Selvom mange kender Olivia Wilde og hendes spændvidde som skuespiller, er det også fair at sige, at hendes tid i instruktørstolen har været en smule ujævn. Før den film, det drejer sig om i dag, instruerede Wilde den velmodtagne Booksmart og fulgte op med den mere polariserende Don't Worry Darling. Pointen er, at Wilde ikke helt havde formået at etablere og cementere sig selv som en instruktør, man skal holde øje med, men måske har det ændret sig nu.
Ind trådte The Invite. Det, vi har her, er uden tvivl Wildes fineste instruktørarbejde til dato. Det er et rom-com-drama, der udelukkende kredser om to par, og hvordan en skæbnesvanger middag bringer dem sammen og river dem fra hinanden. På den ene side har vi Wildes karakter Angela, som er gift med Seth Rogens Joe. De er det "satte" par, der har været sammen i 12 år og er blevet ærlig talt alt for magelige og selvtilfredse i deres hverdag. De tager hinanden for givet, råber og skriger ad hinanden, når de er uenige, og mikrostyrer ellers hinanden på et usundt niveau. Man må spørge sig selv: "Er de to overhovedet lykkelige?" Over for dem finder vi Penelope Cruz' Pina og Edward Norton i rollen som Hawk - et meget mere lidenskabeligt og excentrisk par, som har dannet par i omkring et år og virker langt mere trygge og glade i hinandens selskab. Det skaber et klart polariseret setup, der deler de fire hovedpersoner i to.
Herfra drejer hele præmissen sig i bund og grund om et middagsselskab, der går galt, og hvordan Angela stresser over absolut alt, mens Joe vil konfrontere naboerne med deres højrøstede, sene intimiteter. Selvom der er rigeligt med akavet og passiv aggressivitet til at bære hele filmen på det alene, tager det et spring ud i decideret hylende morsomme vande, da det afsløres, at Pina og Hawk dyrker gruppesex og gerne vil have Joe og Angela med på vognen.
Man kan nok forestille sig, hvor tingene bærer hen, når et mere stift og fjernt par bliver kastet ud i et kaotisk møde med to åbne og passionerede personer. Det er den følelsesmæssige ækvivalent til at ramme en båd med en torpedo; det umiddelbare slag er eksplosivt og spændende, før realiteterne byder sig til, og panik og kaos bryder ud. Det er stort set præcis det, The Invite handler om - at være til stede og se et skib synke langsomt eller en bilulykke i slow-motion. Det fungerer utrolig stærkt som setup, dels fordi dramaet er tilfredsstillende at følge, men også fordi filmen er mesterligt skrevet med topklasse-dialoger og fire snedigt udtænkte karakterarketyper, der spiller op ad hinanden med en fantastisk effekt. Der er ikke plads til fyld, intet behov for overflødig eksposition, ikke engang en eneste ekstra birolle, der dukker op og distraherer dig fra dette ene middagsselskab, denne ene lejlighed og disse fire forbløffende personligheder.
Alt dette går op i en højere enhed og skaber en film, der er utrolig fokuseret og direkte, hvilket giver stjernerne mulighed for at skinne på en måde, de måske ellers ikke ville få lov til. Wilde er vidunderlig som den ængstelige Angela, Rogen trives i rollen som den jordnære og komiske Joe, Norton leverer en bemærkelsesværdig følelsesladet præstation i en rolle, man først vil mislike for gradvist at værdsætte, og så er der Cruz, der stjæler rampelyset til trods for alt denne ros. Når hun er med i en scene, bliver man øjeblikkeligt draget mod Pina - både på grund af den autoritet, Cruz udstråler i hver eneste scene, men også på grund af hendes flamboyance og den måde, hun bevæger sig på som en påfugl, der vil og skal have alles opmærksomhed.
The Invite er en film, der piller alle de rodede elementer af, som film ellers ofte kan snuble i, og i stedet lægger magten direkte i hænderne på sine skuespillere. Det er et modigt valg, som kunne være gået grueligt galt, men de trufne casting-valg og stjernernes evner redder ikke bare filmen - de ophøjer den til noget exceptionelt. Det resulterer i en af de fineste rom-coms i nyere tid og samtidig et mindst lige så effektivt følelsesmæssigt drama, der tager dig med på en rutsjebane af op- og nedturer, i takt med at karaktererne udvikler sig som individer og par.
Helt ærligt: Se The Invite. Den er både hylende morsom og oprigtigt fængslende på samme tid, og du vil ikke blive skuffet.
