Xcom: Enemy Unknown

I Xcom: Enemy Unknown tager du kontrollen over en paramilitær organisation der går under navnet XCOM, og som kommandør for denne, er det op til dig at forsvare vores planet fra en galaktisk invasion af rumvæsner. Dine ressourcer er enorme, men det er dog din kløgt som er det vigtigste våben i kampen mod overmagten.

Lad os bare starte fra begyndelsen, for alle dem der ikke er med på, hvad de går ind til. Det grundlæggende spil er let at lære. Det hele ses ovenfra og ligner faktisk et spilbræt fra et brætspil - en fornemmelse der kun højnes ved at det alt sammen er turbaseret. Når det er din tur til at rykke rundt på tropperne, gives du en bestemt sum actionpoints som enten kan bruges til at bevæge dig en lille smule og foretage en handling, eller i stedet ofre handlingen og bevæge dig længere. Når din kommandoer er blevet givet, ændrer kameravinklen sig til en mere action-orientet synsvinkel, hvor du kan se den enkelte soldat udføre handlingen. Det ligner noget fra et actionspil, og ser faktisk forbavsende godt ud.

De strategiske muligheder virker dybe og gennemførte. Således har alle dine soldater såvel som modstandere, en række forskellige færdigheder som påvirker de strategiske elementer i kampene. Tag "Overwatch" for eksempel, en evne som betyder at dine soldat ofrer sin tur mod til gengæld at skyde automatisk på enhver modstander som måtte nærme sig hans synsvinkel i den næste runde.

Ligeledes har man muligheden "Supress" der resulterer i en beskydning stærk nok til at fjenden ikke kan komme væk fra sit skjul. De skal dog alle benyttes med snedighed, for soldater der først en gang mister livet på slagsmarken kommer aldrig tilbage. Dette tilføjer en ekstrem intensitet til hele spillet, når man har brugt tid på at sætte den enkelte soldat op med evner og udstyr, og derfor ikke har lyst til at miste denne igen. Det er tydeligt at Enemy Unknown er et spil med valg og ofre som omdrejningspunkter, og hvordan krigen skal vindes bliver helt op til dine egne evner og beslutninger. Det er med andre ord atter strategi på højt niveau, og det kan jeg lide.

Den første fjende jeg fik at se, var Sectoids, en gammel kending for alle XCOM-veteraner. De er ganske svage alene, men har mulighed for at smelte deres sind sammen og på den måde blive ekstremt farlige, så det er klogt at få dem dræbt hurtigst muligt. Jeg blev også præsenteret for en helt ny fjendetype, kaldet Beserker - en led satan som du absolut ikke vil nærme dig uden tungt artilleri.

På dette tidspunkt brugte en soldat en evne kaldet Run and gun, der ignorerer de begrænsninger, jeg fortalte om tidligere, og gjorde at soldaten både kunne bevæge sig et langt stykke, og gennemføre en handling. Dette er noget, spilleren kun kan gøre en sjælden gang, så evnen bør bruges som en sidste udvej, når det for alvor brænder på.

Slagmarken er stedet, hvor spilleren befinder sig det meste af tiden, men ind imellem de intense kampe transporteres man tilbage til hovedkvarteret - noget som udviklerne meget passende kalder myrefarmen. Dette er stedet, hvor spilleren tager de valg, som giver udslag i hele spillet.

Du bygger selv hovedkvarteret, og her kan du observere dine soldater (som jeg blev opfordret til at opkalde efter venner og familie, så jeg ville falde på knæ og hæve en knyttet næve mod himmelen, når de blev revet i stykker af blodtørstige rumvæsener), mens de taler sammen i garderoben, træner med vægte eller spiser i kantinen. Det er som et levende diorama, som spilleren selv skaber.

Alle artefakter, der bliver fundet på slagmarken, bliver taget med tilbage til hovedkvarteret til forskning og udvikling af nye våben med videre., og det er også her, at spilleren må tage vanskelige valg angående, hvad der skal forskes i og udvikles på.

Xcom: Enemy Unknown ser ud til at blive et ganske dybt og engagerende strategispil, og fans af serien kan glæde sig. Det gør jeg i hvert fald.