Det er så absolut bedst at gå helt og aldeles "kold" ind på Barbarian, en gyserfilm der faktisk har formået at samle en overordentlig mængde god gammeldags hype blandt genrefans. Det er nemlig overraskelsesmomentet, og at det blive taget på sengen, at blive så åbenlyst manipuleret af instruktøren, der gør filmen effektiv.
Derfor skal jeg så også passe uhyre meget på at røbe for meget, men lad os bare sige at Tess spillet af Georgina Campbell ankommer til et af Detroits absolut værste kvarterer, og står på dørtærsklen til et hus hun har lejet i forbindelse med en jobsamtale. Der er bare ét problem; huset er allerede lejet ud til Keith, spillet af Bill Skarsgård. De bestemmer sig for at gå til ro i hver deres værelse, men så går den vilde skattejagt altså.
At sige noget mere overhovedet ville være bundærgerligt. Så lad os da bare slå fast at Barbarian er ret uhyggelig. Instruktør Zach Cregger lejer med kameraet på en måde der gør filmen til en slags masterclass i suspense, og takket være særligt effektivt kontrastlys så forbliver det en hårrejsende rutsjebanetur hele vejen igennem.
Ikke bare det, den er også velspillet, hvor Campbell, Skarsgård og særligt Justin Long (overraskende nok) leverer ret overbevisende præstationer hele vejen igennem. Anna Drubichs score etablerer også en skummel baseline, som emmer igennem hele filmen.
Så langt, så godt. Barbarian er en god gyserfilm, og i en genre hvor det kan være svært at adskille de mindeværdige oplevelser fra de direkte forfærdelige, så er det en god nyhed i sig selv. Det betyder dog ikke at Barbarian er perfekt, og desværre er den også offer for at miste lidt af pusten i tredje akt, hvor filmen løber tør for skæve ideer. Heldigvis har filmen, ligesom eksempelvis Jordan Peeles Nope og Get Out, et lettere ironisk smil på læben. Så når det hele bliver en kende komisk, så er det med fuldt overlæg.
Det betyder dog ikke at de irritationsmomenter der så opstår, ikke eksisterer, eller at selvbevidsthed alene kan redde filmen fra den førnævnte tørre tredje akt. Men hvis du husker på den geniale Parasite, og hvordan overraskelsesmomentet alene gjorde at enhver fyldt biografsal sad med spænding i hele kroppen, ja det overraskelsesmoment har Barbarian også, og den er næsten hele den halvanden time værd på grund af den evne alene.
Så bør du se Barbarian? Som genrefan, så er den uden tvivl et kig værd, og bare det at den hører til blandt de bedre gyserfilm de sidste par år er på en eller anden måde nok.