Titlen The Furious opsummerer ret godt filmens indhold: Gutter der er vrede på hinanden af gode grunde. Nuvel, det er lidt af en forenkling. Det er en film jeg læste meget om på forhånd, og undskyld, nu kommer jeg til at tale om Gareth Evans' The Raid for femtende gang, men her er det umuligt at undgå, for The Furious er på mange måder en kopi. Og det er ikke ment som kritik. Verden er nu engang fuld af stilfulde, edgy og velkoreograferede voldelige actionfilm om mennesker der søger hævn.
Historien i al sin enkelhed:
Da Wang Weis' datter bliver kidnappet af et brutalt kriminelt netværk, og det korrupte politi nægter at hjælpe ham, tager han sagen i egen hånd. I jagten på sin datter slår han sig sammen med en skruppelløs journalist hvis kone på mystisk vis er forsvundet.
Teksten, som kan findes på filmens hjemmeside, angiver også at The Furious er en kritikerrost eksplosiv actionthriller og en øjeblikkelig moderne klassiker. Jeg har lidt svært ved at man kalder ting for øjeblikkelige klassikere for det er noget tiden vil vise, ikke? Nå, men, filmen er instrueret af Kenji Tanigaki der selv er stuntman og skuespiller. Blandt tidligere film har vi for eksempel Fei lung gwoh gong, eller Enter The Fat Dragon, en actionkomedie hvor Donnie Yen spiller en overvægtig actionhelt. Det kunne have været mig, bortset fra ordene 'action' og 'helt'...
I hovedrollen som den stumme Wang Wei ser vi Miao Xie hvis track record er lang, men filmene er ukendte for mig. Hans uventede sidekick spilles af Joe Taslim som vi har set i Star Trek, Fast & Furious, The Raid (undskyld, den dukkede lige op igen) og Mortal Kombat.
The Furious er en international produktion, og omkring halvfjerds procent af dialogen er på engelsk. Det er lidt uklart hvor meget der er blevet dubbet bagefter, men det fungerer stadig godt for det er ikke primært for dialogens skyld at man går til denne film. Der er intet i plottet der skiller sig ud. Det er en simpel historie om en mand der jagter de mennesker der kidnappede hans datter, og alle der kommer i vejen, får en hammer (eller andre genstande) i hovedet.
Jeg kan godt lide denne type historie og går til filmen for at se noget nervepirrende action som også bliver serveret flittigt. Temaet om menneskehandel er også flittigt brugt i genren, men det giver filmen den følelsesmæssige motor den har brug for.
Ett, två, tre - gruppkram!
Det er en meget flot pakket film. Actionsekvenserne er hurtige, brutale og kreative. Den sidste kamp er den som skiller sig mest ud. Den fortsætter i lang tid og tager nogle uventede drejninger. Jeg læste i en kommentar at nogen var skuffet da de læste at Furious ville være meget realistisk, men fandt actionsekvenserne lige så overdrevne som de ofte er i denne type film. Jeg havde ikke sådanne nonsens forventninger, men forventede overdreven action hvor krigerne har led lavet af gummi indtil de går i stykker og kan tage lige så mange lussinger, som jeg har fået parkeringsbøder, uden at miste momentum.
Filmen er muligvis lidt for lang til sit eget bedste. Jeg mister interessen et øjeblik et sted halvvejs igennem, men bliver trukket ind igen da spændingen vender tilbage. Det er en dejlig, brutal og spændende tur - så længe man ikke forventer noget innovativt. The Furious byder på god underholdning, og hvis du er fan af genren og kan lide lignende film (nej, jeg vil ikke nævne Gareth Evans' knogleknusende epos igen), så er det helt sikkert en film for dig.