Zone Of The Enders

Kampklar kujon
Meget kort fortalt så styrer du i ZOE en stor kamprobot rundt i et nydeligt 3D univers, og skal her udkæmpe nogle ret så heftige slag mod andre robotter. I den flotte introsekvens følger du knægten Leo Stenbuk. Han planet er under angreb af en flok fjendtlige robotter, derfor løber han bange rundt, indtil han pludselig finder en robot, som han selv overtager styringen af. I rollen som den tidligere så bange Leo skal du nu uddele tæsk så selv Brian Nielsen ikke ville turde nærme sig.

Kvalitets-grafik
Det første man bliver mødt af i spillet er en virkelig fed og gennemarbejdet introsekvens i den klassiske japanske manga-stil. Heller ikke i selve spillet bliver der ikke sparret på kvaliteten - kamprobotterne er hæderligt animeret og omgivelserne er også lavet i et solidt fremtidsagtigt look. Omgivelserne kan endda blive beskadiget , hvis du kaster dine modstandere ind i dem.

Så styrer vi os lige...
Inden man sidder og falder i staver over de flotte omgivelser, var det måske en ide og gå på opdagelse i dem, og også her bliver du positivt overrasket, da spillet byder på en ægte 3D-oplevelse - det er ikke et sædvanligt kampspil kun i ét plan, næh, her er der fri bevægelighed i tre dimensioner.

Når du uddeler tæsk, kan du gøre det både på kort afstand med et par velplacerede håndkantsslag, eller du kan forsøge dig med et raketangreb fra en lidt længere afstand. Som du kommmer længere og længere ind i spillet, vil du opdage, at modstanderne ikke ændrer deres udseende ret meget. Der er nemlig kun 3 forskellige slags robotter, du kan møde i spillet. Den eneste forskel fra starten til slutningen af spillet er, at robotterne har fået lidt farligere våben. Hmm.

Lyd
ZOE byder på en fed omgang technomusik, som fint passer til det, der sker på din TV-skærm. Egentligt lægger man slet ikke mærke til musikken, da den bare passer godt ind i spillets 'feel'. Talen i ZOE har en tendens til at blive lidt for "engelsk", og den fjerner sig enkelte gange fra den ægte manga-stil. Det er egentlig ikke noget der trækker voldsomt ned, men det gør, at man er lidt ærgelig over, at Konami ikke brugte lidt længere tid på at finpudse lydsiden.

Kun intro?
Knap nok har man sat sig godt tilrette i sofaen, og musikken dunker ud af højttalerne, før der står på skærmen, at du har gennemført spillet. Godtnok byder ZOE på flere forskellige slutninger, alt afhængig af hvor godt du har klaret dig i spillet. Som et forsøg på at fastholde spillets plads i din Playstation2, har spillet også en to-spiller funktion, men den formår ikke rigtig og genskabe den hårde action, som singleplayer-delen kan tilbyde. Mest af alt virker to-spiller funktionen som noget, der bare skulle med, da spillet i sig selv er lige kort nok.

Hastværk er ikke nødvendigvis lastværk
Når alt kommer til alt, så er Zone Of The Enders et udemærket spil. Egentligt meget underholdende i de små 7 timer det tog at gennemføre, men derefter bliver det bare stående på hylden og samler støv. Inden du går ud og køber spillet, så skal du i det mindste prøve det, for risikoen for at du bliver slemt skuffet er så sandelig rimelig stor - med mindre du er fan af MEtal Gear Solid 2, som du finder en spilbar demo af på CD'en. Faktisk kunne denne demo netop være grund nok til et køb af ZOE...MGS2 ventes nemlig at blive et af årets best-sellers til PS2. Kræs for kendere!