Dansk
Gamereactor
previews
Yooka-Laylee

Yooka-Laylee

Vi har spillet de første to timer af Banjo-Kazooies spirituelle fortsættelse.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ
HQ

Torment: Tides of Numenera er det seneste eksempel på en Kickstarter-succes - i hvert fald i forhold til kvaliteten af spillet - og efter at have siddet to timer med Yooka-Laylee, har vi en stærk idé om, hvilket spil, der bliver den næste succes.

De første to timer af spillet formåede at vise os den første verden, Tribalstack Tropics, og verden to, Glitter Glaze Glacier, og gav os en idé om historien. Bare rolig, vi afslører intet essentielt. Som du sikkert allerede har opfattet, spiller man som øglen Yooka og flagermusen Laylee, og det er deres job, at rydde op efter den onde Capital B (en stor bi), der har stjålet deres bog. Siderne i bogen bliver spredt ud over verdenerne, og det er op til makkerparret at indsamle dem igen.

Yooka-Laylee
Dette er en annonce:

Banerne er mere åbne end hvad Banjo-Kazooie spillere er vant til. Det betyder, der er mere at se og mere at lave (især for dig som elsker at kigge i hver en afkrog efter hemmeligheder). I forbindelse med vores besøg af studiet, fik vi også nogle ord med den administrerende direktør og kreative leder hos Playtonic, Gavin Price, om de større baner og de mange hemmeligheder:

"Siden vi ønsker at tiltrække en bred gruppe spillere, valgte vi at overlade flere af valgene til spilleren. Alt for mange spil holder spilleren i hånden og leder ham gennem banerne. Jeg ser Yooka-Laylee langt mere som legetøj, hvor du gør hvad du ønsker med det, i stedet for vi fortæller dig, hvad du skal gøre og hvor du skal kigge hen".

I praksis betyder dette, at du kan få langt mere ud af de enkelte områder - ikke bare gøre og se mere, men finde hemmelige veje der leder til helt nye områder. Vi tilbragte en time i den første verden og har på fornemmelsen, at der var meget vi ikke fik set og opdaget. Der er altså med andre ord, nok at tage fat på i Yooka-Laylee.

Yooka-Laylee
Dette er en annonce:
Yooka-LayleeYooka-LayleeYooka-Laylee

Variationen i områderne imponerede os også, da vi både nåede at opleve grønne, frodige landskaber, sne og is, samt en industriel bikube - Capital B skal jo have et sted at bo. Det hele så velpoleret og detaljeret ud, og man fornemmede hurtigt, at de har lagt meget arbejde i at genskabe følelsen af Nintendo 64-klassikere med moderne grafik.

Yooka-Laylee
Yooka-LayleeYooka-LayleeYooka-Laylee

Historien og dialogen var også fængende og sendte tydelige spor tilbage til Banjo-Kazooie. Det var svært ikke at smile af den tørre sarkasme, ordspillene eller da figurerne nedbrød den fjerde væg. Forholdet mellem Yooka og Laylee minder meget om forholdet mellem Banjo og Kazooie.

Vi var lidt bekymrede for, om de større områder ville påvirke kvaliteten af designet og gameplayet, men efter vores to timer med spillet, er det tydeligt, at Playtonic har styr på det de laver. Der er så meget nyt at se og gøre hele tiden, at vi ikke kan forestille os, at spillet når at bive kedeligt inden afslutningen. Gavin Price fortalte os også, at de har forsøgt at give udviklerne kreativ frihed til at implementere alt det der fungerer (og droppe alt det der ikke gør det), så jeg tør godt love, at vi får lov til at prøve en masse varieret gennem kampagnen.

Yooka-Laylee kørte fint teknisk. Vi opdagede nogle småfejl, men det er ofte småting, der bliver fjernet i finpudsningen op til udgivelsen. Det var en opløftende oplevelse, og vi glæder os allerede til at se hvilke andre områder, jokes og egenskaber makkerparret vil dele mellem sig, når spillet lanceres til april. Dette er et platformspil, der både bør appellere til gamle fans af genren, og dem, der aldrig nåede at opleve Nintendo 64-tiden.

Yooka-Laylee
HQ
HQ

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold