ZombiU

Wii U er lige om hjørnet, og alligevel virker det ikke som om nogen rigtig ved, hvad konsollen skal til for.

Dengang Wii udkom var situationen stort set den samme, men det er ikke mange, der har lyst til at huske nu. Lige fra starten viser ZombiU de unikke styrker ved platformen - og oplevelsen er både intens og skrækindjagende.

I spillets begyndelse befinder vi os et eller andet sted i London. Byen ser ud som om den er blevet hærget af krig, og det er ikke langt fra sandheden. Vi er fuldstændig ubevæbnede og må flygte fra en horde af zombier. Det er den første gang, vi føler den meget specifikke frygt, vi oplever i ZombiU - og ved at den bliver endnu bedre senere i spillet. Det er en skrækkelig følelse, at være fuldstændig hjælpeløs og i monstrenes nåde. Vi prøver at bevare roen, men panikken melder sig let.

Vi løber og finder et barrikaderet gemmested. På væggene er der skærme, her er en arbejdsbænk og et sted at sove. Vi hører atter stemmen, der førte os hertil. Vi lytter til Prepper - medlem af et hemmeligt fællesskab kaldet the Ravens of Dee, der har sikret dette gemmested.

Dette safe house blev bygget på grund af et syn, som organisationens grundlægger har fået. Om en korruption, der har paralleller med pesten og blev forudsagt for over 400 år siden, og ville ramme i 2012. De gode nyheder? Prepper vil hjælpe os med at undslippe disse skrækkeligheder.

Som hjælp modtager vi en tablet, der lader os holde radiokontakt med Prepper, tjekke et kort og scanne omgivelserne. Passende nok er tablettens design nærmest identisk med Wii U Gamepad'et. For at bruge den, er vi nødt til at sænke blikket fra fjernsynet under spillet - men uden den sikkerhed, en pausemenu giver.

Bedst af alt er der en radarfunktion. Når vi holder venstre skulderknap nede, kan vi svinge Gamepaddet rundt for at markere punkter. På den måde kan vi se om der gemmer sig noget i kister, hvor der er Inficerede, der venter på os, og hvilke døre, der er låste. Radaren har dog en kort rækkevidde.

Første mission fører os ned i undergrundsbanen, som vi er nødt til at rydde for zombier. Udstyret med et cricketbat, en lommelygte og tabletten udforsker vi og lærer vores første overlevelsestip. Tip nummer et: studer vores omgivelser for at finde fordele og udnyt dem. I slutningen af denne mission finder vi den sidste overlevende, der arbejdede sammen med Prepper. Han nyder det udøde liv nu. Men han har rygsækken fyldt af godter, og vi er nødt til at slå ham ihjel for at få dem...

I 1986 udviklede Ubisoft et action-eventyr kaldet Zombi. Det var blandt andet inspireret af filmen Dawn of the Dead fra 1978, og handlede om en gruppe overlevende, der gemte sig i et indkøbscenter. Det spil, Ubisoft udgiver til Wii U her i 2012, er langt fra et remake af originalen. Navnene er reelt set det eneste, der forbinder spillene. I stedet har Ubisoft fundet inspiration andre steder.

Den mest prominente af disse lader til at være From Software. Den japanske udvikler har med Demon's Souls og Dark Souls sat fokus på kampen for at overleve og på bedre at beskytte vores værdifulde liv. I ZombiU er spillerens død en integreret del af spillet. Vi kommer til at fejle, og hver gang bliver vores virtuelle liv opsummeret med en liste over hvad vi har opnået, hvorefter vi så vågner som en ny overlevende tilbage i vores safe house.

Alt hvad vi fandt i skikkelse af vores nu afdøde overlever er mistet. Fandt du et haglgevær? Mistet. Mestrede du en armbryst? Mistet. Væn dig til at bruge battet igen. Det eneste, der bliver gemt, er de opgraderinger vi har givet vores våben, da de er gemt på vores tablet. Vi mister også vores rygsæk, der indeholdte - og stadig indeholder - værdifulde genstande, ammunition og ekstra våben. Som udgangspunkt har vi kun en pistol.

Når vi genbesøger steder, kan vi se at visse genstande er blevet gendannet med deres oprindelige placeringer. I vores safe house er der en kiste, hvor vi kan lægge ting til den næste overlevende, så vi ikke altid behøver starte fra bunden.

Kun den seneste overlever og dennes rygsæk bliver gemt, og vandrer rundt i det område hvor de (vi) blev dræbt.

Ansigterne skifter fra overlevende til overlevende, men vi identificerer os sjældent med den person, vi styrer. Der er ikke meget baggrundshistorie, men de har forskelligt udseende, tøj og kropsbygning - men alle har de samme tomme øjne, som vi stirrer ud fra. Det handler mere om funktion end fortælling. De eneste to konstanter, de to elementer som vi identificerer os med, er Prepper og selve vores rygsæk.

Og den bærer vi så rundt på gennem den hærgede by, mens vi adlyder ordrer og forsøger at finde ud af hvad der rent faktisk er sket. Der er fragmenter af spor efter specifikke begivenheder. Avisudklip og noter. En farlig virus har spredt sig temmelig hurtigt, og chancerne for at overleve den er tæt på nul.

Der er en stemning af 28 Days Later. Endnu en inspirationskilde. Og selvom grafikken ikke er videre imponerende, så føles alt i denne zombificerede udgave af London autentisk.

Og Ubisoft har formået at indgyde en langsomt voksende frygt. Mørket sluger det hele. Selv den øredøvende tavshed demoraliserer. Vi har en lommelygte, men den gør bare zombierne opmærksomme på os og tiltrækker dem. Vi vil gerne føle os sikre. Men det gør vi aldrig.

Ikke overraskende er det svært at spare på ammunitionen. Det er alt for let at tømme vores magasiner i horderne, når de nærmer sig, og bruge et bat som sidste forsvar, inden vi falder omkuld og bliver ædt.

Visuelt er ZombiU kun gennemsnitligt, men det kan vi tilgive, fordi det er fremragende survival horror og præmieeksemplet på hvad Wii U kan i øjeblikket.

Multiplayer skal have et par ord med på vejen, selvom det virker ret uvigtigt i forhold til kampagnen. Det er kun designet til to spillere, og kan kun spilles lokalt. Dertil kommer, at der kun er to spiltyper tilgængelige, der begge bygger på samme koncept. Den ene spiller benytter en Pro Controller eller en Wiimote med Nunchuk. Den anden benytter Gamepaddet til at placere zombier rundt omkring på banen. Den første spiltype er en deathmatch-agtig omgang, hvor det handler om at overleve så længe som muligt. I den anden skal begge spillere forsøge at erobre et flag. Meget mere behøver vi ikke at sige om det.

ZombiU's forskellige elementer danner som helhed en glimrende gysertitel, et personligt perspektiv på et zombie-udbrud med et tvist af sammensværgelser - den slags, der kendetegner de bedste zombie-film. Og ligesom dem er ZombiU's største bedrift, at du føler dig fuldstændig alene, mens verdenen går under omkring dig. Selv når det er en ven ved siden af dig i sofaen, der orkestrerer din uundgåelige skæbne via kødhungrende udøde.