I Danmark har vi tradition for, at vejrudsigten præsenteres af kyndige meteorologer - med undtagelse af dengang Zenta Jønsson kort forsøgte sig på skærmen - men i USA er det ofte en kransekagefigur af en art, som fortæller om ugens vejr.
Nicolas Cage spiller David Spritz, en "vejrmand" i amerikansk TV, som ved hjælp af et par spiffe fagter foran en greenscreen og de sporadiske vitser om paraplyer, tjener små to millioner kroner om året. Han er fraskilt og har to fremmedgjorte børn, og hans kærlighedsliv består hovedsageligt af, at nedlægge diverse starfuckers i kraft af hans skærmtække. Til trods for hans status, står han alligevel overfor en far (Michael Caine), som konstant kritiserer hans meningsløse erhverv, samt hån og spot fra forbipasserende, da visse fra befolkningen åbenbart ikke har høje tanker om ham tossen, der præsenterer vejret. Så hvad er meningen med det hele?
The Weather Man fortæller om de mange, som lever deres liv i en tom skal, uden egentlig at kunne noget særligt eller ville noget med deres liv. Spritz finder lige pludselig ud af, at han lever i et tomrum uden egentlig indhold, og filmen handler om, hvordan han prøver at finde en mening med tingene. Hermed ikke ment på et højere filosofisk plan, men måske mere at mange (især amerikanere) lever et liv fyldt med poppet markedsføring, modeluner og TV-shop. Filmen har sine pudsige og sjove øjeblikke, men i realiteten er det en forholdsvis dyb oplevelse og har en overordnet melankolsk tone.
Dette er dog også filmens svaghed, da den veksler lidt klodset mellem det sjove og det alvorlige. Cage klarer sig igen godt som den lidt vattede og sørgelige Spritz, hvor hans karakteristiske hundehvalpsudtryk i ansigtet atter kommer til sin ret. Caines birolle skal ligeledes have et bifald, da han gør det så glimrende som den nedsættende far, som ikke bryder sig om sønnens foretagender, både på arbejdet og hjemmefronten, hvor David kæmper for at få et meningsfyldt forhold til sine børn.
Tro derfor ikke, at The Weather Man er et episk eventyr om det at være med i vejrudsigten, langt fra. Her er tale om et tragikomisk indslag, som vil få de fleste til at tænke over, hvad de egentlig foretager sig her i tilværelsen. Givet, filmen har sine problemer og bliver lige lovlig abstrakt i visse passager, men jeg kan lide dens evne til at sætte mine tanker i gang.