Dansk
Gamereactor
anmeldelser
XSquad

XSquad

XSquad er en 'third-person shooter', hvor du leder en 4 mands gruppe, der er specialiseret i antiterrorisme. Hvordan klarer den første 3D-Shooter til PS2 sig?

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Der findes en del gode spil og der findes kassevis af dårlige spil. Og så er der den meget oversete subkategori: "Hverken god eller dårlig". Og det er lige præcis den sidste kategori der er tale om i Xsquad's tilfælde.

HQ

Øjeblikkelig action
XSquad er en 'third-person shooter', hvor du leder en 4 mands gruppe, der er specialiseret i antiterrorisme med tungtbevæbnede kampe og masser af varmt bly. Alt for hurtigt bliver du kastet ind i en historie, som du hverken kan finde hoved eller hale på fra starten. Introduktionen til spillet er kort og forvirrende og giver ikke meget hint om hvad det egentlig er der foregår. Den eneste måde at finde ud af det på, er at spille spillet. Let's go!

Til at starte med er du i rollen som lederen Ash kommet væk fra resten af gruppen og spillet lægger ud med at du skal finde dine kammerater, samtidig med at i skal finde nogle gidsler, som af en eller anden underlig grund ikke er hvor de burde være. Og her folder den lidt tynde historie sig ud.

Indhold?
XSquad byder på en masse action, desværre på nogle forvirrende baner, der er ulogisk opbyggede. For det meste handler det om etage efter etage med kedelige gange og uinspirerende møblerede kontorer. Af og til er der nogle knapper der skal trykkes på og nogle mænd som skal skydes. Mestrer man ikke kontrollen med at sigte og skyde på en joypad, kan man slå en 'autotargeting' funktion til, så man så kan nøjes med at pege i den rigtige retning og trykke på skydeknappen. Desværre gør autotarget det lidt for let at nedlægge de få mænd, der vandrer rundt i de labyrintiske gange, men det er at foretrække frem for at skulle sidde og nørkle med de analoge sticks på joypadden.

Det eneste, der er lidt udfordring i at slås imod, er når der er mange fjender på en gang eller når du møder en af end-of-level bosserne, som kræver lidt flere skud end en gennemsnits bodybuilder, følelsesdøv af steroider. Spillet har også et våben arsenal, som lever op til selv det mest krigsliderlige actionspil. Alt lige fra almindelige pistoler og maskinegeværer til det lidt større arsenal som granatkastere og grenadelaunchere. Desværre gør de hverken spillet mere spændende eller interessant.

Dette er en annonce:

Igennem hele spillet er der en form for kommunikation med dine squadmembers. Via en menu kan du vælge hvordan de skal opføre sig i de forskellige situationer, men forskellen er ikke videre mærkbar. De går stadig i vejen, når de kan komme til det. Irriterende.

Ikke maksimalt udseende...
Grafisk set fejler spillet ikke noget, selvom der stadig er et stykke vej fra det og til hvad en Playstation 2 virkelig kan præstere. Banerne mangler detaljer, og er stort set ens. Har du set den første del af banen, har du også set den sidste. Figurerne er udmærket animerede, men de videosekvenser, der skiller banerne ad, fremstiller karaktererne som en smule plasticagtige. Det er som om de er mere livlige i spillet end i filmsekvenserne, og det virker ærligt talt en smule malplaceret, da det som regel er omvendt.
Lydsiden er også over gennemsnittet. Musikken blev der godt nok hurtigt slukket for, men de voiceactors, EA har brugt til at lægge stemmer til de fabelagtige 4, passer godt til figurerne og er for en gangs skyld på et niveau, der er tåleligt at lægge øre til.

Uden Mening
X-Squad ender med at være en spil, der lige akkurat ligger på den fornuftige side med gameplayet, men desværre aldrig egentlig udmærker sig ud over det. Man bliver konstant mindet om spil som Metal Gear, der lige har den grad mere af historie, interaktivitet og gameplay, som XSquad mangler. Det virker som et af den slags spil, der egentlig ikke er specielt gennemtænkt og bare masseproduceres "fordi man kan".
Heldigvis er der nok action i spillet og derfor klarer X-Squad sig lige akkurat igennem denne anmelders kritiske bedømmelse. Men ellers... kom igen.

07 Gamereactor Danmark
7 / 10
+
Rimelig action.
-
Alt for ordinært.
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster

XSquadScore

XSquad

ANMELDELSE. Skrevet af Jacob H. Nielsen

XSquad er en 'third-person shooter', hvor du leder en 4 mands gruppe, der er specialiseret i antiterrorisme. Hvordan klarer den første 3D-Shooter til PS2 sig?



Indlæser mere indhold