Reklamerne og trailerne fik mig til lægge og rulle på gulvet af grin. De grove jokes blandet med et nutidigt hint social og global satire var intet mindre end vidunderlige og lagde op til en fantastisk efterfølger fra folkene bag den animerede udgave af Terkel I Knibe.
Rejsen Til Saturn besidder desværre langt fra de samme glimt i øjet, og problemet ligger i det store hele i selve oplægget. Claus Deleuran har uden tvivl skrevet og tegnet en klassiker da han tilbage i 1977 lavede Rejsen Til Saturn, men folkene bag filmen har langt fra formået at opdatere humoren til i dag, og resultatet er en film der slet ikke er lige så sjov som dens PR.
Den nørdede selvproklamerede astronaut Per Jensen befinder sig til et science fiction-messe da han bliver bedt om at følge med et par muskuløse mænd klædt i sort jakkesæt. Den skruppelløse pengemagnat Kurt Maj har nemlig igangsat et rumprojekt hvor Danmark for første gang skal gøre indtog i verdensrummet, og målet er Saturn. Sammen med et stærkt forstyrret hold bestående af B.S-klonen Arne Skrydsbøl, den muslimsk kok Jamil, og en øldrikkende motortosse Fisse-Ole tager de på en fuldstændig vanvittig rejse i rummet, og tingene bliver ikke nemmere af at Pers eks-kæreste Susanne er teknisk leder fra Jorden af. Pludselig befinder holdet sig mellem liv, død og en flok sindssyge rumvæsener der vil overtage Jorden.
Ja, det er synd at sige, at der ikke sker noget i Rejsen Til Saturn. Der er nemlig masser af action, vittige optrin og syrede indslag, og det er også tydeligt at se stilen i filmen lægger tæt op ad Terkel i Knibe. Dette er både godt og skidt, for selvom gensynet med det danske animationshold er fornøjeligt, så gør det sig tydeligt i Rejsen Til Saturn at deres stil ikke egner sig til heftige rumkampe og vild action. Det ser simpelthen for fesent ud mange af gangene, og jeg sad flere gange og savnede lidt bedre animationsarbejde.
Ved stemmeafdelingen er kvaliteten også svingende, og her kommer oplægget til at lægge til ansvar. Replikkerne er til tider sjove, men flere gange dumme og gammeldags. Skid, pis, møgbelortet og tissemand er bare ikke tidssvarende bandeord længere. Casper Christensen forstår heller ikke at lægge nogen interessant personlighed i den splejsede Per Jensen, og jeg følte bare jeg sad og så en animeret dukke med Casper Christensens stemme. Frank Hvam og Iben Hjeile gør det heller ikke meget bedre, selvom Hvams B.S.-efterligning i Arne Skrydsbøl har sine øjeblikke. Når stemmerne er rigtig gode ser vi Ali Kazim som muslimen Jamil Ahmadinejad og Simon Jul som Fisse-Ole, og selvfølgelig Tobias Dybvad med sin fantastiske imitation af Anders Fogh Rasmussen.
Samlet set så kunne Rejsen Til Saturn have været så meget bedre og sjovere, hvis folkene bag havde en klar idé om hvor de ville hen. Blandingen mellem sindssyge scener udtænkt af filmholdet og den dybe respekt for Deleuran's oplæg er simpelthen for ujævn og skaber for mange øjeblikke hvor man ikke forstår at de kører det hele lidt længere ud, ligesom de gjorde i forrige scene. Jovist, der er bestemt sjove indslag og når en sød due bliver føde for en roterende helikoptervinge, så griner jeg sgu. I sidste ende nyder jeg nok mere filmholdet bag Rejsen Til Saturn end Deleuran's vision, og i sidste ende fik jeg nok mere af sidstnævnte.