Futurama har i færd med at genopleve storhedsdagene fra TV, med at udgave film-lange afsnit direkte på dvd og blueray. Idéen er midlertidig god nok, når nu serien ikke klarede skærene i sin tid, er det samtidig en stor fortjeneste til de mange fans derude. Da jeg uden det store kendskab til serien i sin tid satte Bender's Big Score i afspilleren var det med en mageløs overraskelse over Futuramas underfundige humor og overraskende kreative indslag.
Næste omgang, som kom i form af Beast With A Billion Backs indeholdt dog et overraskende dyk i de to ovennævnte kategorier, med undtagelse af et par gode sekvenser. Det resulterede i at Bender's Game af flere årsager gik min næse forbi, og nu er turen så kommet til det nyeste kapitel i film-serien. Med Into The Wild Green Yonder formår Futurama desværre at falde endnu et hak ned af min indkøbsliste. Det er rodet, ligegyldigt og værst af alt, uinteressant.
At skulle beskrive plottet i denne omgang er det rene galimatias, men ikke desto mindre når vi både ud i evolutionsteori, naturbeskyttelse, mafia-problemer, kvindekampsbevægelser og skøre folk med sølvpapir på hovedet. Årsagen til alle disse spektakler skyldes Planet Express' asiatiske indslag Amy Wong, eller rettere sagt hendes far, Leo. Med store planer om et kasino på Mars destruere han al natur på sin vej, noget som i bund og grund ikke virker som noget større problem for folk, nærmere tværtimod.
Problemet, derimod, opstår da han dertil har valgt at kreere en intergalaktisk golfbane, hvor hele planeter skal fungere som huller til boldene. En af de udvalgte planeter besidder nemlig en evolutionær hemmelighed, som kan have en destruerende effekt på hele solsystemet hvis der sker skade. Nu er det op til den intetanende og skrupskøre besætning at klare ærterne.
Tag ej fejl, man skal i den grad ikke klandre den nyeste Futurama-film for ikke at smide relevante og nutidige temaer ind over det unikke og skøre univers, og tilsætte masser af ironi og sort humor. Men lige lidt hjælper det, for ligegyldig hvor meget Futurama: Into The Wild Green Yonder prøver og prøver, så er slutresultatet skuffende og langtrukkent. Ligesom med Beast With A Billion Backs besidder denne film pletvise indslag af grinagtige og kreative scenarier, såvel som en fin portion god dialog. Når Bender har en affære med robotmafiaens førstedame, kører tingene som de skal, og det er heller ikke det eneste tidspunkt. Dog er underholdningsniveauet langt fra stabilt, og præcis ligesom Beast-filmen, formår Into The Wild Green Yonder ikke at holde tempoet og kreativiteten kørende i halvanden time.
Futurama er blevet kendt på sine skrupskøre og yderst kompetente hovedpersoner, såvel som mange andre berømtheder, i form af en hovedløs Nixon og vores allesammens yndling, Hypnotoad. Med Into The Wild Green Yonder understreges det dog endnu en gang at serien ikke er velegnet til mere end en halv times underholdning ad gangen, og så er det ligegyldig hvor mange sidehistorier og temaer der bliver kørt i stilling undervejs. Futurama i filmlængde er derfor ikke en værdig fremtid for serien i mine øjne, desværre.