Wu-Tang: Taste The Pain

Som en ven sagde til mig... "De gutter kommer sgu altid op at slås hvor som helst" Og nu har man oven i købet lavet et spil om det. "Wu-Tang: Taste The Pain", er det sidste nye skud på stammen indenfor beat 'em ups. Det er simpelthen grill-bar spil nummer et, I ved det spil som folk altid står og hakker i, hver gang de er nede efter en cheese-burger. Nu tænker du nok at jeg er et fjols, fordi det er "Double-Dragon" der styrer, men hey! Vågn op... Vi er ikke længere hverken på grill-bar eller i 80'erne. Under alle omstændigheder har jeg i det mindste fået dine tanker hen det rigtige sted.

Spillet har nemlig det gode gamle story-concept, hvor man ved helt og aldeles selvtægt skal hjælpe sine venner (hvor ville den slags spil også være henne, hvis man bare kunne ringe til panserne fra den første telefon man kunne finde??).
Wu-Tang klanen er naturligvis "de gode", hvis man altså kan tillade sig at kalde dem noget i den retning. Et overhovede bliver kidnappet og bortført til Kina.. klanen må straks hjælpe til. Denne story-mode tager dig gennem mange forskellige baner, der automatisk lukker op for nogle flere klan-medlemmer du kan spille med, og andre hemmeligheder. Nok om det, det kan man jo selv prøve.. Og skal man så det??

Wu-Tang er nok i virkeligheden designet til at sælge på navnet, men selve spillet er heller ikke så dårligt. Afskyr du rap-musik er det måske ikke lige sagen, men ellers er det meget fedt at høre noget "bag-gade-snask" med de kendte hoveder. I begyndelsen kan man godt tage fejl af gameplayet. Det virker som om, at man ikke kan særligt meget med ens figur, men det er faktisk forkert!! Det er godt nok ikke Tekken, men der er stadig nogle fede spark og combo's som tilfredsstiller det fleste menneskers behov. Udover det, har spillet den "nyhed", at det egentligt fungerer ret flot selvom figurerne har våben. Hvis nogen husker titlen "Soul Blade", er dette her et bedre alternativ.. i forhold til førstnævnte, er Wu-Tang klart at foretrække. Ja, det kan godt gå hurtigt, men det er immervæk stadigt muligt at følge med i hvad der foregår.

Det er lidt som at se en hanekamp når disse figurer ryger lige i flæsket på hinanden, men ikke desto mindre er det faktisk underholdende. Der er nogle svedige moves som kaster modstanderen over i det modsatte hjørne af bokse-arenaen, og sværhedsgraden fejler ikke noget. Hvis jeg ikke nævner noget om blod, så er det fordi anmelderen her, ikke fik "forældre-koden" med... Den skal nemlig indtastes for at det bliver blodigt og uvornt at høre på. Men i mine øjne er det vel lige meget ikke? Jeg mener, hele konceptet i spillet går ud på at hævne noget med vold.. Det må være nok opdragelse til små børn under 18 eller hvordan??

Der er altså med andre ord, tilfredsstillende gang i den på alle fronter i Wu-Tang: Taste The Pain. Masser af levels, masser af figurer, fed lyd og udemærket gameplay... Holdbarheden af spillet kan dog diskuteres. Parade og kampmuligheder virker lidt for tyndt gennemtænkt. Jeg tror ikke spillet kan fange en i lang tid ad gangen, mest fordi held også spiller en stor rolle... Når man rykker op i de højere (og mere udfordrende) levels, bliver computeren bare endnu hurtigere. Naturligvis kan det anbefales at anvende parader, og vente på modstanderen er færdig med sin kombination, men den taktik bliver mødt af mere end en modstander, således at de bare skiftes. Det overlader dig lidt til heldet, og ikke mindst en stor portion tålmodighed hvis du vil gennemføre spillet.
Når alt kommer til konklusionen, er spillet set bedre men HELT sikkert også set værre!! Derfor vil jeg anbefale, som i de fleste tilfælde, at man selv prøver spillet. Det er oplevelsen værd, og det er mere end man kan sige om mange spil.