omfangsrigt.