Woody Woodpecker: Crazy Castle 5

Den provokerende spætte Woody Woodpecker, bedre kendt herhjemme som Søren Spætte, har igennem utallige år har raseret på Tv i diverse tegnefilm. Samtidig har selvsamme spillet hovedpersonen i op til flere spil til varierende platforme, og er nu på banen igen i platform-spillet Woody Woodpecker - Crazy Castle 5 (CC5) til GBA. Kemco som har udviklet alle Crazy Castle spillene, og også denne gang sidder på posten, har i stedet for Snurre Snup, der stjal billedet i de fire første udgivelser, valgt at give Sorteper videre til den rapkæftede og hyperaktive spætte. Resultatet er så blevet Crazy Castle 5, men sådan som spillet fremtræder, ser det ud til, at Kemco har opbrugt al deres kreativitet på blandt andet puzzle-spillet Eggo Mania som blevet udgivet tidligere, og at det nu er rutinen, der er slået til.

I fortidens fodspor
CC5 er et ordinært platforms-spil akkurat som sine forgængere og følger med uhyrlig præcision i fodsporene fra platforms spil af den gamle skole. Historien er så godt som ikke eksisterende og selvom at modernatur møder op i skikkelse af en alf og beder Søren S. om at redde verden, så falder det hele fra hinanden lige så snart spillet er i gang. Historien går af fløjten før den indbyggede tutorial er gennemført og man finder hurtigt ud af hvad er hvad, hvis man ikke på forhånd skulle have gættet det. Der er fem verdener i alt, og seks baner per verden hvilket giver et total på 30 baner, der alle følger samme princip: find otte nøgler og kom så videre til næste bane, enkelere kan det vist ikke blive. Som ekstraordinær afveksling er der blevet inkluderet en boss i den sidste bane i hver verden, og så kan man da vist heller ikke kræve mere?

Som mange nok har bemærket ved nærmere bekendtskab med Søren Spætte, er at vedkommende er en fugl! De fleste fugle har den enestående evne, at de kan flyve og Søren S. har da også i sine sceneoptrædener på Tv præsteret, at lette fra jorden når det virkelig brændte på. Denne egenskab har Kemco dog valgt at springe let og elegant henover som en fuldvoksen elefant og ikke engang når man kaster sig ud fra banens højeste niveau og falder fire - fem skærmbilleder ned, folder Hr. Spætte sine vinger ud, men vælger derimod at knalde direkte ned i jorden som en sten. Finurligheder og tåbeligheder som denne er der rigeligt af og især de individuelle baners fjender opfører sig på de underligste måder. Derved bør det også påpeges, at man efter at være blevet jagtet rundt i manegen i fem til ti minutter af de, til tider, utroligt påholdende fjender, godt kan begynde at blive frustreret og hamre lidt for hårdt på knapperne.

Enkelt, og så alligevel ikke
Styringen er fin og så enkel som det overhovedet er muligt. Ergo kunne dette betyde, at CC5 fokuserer på en målgruppe der, højst sandsynlig, ikke er så ferme til platforms genren. Desværre stiger sværhedsgraden pludseligt hurtigt og allerede efter den første verden gælder det om at holde tungen lige i munden for at klare strabadserne. CC5 holder sig, hvad grafikken angår, på et over middel niveau, hvor at varierende baner og farverige baggrunde gør sit for at holde ens opmærksomhed fanget. Animationen af figurerne er ligeledes et flot stykke arbejde også selvom at det efterhånden bliver lidt tamt at se på næsten identiske figurer hele tiden. Musikken og effekter er uden overraskelser og selvom et tegneserieagtigt præg nok var hvad der var tiltænkt spillet, så endte det i stedet med en grov midi lyd fra dengang Nintendo og Sega lancerede deres første rigtige konsoller.

Ufuldendte ambitioner
CC5 er visuelt pænt, men eftersom gameplayet er så langtrukkent og søvnigt, at man er faldet halvt i søvn før man er færdig med en bane, tyder det ikke ligefrem godt. Eftersom det er det femte spil i serien, så kunne man jo have håbet på noget nyt, i form af andet end bare en ny hovedperson, men dette har altså ikke været tilfældet og fremstiller derfor CC5 som et ordinært mainstream spil, med ambitioner angående nye spillere indenfor genren. Beklageligvis føres disse aldrig helt ud i livet og det er en skam. Hvis man derfor ikke er en kræsen platforms spiller og giver sig i kast med alt mellem himmel og jord er CC5 klart et bud på hvad næste projekt kunne være, desværre udelukker dette dog størstedelen af potentielle købere og er det samme som at skyde sig selv i foden.