Wolcen: Lords of Mayhem

Wolcen: Lords of Mayhem er stort, pompøst og tungt. Men der er også helt basale ting som det lille studie bag skal have finpudset. Eksempelvis kommer jeg aldrig til at kunne tilgive at man skal genstarte spillet for at skifte grafikindstillinger - det er rigeligt at visse titler fra en meget specifik udgiver tvinger brugeren til det.

Det er et helt klassisk action-RPG, og det tager meget kraftig inspiration fra Diablo, Path of Exile and andre fantasy/gotiske-spil med "hack'n slash" gameplay og et isometrisk perspektiv. Der findes naturligvis genrer med meget specifikke kendetegn, men man skal ikke spille det her længe før det går op for en, at størstedelen af elementerne her er på udlån.

Man starter med at skulle bekæmpe noget stort og ondt, som en af tre adopterede søskende der jager dæmoner og alskens ondskab. De bliver ikke glade da nedkæmpelsen af et ondt væsen vækker et eller andet i dig, og så er vi ellers i gang. Det er ikke en verden der er synderligt godt beskrevet, og man skal nogenlunde gætte sig til det meste. Og så bliver man separeret fra de andre, og skal mere eller mindre starte forfra. Historien er ret generisk, men den fungerer fint, dog uden at imponere. Der er tre akter, og første akt især kan være lidt langtrukken, særligt det at stige i level ikke er synderligt interessant opbygget. Der er ingen klasser, alt kan placeres og gøres som man vil, og det giver både mange muligheder, men også et totalt kaos, da en af de primære visuelle elementer på skærmen er en masse farvede prikker forbundet med hinanden. Her skal man manuelt ind og prikke til hver for at få en beskrivelse af noget i spillets verden. Det er ikke synderligt elegant, og selvom vi er glade for at man får serveret en masse tutorial-information, så fylder det - ja, det er faktisk ret forstyrrende.

Heldigvis går det her fra slag i slag, og man er heller ikke i tvivl om hvilke egenskaber der virkelig er smæk på. Der er mange evner, mange strategier, og går det galt, så kan man altid "respecce". Det skal de have ros for. Det er ikke gratis, men omvendt er det heller ikke et reelt problem at få råd til det. Der er naturligvis også et ædelsstenssystem der er ret meget kopieret fra Diablo III. Man får også låst en masse skins op løbende så man bedre kan tilpasse sin karakters udseende, men lige den del anser jeg som noget man burde have droppet for så at bruge tid på mere væsentlige problemer.

Men sådan er det jo så meget, og når vi nu er ved rosen, så er der her helt sindssyge muligheder for at tilpasse sin karakter helt vanvittigt meget, og fuldstændig uden restriktioner. Det samme gælder dit udstyr - det kan man fuldstændigt frit bruge, med få restriktioner, som det passer en.

Det er dog ekstremt små ændringer og forbedringer mange af disse forskellige evner giver, og jeg er ikke helt sikker på at tingene rent faktisk trigger korrekt, men omvendt har jeg også oplevet det samme med simple tastetryk, så jeg er lidt tilbøjelig til at tænke kraftigt over om skills er fuldt ud implementeret korrekt. Det med at have en kaskade af effekter der arbejder sammen i kombination, og i tandem giver fantastiske kampe der er en Hero Metal-sang værdig, det savner jeg.

Det gør naturligvis ikke at du kan lave en nærkampstroldmand, eller en "ranged tank" (jo, det kan man faktisk godt, det er ikke altid super effektivt, men man kan godt, og det er sjovt), for aktiverer man et sæt evner og specialiseringer, så udelukker det noget andet, da man kun kan benytte en begrænset mængde evner. Det virker dog også til spillerens fordel, hver type egenskaber kræver enten vrede eller viljestyke, og den ene opbygger den anden, og udgør et samlet ressourcesystem/barometer. Det handler derfor i langt højere grad om spillerens evne til at sammenætte sine evner optimalt, end snarere hvad type/klasse man spiller, da der ingen er. Men det føles nu stadig mærkeligt at stå med en tank-type der kaster magi.

Selve karakterens grundkarakteristika er helt traditionelt delt op i fire grundtyper, hårdhed, behændighed, vildskab og visdom. Der er ingen guldstjerne for at gætte hvad de gør eller hvad de dækker over. Dog skal man lige huske at læse hvad hver ting gør inden at man sætter alle sine point i en eller to kategorier.

Når det er sagt, så er det imponerende ved spillet det sceneri der er tale om. Særligt i huler og grotter er der en imponerende dybde og 3D-effekt i billedet, mens at mange slagmarker desværre er enormt generiske, og mest ligner en dårlig kopi af Diablo III. Det samme gør sig gældende med det loot man får, utroligt lidt af det er relevant for din spillestil, dine skillpoints, eller bare dit level. Øv.

