Computeranimation har overtaget tegnefilmens magt for længst, og Kung Fu Panda er Dreamworks seneste animationskomedie. Med film som Shrek, Madagascar og mange andre i bagagen har Dreamworks i den grad forstand på fede billeder og sjov underholdning. Alligevel har jeg længe gået med en dårlig smag i munden da de fleste animationsfilm efterhånden ligner hinanden til forveksling. Historier er altid om et udskud der kæmper sig vej til succes eller opfylder en eller anden skæbne, selvfølgelig med skøre sekvenser indimellem. Kung Fu Panda er egentlig slet ikke anderledes på det punkt, og derfor undrer det mig også lidt hvorfor jeg synes så meget bedre om Kung Fu Panda end f.eks. Over Hækken og Shrek-fortsættelserne. Figurerne ligner meget noget man har set før, det samme gør fortællingen. Alligevel virker Kung Fu Panda sjov, charmerende og forfriskende balanceret i sin fortælling.
Den unge panda Po arbejder i en nudelrestaturant i Fredsdalen for sin far, en forventningsfuld gås der håber på at Po en dag er ansvarsfuld nok til at overtage stedet. Imens dagdrømmer Po om kung fu og de fantastiske fem, en samling kung fu-kæmpere der er kendt i hele Kina. På toppen af bjerget i Fredsdalen øver de fantastiske fem på en dag måske at blive udnævnt til den mægtigste kung fu-kæmper nogensinde, nemlig Dragekrigeren. Dog kommer denne udvælgelse lidt mere pludseligt end forventet, da den ondskabsfulde tiger Tai Lung bliver spået om at undslippe det topsikrede fængsel han sidder indespærret i. Da Po bliver sat til at sælge nudler til udvælgelsen bliver han dog pludselig centrum for hele afviklingen da han overraskende bliver udvalgt til Dragekriger. Nu skal den garvede Mester Shifu træne ham til at bekæmpe Tai Lung, men for en fed Panda som Po er det lettere sagt end gjort.
Filmen starter ud med en pænt sagt genial tegnet sekvens, og går derefter lidt ned i tempo. Alligevel holder Kung Fu Panda på sjov vis hele vejen hjem. Måske skyldes det den fantastiske stil der er lagt i filmen, for ikke at tale om det fantastiske stemmecast, i hvert fald i den engelske version. På en og samme tid formår Kung Fu Panda at skabe en fantastisk blanding af respekt, coolnes og uselvhøjtidelighed omkring kung fu. Figurernes ansigtsudtryk og mimik er også et glimt i øjet, og flere gange griner man bare fordi de ser sjove ud, specielt når Po bliver taget i at stjæle småkager. En anden positiv side er filmens vigtigste ingrediens, nemlig kung fu. Visse actionscener i filmen er noget af det mest imponerende og velkoreograferede jeg længe har set. Når Tai Lung viser kræfter kan man ikke andet end at være underholdt, og det holder hele vejen hjem.
Kung Fu Panda formår hverken at være nyskabende eller dyb på nogen måde. Alligevel virker den på mange punkter frisk og besidder et perfekt fortælletempo, sjove scener, samt nogle superunderholdende kung fu sekvenser. Det er uskyldig underholdning for børn i alle aldre og helt klart et kig værd.