Dansk
Gamereactor
anmeldelser
World of Warcraft: The Burning Crusade

World of Warcraft: The Burning Crusade

Online fænomenet World of Warcraft udvides, og Nicolas har vandret igennem den mørke portal for at kigge nærmere på Outland. Hør alt om hans eventyr her...

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Jeg har allerede gjort det før. Jeg har allerede traverseret mørke sletter, krydset klinger med blodtørstige orker og udforsket frygtindgydende dragers grotter. Og egentlig, så havde jeg det ganske fint i Azeroth; mit værelse på den lokale kro i Cenarion Hold føltes trygt, og mine ugentlige ekskursioner til Kel’Thuzads højborg, Naxxramas, var efterhånden blevet ren rutine. Selv de mest glubske af underverdenens dæmoner har måtte bukke sig i støvet for mine magiske besværgelser.

Indtil nu.

For en ny trussel truer. Den mørke portal har åbnet sig, og et fremmed land har åbenbaret sig: Outland. De mest erfarne eventyrere flokkes ved foden af portalen, alt imens deres heste hviner skræmt ved synet af Outland gennem portalens grønlige skær. Det er nu, at den refærdige alliance og den mørke horde skal forsones, for den ondskabsfulde fyrste, Illidan Stormrage, har ondsindede planer for de to siders hjemland fra sin trone i Outland.

Jeg bliver måske nok en smule sentimental. Jeg mener, jeg havde det hele; rigdom, magt, status og udstyret var da også helt i orden. Lige pludselig åbner der sig en portal, og jeg skal nu til at iklæde mig mine magiske støvler for atter engang at gå i krig. Dem, der undlader at købe The Burning Crusade, den første udvidelsespakke til det populære online eventyr, World of Warcraft, bliver så sandelig ladt i stikken. De går glip af muligheden for at blive ti niveauer stærkere, helt op til niveau 70, og de går så sandelig også glip af nye episke eventyr på det omfattende nye kontinent, Outland.

Dette er en annonce:

Dem af os, der allerede har stukket i lommen kan hurtigt erfare, at der er tale om valuta for pengene. Selvom der ikke er nye karakterklasser, så kan man skabe nye avatarer i form af to nye racer; de smukke blodelvere og de knapt så kønne draenai. Samtidig med dette, er det nu muligt for alliancen at slå sig løs som den forhenværende horde-eksklusive klasse, shamanen, og horden kan nu ligeledes give den gas som hellige paladiner. Men i sidste ende betyder det ikke så meget, for både som paladin og shaman skal man helbrede sine medspillere, og ikke udrette nogen skade - i hvert fald ikke hvis man ønsker at bidrage til samarbejdsaspektet af spillet.

Selvsagt, så er der masser af nye mærkværdige fjender at bekæmpe, men vigtigst af alt, så er der rigeligt at tage sig til, når man en dag når til niveau 70. Her er der nemlig masser af nye slotte, huler og skattekamre, de såkaldte ’instances’, at gå på opdagelse i. Og selve det, der driver værket, nemlig de mange magiske genstande, er blevet endnu mere kraftfulde. Så mon ikke der er noget at blære sig med overfor vennerne, når man har fået det sidste nye magiske sværd? Dette begær efter virtuel rigdom, er netop hele omdrejningspunktet i World of Warcraft, og The Burning Crusade fortsætter, hvor grundspillet slap.

Da min magiker for første gang besøgte Outland, blev han en smule skuffet -- der er nemlig ikke sket noget revolutionært i forhold til spillets mange missioner. Jo vist er det spændende at gå på opdagelse i nye omgivelser, men så længe jeg blot får til opgave at dræbe et vist antal monstre, så kan jeg ikke andet end kede mig en lille smule. Men når så jeg hiver en magisk ring af en slagen orks grønne finger, så gnækker jeg alligevel ganske fornøjet, fuldt ud tilfreds med min fangst og overbærende med spillets middelmådige missioner. Så kan jeg vel også altid trøste mig med, at der venter muligheden for at flyve rundt i Outland på min helt egen drage eller grif, når jeg engang bliver magfuld og rig.

The Burning Crusade er mest for de øvede spillere. Hvis du ikke i forvejen har en niveau 60 avatar, så går der et stykke tid før end du kan få en bid af kagen. Jovist kan du altid blive juvelmager; en ny profession, som udvidelsen byder på. Og du kan da også starte en niveau 1 draenai eller blodelver og gå på opdagelse i de nye begynderområder, men du kan ikke opleve Outland og alle dette mørke kontinents facetter fuldt ud. Derfor skal nye og uøvede spillere i World of Warcraft-universet satse på at bruge mere end firehundrede timers spilletid på blot at opnå niveau 60, hvorefter der atter venter omkring hundrede timer mellem niveau 60 og 70. Man skal altså have en god portion fritid, for at nyde både grundspillet og udvidelsen fuldt ud.

Dette er en annonce:

Hvis man ynder at kæmpe mod andre spillere, så er The Burning Crusade muligvis vejen frem. I bedste ’Guild Wars’-stil, kan man nemlig nu kæmpe i arenaer og opnå status som Azeroths (eller Outlands) største kriger, og hvis man er rigtig god, skal man nok også regne med, at skjalde synger ens navn i de nye hovedstæders kroer.

The Burning Crusade er et absolut must, hvis man ejer World of Warcraft. Faktisk vil jeg gå så langt som at sige, at hvis man har en niveau 60 avatar, så snyder man sig selv ved ikke at købe udvidelsespakken. Så tag sværdet i hånden, spænd skjoldet på ryggen og mand dig op; den mørke portal venter på dig!

World of Warcraft: The Burning Crusade
World of Warcraft: The Burning Crusade
World of Warcraft: The Burning Crusade
World of Warcraft: The Burning Crusade
World of Warcraft: The Burning Crusade
World of Warcraft: The Burning Crusade
World of Warcraft: The Burning Crusade
World of Warcraft: The Burning Crusade
World of Warcraft: The Burning Crusade
World of Warcraft: The Burning Crusade
World of Warcraft: The Burning Crusade
World of Warcraft: The Burning Crusade
World of Warcraft: The Burning Crusade
World of Warcraft: The Burning Crusade
World of Warcraft: The Burning Crusade
World of Warcraft: The Burning Crusade
World of Warcraft: The Burning Crusade
World of Warcraft: The Burning Crusade
World of Warcraft: The Burning Crusade
World of Warcraft: The Burning Crusade
World of Warcraft: The Burning Crusade
World of Warcraft: The Burning Crusade
World of Warcraft: The Burning Crusade
08 Gamereactor Danmark
8 / 10
+
Masser af nye eventyr, mulighed for arenakampe, lovende nye endgame oplevelser, flyvende mounts, de nye racer føles som et friskt pust.
-
Alt for mange linære quests, ingen nye klasser.
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Brugeranmeldelser

  • Nike
    World Of Warcraft er et hit. Nej, mere end et hit. Ikke engang et kæmpe hit. Et verdens hit. Jeg tror næppe at nogen havde regnet med, at dette... 8/10
  • smukkebob
    Dette er min anmeldelse af Wow BC. WOW BC. Er et sjov og godt spil, der får 7/10 pga. hvor godt spillet er . Spillet er godt, sjovt,svært, og der... 7/10
  • DeadPinguin
    Jeg synes WoW TBC er et af de fedeste spil! Jeg har mødt mange nye mennesker online, man bliver en smule bedre til engelsk. og der er så meget man... 8/10
  • Hansen-002
    Super godt spil. Et spil der handler om at bygge og gå i krig med de andre. Det er måde til SP/MP Karakter... 9/10

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold