World Snooker Challenge 2005

Billiard, snooker og pool er for mange snævert forbundet med duften og stemningen fra et grundigt tilrøget værtshus. Det er i hvert fald et spil, hvor man som udøver på den ene side kan have en dybt professionel tilgang, mens det på den anden side i lige så høj grad handler om kammerater, fællesskab - og så selvfølgelig en vis mængde forarbejdet humle.

World Snooker Challenge 2005 hælder mest til den professionelle indgangsvinkel. Spillene afvikles således i passende alvorstunge omgivelser med spillere, der er klædt passende nobelt på. Efterhånden som dit spil bliver bedre, bliver der låst op for nye spillesteder. Nu er et billardbord jo bare et billardbord, uanset om det står i Kolding eller Kuala Lumpur, så det kryber ligesom ikke rigtigt ind under huden, når man får at vide, at der nu er låst op for en spillehal i Brighton.

Som spillets titel siger, kan du som udgangspunkt spille snooker. Der er imidlertid også adgang til varianter som 8- og 9-ballers pool, billard, bar billard og snooker plus. Det sidste er en variant af grundspillet med 2 ekstra farver i spil.

Du vælge selvtillidens farlige vej - og tro på, at du ikke behøver hjælp til at indstille dit stød. På den lille PSP-skærm kan det imidlertid være svært at bedømme retningen. Så det kan varmt anbefales at tage imod den hjælp, der ligger i spillets aiming aid. Det er pile, der simpelt hen viser, hvilken retning dit stød vil tage.

Det kan da være interessant at kunne vælge mellem en række turneringsvarianter af snooker, men fælles for dem alle er, at dynamikken og flowet i spillet er forduftet. Som spiller sidder man derfor tilbage med en underlig og uforløst oplevelse.

Lydsiden har sine hæderlige momenter. Der er lyden af stødet, fint varieret efter den kraft du ønsker at lægge i det. Der lyden af sammenstødet mellem ballerne og baller, der rammer banderne. Til gengæld er der også lagt et umådeligt irriterende kommentatorspor ind. En feature, der kan være interessant, hvis der virkelig er en live-feeling over spillet, og det er der IKKE over dette spil.

Ventetid. Om det er lange indlæsningstider eller et gennemført misforstået gameplay, der stresser, er i og for sig ligegyldigt. Det man husker mest af alt, når man lægger World Snooker Challenge 2005 fra sig, er i hvert fald, hvor meget man har ventet. Der er programstarten. Der er den computerstyrede spillers planlægning. Der er gu’hjælpe mig også ulidelig ventetid mellem indstilling af ens eget stød og den faktiske udførelse.

Mens man venter kan man så benytte til at huske at tage mad ud af fryseren eller at skrive sig bag øret, at man skal have betalt de regninger, der ligger lidt vel tæt på indkaldelse til inkasso. Nå ja, man kan også se på den visuelle side af de begrænsede løjer i spillet.

Der er såmænd udmærkede tilløb til steming med 3D-sekvenserne omkring bordene, med spillerne, der kridter køen og vurderer, hvordan det næste stød skal lægges. Der er endda anvendt motion capture for at lægge animerede udgaver af spillere som Ronnie O’Sullivan, Stephen Hendry, Matthew Stevens og Paul Hunter. Kender du ikke disse herrer? Så er det måske fordi snooker på Eurosport ikke ligefrem hører til blandt dine yndlingsprogrammer på tossekassen.

World Snooker Challenge 2005 er en titel, der langt fra gør krav på titler og langtidsholdbar hæder. Det skal ikke afvises, at der et sted derude ved PSP-skærmene findes snooker-entusiaster, der kan bære over med ventetider og manglende sammenhæng i løjerne. Er du bare en jublende amatør, der godt ku’ tænke dig at give dig i lag med snooker, så er pengene alt andet lige givet bedre ud på det nærmeste værtshus - og så ka’ du oven i købet få frisktappet fadøl med i købet.