Der er spænding i luften som Kandidaten udfolder sig, og jeg sidder i sofaen og holder øje med alle detaljerne. Kandidaten er nemlig en klassisk thriller, og intet mindre end en klassisk dansk advokatthriller med et spind af løgne og bedrag. Det hele er ret spændende, og tempoet er højt. Men hele tiden kører der en stemme inde i mig der siger, " Der mangler et eller andet". Alligevel kan jeg ikke få øjnene fra skærmen undervejs, for Kandidaten har taget fat i mig som kun en thriller kan gøre. Det er sikkert, fast og uden de helt store overraskelser.
Kaas spiller den unge forsvarsadvokat Jonas Bechmann. Han har taget rollen som advokat efter sit forbillede, nemlig hans far Peter Bechmann, men efter at faren døde i en trafikulykke for et år siden har hændelsen lagt over Jonas som en mørk skygge. Han var nemlig inde i sin fars sag, og med udslaget i farens sidste retssag, tror Jonas at ulykken var overlagt mord, begået af den straffede Claes Kiehlerts håndlangere.
Da Jonas en dag bliver tilbudt at overtage sin fars gamle kontor, kommer fortidens skygger op, og jobsamtalen falder til jorden. Frustrationen går også udover kæresten Camilla, og samme aften bliver Jonas hevet med i byen sammen med sin gamle ven Michael. Aftenen ender i fuldskab, og Jonas vågner op med tømmermænd på et hotelværelse, og en tøs i bruseren. Tingene tager dog en ekstrem ubehagelig drejning da han finder hende kvalt på badeværelsesgulvet. Jonas beslutter sig for at skjule alle spor, men da et videobånd og en løsesum pludselig havner i hans postkasse, må han tage kampen op og finde ud af hvem der står bag. For at finde sandheden beslutter Jonas sig for at grave ned i fortiden.
Det er Minority Report møder Djævelens Advokat, med et kraftigt hint af dansk realisme, når instruktøren Kasper Barfoed serverer Kandidaten. Fortællingen er skabelonskåret, personerne er tilpas vedkommende og tempoet er konstant i den rigtige ende af skalaen. Derudover er filmen lækkert filmet med sit lettere grynede, gråtonede look og Jeppe Kaas stemningsfyldte musik.
Skuespillet er både filmens sikre trumfkort og store akilleshæl, for selvom samtlige skuespillere gør alt fra en hæderlig til en decideret solid indsats, som lugter det hele af tung dansk rutine. Den eneste der stikker lidt ud, er Kim Bodnia i rollen som den kolde Keihlert, hvor han frembringer en tilpas ondskabsfuld bagmand, men samtidig også de mest intense scener i hele filmen. Desværre er hans tilstedeværelse minimal, og resten af filmen er en meget rutinepræget oplevelse.
Kandidaten både godt ud, lyder godt, og har desuden en tilpas spændende historie. Dog kører resten på en rutine som gør at den aldrig løfter sig særlig højt over en gennemsnitlig spændingsthriller. Den er bestemt et kig værd til som en film lørdag aften, men heller ikke meget mere end det.