Jeg bliver glad, når jeg ser Brendan Fraser. Jeg har elsket fyren siden jeg så The Mummy i biografen da jeg var tolv. Jeg har altid syntes at han har en fantastisk karisma på skærmen, og Fraser har også bevist at han faktisk også kan spille skuespil. Hans tilbagevenden til det store lærred har været længe ventet, og hans præstation i den triste, men noget overvurderede The Whale er faktisk ret fantastisk. Så ja, jeg vil kaste mig over hver eneste nye film der kan prale af at have Brendan Fraser i rollebesætningen. Men nu er det ikke hans skuespillerkarriere jeg vil anmelde, men et nyt drama om Anden Verdenskrig, denne gang set fra en meteorologisk vinkel. Jeg var ved at skrive, det er verdens første meteorologdrama, men vi har faktisk Gore Verbinskis film med Nicolas Cage, Weather Man, og sandsynligvis flere. Men kan vi i det mindste være enige om at det er verdens første meteorologdrama om Anden Verdenskrig? Det er et erhverv der godt kunne bruge lidt god omtale da størstedelen af menneskeheden tror at deres job bare er at slikke sig på fingeren, holde den op mod himlen og gætte om det vil regne, hagle eller blæse kuling. Det er faktisk ikke så simpelt.
Pressure opsummeret i et par sætninger:
I de sidste timer før D-dag 1944 hænger den frie verdens skæbne i en tynd tråd. General Dwight D. Eisenhower (Brendan Fraser) og kaptajn James Stagg (Andrew Scott) står over for et vanskeligt, skæbnesvangert valg - at iværksætte den massive Operation Overlord eller risikere at tabe krigen helt. Stagg er RAF's chefmeteorolog som, da han leverer en kritisk prognose om turbulent vejr over Den Engelske Kanal, forårsager en anspændt konflikt med de allierede ledere - skal invasionen udsættes?
Pirrer det dig når du læser dette, eller lyder vinklen kedelig? Det er i hvert fald anderledes, og jeg elsker skildringer fra 2. verdenskrig, så det var næsten en selvfølge at se den. Anthony Maras instruerer, og han debuterede i spillefilmsverden i 2018 med Hotel Mumbai med Dev Patel i hovedrollen som også er baseret på virkelige begivenheder.
Fraser leverer en flot præstation som Eisenhower der har det sidste ord om hvorvidt D-dag skal udføres eller ej. Alt afhænger, hvilket måske ingen havde forventet, eller publikum overhovedet tænkt over, af vejrforholdene. Og det er de små, små ting der virkelig betyder noget. Irving Krick, spillet af Chris Messina, føler sig narret da hans meteorologiske ekspertise, som næsten udelukkende læner sig op ad historiske data, bliver betvivlet af Chief Meteorologist Staff, spillet af Andrew Scott. Han siger at de er nødt til at indhente aktuelle vejrdata fra stort set alle verdenshjørner for at lave en dybdegående analyse af præcis hvordan vinden er omkring Normandiet, og om en landing på kysten overhovedet er mulig, eller om det er en ren selvmordsmission før kuglerne overhovedet er begyndt at flyve.
Enhver der har holdt præsentationer i klasseværelset, ved, hvordan det føles.
Vi har set Andrew Scott i blandt andet den seneste Knives Out-film, titelrollen i Ripley-serien (som jeg ikke har haft tid til at se) og en række andre velkendte produktioner. For mit vedkommende har mine følelser overfor Scott vajet i vinden. Nogle gange er han fremragende, nogle gange lidt utroværdig, men i Pressure klarer han sig godt. Staff får uventet hjælp fra Kay, spillet af Kerry Condon, som er Eisenhowers sekretær. Og her har vi filmens eneste fremtrædende kvindelige karakter hvilket i sig selv ikke er mærkeligt. Det store krigsapparat var hovedsageligt reserveret til mænd.
Pressure er relativt kort, hundrede minutter, men jeg synes længden er til dens fordel. Når det bliver nervepirrende, for eksempel mod slutningen, når uret tikker mod en beslutning, og vi får den klassiske montage med bekymrede ansigter og spændingsskabende musik, er den meget god. Ligeledes er de få krigsscener der forekommer, virkelig fine. Jeg ville dog gerne have lidt mere baggrund og indblik i den indledende skæbnesvangre træningsmission Operation Tiger som tilsyneladende udviklede sig til en massakre. Det er en virkelig spændende og god prolog, men jeg ville gerne have set den udviklet og uddybet endnu mere.
Det där är inte Falu rödfärg
Der er passager hvor pulsen falder, og på et tidspunkt falmer min interesse lidt. Samlet set har de formået at skabe rigtig god spænding ud fra vejret, et emne jeg er fascineret af, som fylder så meget i hverdagens diskussioner, mens jeg selv afviser det med min egen slagord "Det bliver også vejr i morgen." Præstationerne og dialogen løfter den et ryk op ad. Jeg kan også godt lide den følelsesladede del der uden at afsløre for meget, omhandler Staggs privatliv hvor han faktisk skubber følelser og frygt til side på en næsten umenneskelig måde for at kunne levere data der kan redde tusinder og atter tusinder af liv og være helt afgørende for de allieredes fremrykning. Den er smuk og trist.
Pressure er langt fra den bedste 2. verdenskrigsfilm jeg har set, men den giver et interessant perspektiv og er virkelig godt lavet.
Grib chancen for at se den når du får muligheden.