Shadow's Edge. Jeg læste om den for ganske længe siden, og der er et eller andet over de gamle actionhelte, der nægter at lade sig pensionere. Stallone kæmper videre, Schwarzenegger dukker op i ny og næ, Cruise ser dårligt nok en dag ældre ud end i 1986, og må Chuck Norris hvile i fred - endnu en vi troede ville overleve os alle. Eller Bruce Willis, hvis skæbne jeg sørger over.
Og Jackie Chan. Mit hjerte slår et ekstra slag, hver gang der kommer en ny Chan-film. Jeg har elsket hans akrobatiske kampsportsevner, siden jeg var en lille knægt. Den sidste, jeg så, var Ride On, som jeg syntes var rigtig god. Den deler endda instruktør med Shadow's Edge.
Så, om filmen, venner:
Da en bande unge, ambitiøse røvere udfører et dristigt røveri og stikker af med kryptoaktiver til en værdi af millioner af dollar, står politiet i Macau magtesløse og ydmygede tilbage.
I årevis har politistyrken lænet sig op ad AI og avancerede overvågningssystemer, men da røverne formår at hacke sig ind i netværkene, bliver efterforskerne kastet tilbage til virkeligheden.
Ingen ser ud til at besidde de færdigheder, der kræves til traditionelt politiarbejde og feltovervågning længere. For at løse krisen bliver den pensionerede politibetjent Wong Tak-chung kaldt tilbage i tjeneste for at oprette og lede en ny specialenhed. Deres primære mål er den mystiske mand kendt som The Shadow - den undvigende leder af røverbanden. Men jo tættere politiet kommer på deres bytte, jo mere begynder relationerne i banden at smuldre, hvilket fører til en række stadig mere voldelige opgørelser.
Jeg nævnte, at det var den samme instruktør, som gav os Ride On for et par år siden. Han hedder Larry Yang, og Shadow's Edge er hans sjette film. Det er de to eneste på listen, som jeg har set indtil videre. Ride On gjorde stort indtryk på mig. Den var stilfuld, sjov, charmerende og overraskende følelsesladet. I den spiller Chan en stuntmand, som sammen med sin stunthest bliver et øjeblikkeligt hit på de sociale medier. Den bød på masser af underholdende scener og, som altid når Chan er i form, nogle spektakulære stunts.
Jackie Chan har medvirket i mange Hongkong-film gennem årene samt en række amerikanske actionkomedier som Rush Hour og Shanghai Knights. I de senere år har han påtaget sig lidt mere seriøse roller, hvor han har vist, at han evner et rigtig fint følelsesregister. Tag for eksempel The Foreigner, instrueret af Martin Campbell. Og denne seneste film også. Chan har en charme, der er svær at modstå - det er virkelig så simpelt. Han spiller rollen som Wong med glans.
I Shadow's Edge tørner han sammen med en anden Hongkong-veteran: Tony Leung Ka-fai, eller Tony Ka Fai Leung, afhængigt af stavningen. Hans filmografi er næsten latterligt lang og omfatter film som Election, Dumplings og The Lover. Han er stenhård i rollen som Fu Longsheng, en beregnende kriminel med et hjerte af sten og næver af stål. Jeg har også erfaret, at Shadow's Edge er et remake af 2007-filmen Gun Chung, hvor Tony Leung også spillede en af hovedrollerne.
Zifeng Zhang er fremragende som Wongs protegé He Qiuguo, en stærk og dygtig politibetjent, der kæmper mod fordomme fra sine mandlige kolleger. Skuespillet er generelt af en meget høj standard, ligesom mange andre aspekter af filmen. Filmen varer 140 minutter, og mange har sagt, at den er lidt til den langsommelige side, men jeg oplever ikke spilletiden som et problem, da Shadow's Edge er effektiv, underholdende og fængslende næsten hele vejen igennem.
Spændingen er allestedsnærværende, og der er nogle rigtig gode drillerier mellem Wong og Quiguo. Der er nogle oprigtigt underholdende, fornøjelige scener, hvor veteranen forsøger at oplære sine yngre kolleger i overvågningens ædle kunst. En sådan scene skiller sig særligt ud, da holdet begynder at omringe det, de tror er filmens antagonist, og bevæger sig gennem et marked for at komme tættere på. Det er virkelig godt lavet og holder en på tæerne. Det samme gælder den scene, hvor det lykkes Wong at invitere Longsheng til middag, og han og Quiguo spiller far og datter. Man må heller ikke glemme scenen i starten, hvor røverne stikker af med byttet og formår at narre strisserne med hurtige tøjskift og tricks. Jeg tager mig selv i at smile af det, selvom det er en smule over the top. Alt i alt er Shadow's Edge en film, der er god til at opbygge spænding.
Halvvejs inde i filmen sker der et lille stemningsskift. Efter at have budt på spektakulære stunts, innovative røvere, et overvågningsmontage og lidt harmløs skænderi skifter filmen gear og præsenterer os for vold, der måske ikke er decideret grafisk, men i det mindste blodig og brutal. Det kommer som en overraskelse. Nu kan jeg godt lide overraskelser, og det generer mig ikke personligt, men forskellen føles alligevel ret markant.
Alt i alt er Shadow's Edge en oprigtigt underholdende film. På trods af den lange spilletid kan jeg ikke pege på mere end måske et par scener, der ville have haft godt af at blive klippet kortere. Indrømmet, den er vildt overdrevet, og der er plothuller, men kemien mellem hovedpersonerne og en overraskende interessant antagonist gør, at jeg nød at se denne film i fulde drag. Den har sine fejl, men det er alt i alt en rigtig underholdende og stilfuld actionthriller, der er værd at se. Og hvem ved, måske kommer der en efterfølger? Jeg ville elske at tage med Wong og Quiguo på tur igen.