WTA Tour Tennis

WTA Tour Tennis er i butikkerne fra d. 13/9-2002

Med ankomsten af Virtua Tennis til Dreamcast oplevede genren noget af en renæssance. Ikke nok med at det var intuitivt, havde et flydende gameplay og mange spændede features. Så var det også ganske sublimt som multiplayer. Tennisspil er stadig en populær genre, og der kommer løbende nye titler til. Sideløbende er kvindetennis også blevet mere og mere populært. Dette skyldes, at sporten byder på en ganske utrolig alsidighed. Man kan faktisk finde hele spektret fra teknisk betonede spillere til fysisk stærke spillere. Konami har ikke været sene til at udnytte disse fakta, og sender nu et tennisspil på banen, der udnytter WTA-licensen.

På tour
WTA Tour Tennis byder på de gængse valgmuligheder. Ud over at du kan træne, så har du mulighed for enten at deltage i turneringer eller tage på tour. Tourmode byder på muligheden for at deltage i en række turneringer, opbygge din spiller og til sidst blive WTA-mester. Jeg følte, at valgmulighederne var noget begrænsede. Der er ikke meget afveksling i gameplay, der blot byder på tennis på forskellige underlag med forskellige sværhedsgrader. Det ville have været rart, hvis der var nogle små partyspil, som i Virtua Tennis og Slam Tennis. Disse var med til at bryde den til tider lidt monotone stemning, samtidig med at man blev bedre til spillets facetter.

Bolden sættes i spil
Jeg valgte så at tage mig en træningskamp i stedet. Der er inkluderet 20 af WTA’s topnavne. Blandt disse er Serena Williams, Martina Hingis, Lindsay Davenport og Jelena Dokic. Sidstnævnte har endvidere lagt krop og bevægelse til spillet via motion-capture. Desværre er den lille smækre Anna Kournikova ikke inkluderet. Efter at have valgt sin tennisspiller vælger man underlag. Her kan du vælge mellem baner fra en række forskellige lande. Disse divergerer via underlaget, hvilket kan være grus, græs og kunststof. Du har også mulighed for at justere sværhedsgrad, hvor mange sæt du vil spille, samt hvor mange point hver sæt består af. Herefter går kampen i gang. Spillerne bevæger sig ud på banen, det er på tide at markere min suverænitet. Efter at have brugt utallige timer i selskab med en række andre tennisspil, følte jeg mig nemlig rimeligt kvalificeret. Efter at have stået og dunket bolden i jorden et par gange, kastede jeg den op i luften. Med et hårdt slag satte jeg bolden i spil - kampen var startet.

Unødigt klodset
Det viste sig ikke at være specielt svært at serve. Et par simple tryk kan sende bolden af sted, og berøring af den analoge controller styrer retningen. Desværre kan du ikke aflæse, hvor hårdt du skyder - der er intet barometer som indikerer styrken. Dette giver en lidt sær følelse, hvor man ikke rigtig har nogen fornemmelse med sine skud. Bolden bliver uden større besvær returneret fra den anden side af nettet. Jeg løber over mod bolden. Af én eller anden grund bevæger spilleren sig dog uhyre langsomt. Det virker nærmest, som løber hun i slowmotion. Det lykkedes mig dog alligevel at komme frem til bolden. Her timer jeg mit slag, så jeg kan få en solid returnering - tror jeg da. Det viser sig dog, at spillerens motioncapturede bevægelse først skal udføres. Dette tager måske kun et par sekunder, men det gør returneringerne unødigt klodsede og svære at time. Det ender med, at jeg ikke rammer bolden.

Manglende flow
Generelt føles styringen dårlig og ikke specielt intuitiv. Det er meget svært at beregne styrken af ens slag. Kampene bliver generelt ødelagt af det meget tunge flow, hvor det føles, som tramper man af sted på en sandstrand. Dette endvidere kombineret med den relativt lange reaktionstid. Der er ingen mulighed for at ændre nogle af disse. Derudover synes slagrepertoiret noget begrænset. Igen, i sammenhæng med den lange reaktionstid, bliver det hurtigt nogle meget stationære kampe. Der er ingen mulighed for temposkift. Kampene bliver simpelt hen kedelige. Skal en sportsgren som tennis succesfuldt konverteres til tv-spil, så er det essentielt at der er fart og flow i kampene. Det er netop succesen ved hurtige dueller, hvor man ender som sejrherre efter et hårdt vel placeret slag, der gør det værd at spille.

Teknisk set er det ellers en ganske udmærket titel. Grafikken er generelt nydelig. Teksturerne er godt udført, og giver en god grafisk flade. Der kunne dog godt have været ofret nogle flere polygoner på spillerne. De er alt for udtryksløse. Selv om animationerne er flydende, så er det heller ikke lykkedes, at implementere de rigtige spilleres bevægelser specielt godt. Lydsiden er, som det altid vil være tilfældet, spartansk. De eksisterende effekter er dog godt udført. Publikum virker medlevende og speakeren er god. Desværre gør de tekniske meritter ikke fra eller til. WTA tour tennis er alt for stationært og mangler snert og flow. Man mister lynhurtigt interessen og derfor kan spillet ikke anbefales.