Lyden af våben og effekter er fin, men jeg savner virkeligt en stemningsmættet musik, og ikke mindst stemmeskuespil der mener noget. Ja, de er åbenlyst professionelle, men de lyder ikke ligefrem entusiastiske, eller som om at de selv forstår den historie de er med i.
Online- og singleplayer-delene, ja, det er to forskellige karakterer du skal bruge, rammes i øvrigt af en del lag-problemer og gear der forsvinder. Efter de problemer jeg havde haft med singleplayer-delen, og hvor jeg for en sikkerheds skyld valgte at læse op på andres erfaringer, så må jeg indrømme at jeg simpelthen ikke orkede det samme frustrationsniveau plus moms en gang til.

Historien giver som sådan nogenlunde mening, uden at have ret meget dybde, men det er dog tydeligt at der er en narrativ tankegang. Til gengæld lærer jeg aldrig helt at forstå de hop i sværhedsgrad der er, især i starten kan man gå direkte fra en rotte til en eliteboss, der dræber dig på et par sekunder. Det virker lidt som om at man ikke har fået gennemgået sin sværhedsgradsskalering fuldt ud, og at en del statistiske elementer ikke er blevet fjernet fra spillet. Herudover er det måske mig der bare er dårligt til spillet, men hvor Diablo III matchede godt mellem spiller og boss-kampe, så er der her et typisk højt hop. Det er møgirriterende, men afhænger i høj grad af hvad drops du får, for de varierer enormt meget. Jeg havde eksempelvis tre levels i træk hvor jeg kun fik hvide genstande i skattekister og andet godt, og det virker helt galt at rende rundt med udstyr, hvor både den monetære værdi såvel som niveauet på udstyret har en faktor fire eller fem til forskel.

Rustningerne og den visuelle stil der er valgt er et underligt mix mellem Warhammer 40.000, og World of Warcraft. Det er voldsomt, pompøst, dybt urealitisk, men sætter rent visuelt en ganske spændende stil. Byvagter er eksempelvis udrustet med resterne af Dark Elf-lageret fra Total War: Warhammer II. Det må være meget upraktisk med en hjelm der er over en meter høj, og lavet i metal. Der er taget nogle interessante valg, eksempelvis er støvler i sæt, mens at handsker ikke er.

Der er en række helt basale ting der ikke fungerer, og det er problemet. Først og fremmest er hitboksen på fjender alt for lille. Særligt rotter og stort set alt der flyver er ekstremt svært at ramme med andet end AOE-baserede sekundære angreb, og stort set alle kampe mod små modstandere ender altid med at man oftere ender med at skifte retning, og gå i stedet for at slå modstanderen i hovedet med en stor økse. Det er helt sindsygt frustrerende, og gør at man reelt er meget mere bange for små end store modstandere, ganske enkelt fordi at de er svære at ramme.

Herudover er der massive problemer med at registrere inputs. Cirka halvdelen af de gange jeg døde blev en ability eller et item ikke aktiveret, på trods af at der blev hamret løs, og det er enormt frustrerende når man forsøger at lave kombinationer at man skal lammetæve knappen fem-seks gange før end at spillet registrerer noget som helst - det må bare ikke ske i 2020. Og ja, der er blevet afprøvet på flere computere og med forskellig hardware uden ændringer. Jeg må blankt erkende at jeg for en gangs skyld ikke har gennemført et spil før jeg har anmeldt, det hele blev simpelthen for frustrerende til sidst. Og selv med rettelser er jeg ikke sikker på at jeg har lyst til at give det et forsøg mere.

Rent gameplaymæssigt er det også irriterende at skulle rende rundt på et lille kort 15-20 minutter for at finde en vagt beskrevet lokation, uden nogen retningsorientering.

Grafisk har jeg også løbet ind i et par fejl og glitches, døde fjender der flyder hakkende rundt, søjler der ikke bliver transparente når de er midt i billedet foran din karakter - ikke noget der decideret ødelægger spillet, men det giver bare indtrykket af et spil der gerne vil en masse, men simpelthen skulle have haft mere tid i ovnen for at blive helt gennembagt, således at man ikke står og bider ned i en ellers dejlig kage, for så at støde ind i små klumper ubagt dej - det ødelægger altså bare oplevelsen.

Ideen med et fuldstændigt frit ARPG er rigtig god, men det kommer i sidste ende til at fremstå som en dårligt eksekveret kopi af andre spil, og det er ganske enkelt for frustrerende at spille grundet de tekniske fejl, så jeg kan på nuværende tidspunkt ikke anbefale andre at give sig i kast med dette ellers meget smukke spil - men så meget smukkere end sine inspirationskilder er det heller ikke at det kan kompensere for dets mangler.