Siden krimier er en type historie, der kan virke lige så godt på skrift som på celluloid, var det kun et spørgsmål om tid inden en filmatisering af trilogien ville se dagens lys.
Efter den åbenbart mesterlige Mænd Der Hader Kvinder, (som modtog et 9/10 fra disse breddegrader) er timen oprunden hvor vi skal se på den næste film i serien fra ABBAs og knækbrødets land.
Den fandenivoldske hacker Lisbeth Salander vender tilbage til Sverige for at konfrontere Bjurman, en læge der voldtog hende i den forrige film. Bjurman bliver få dage senere fundet død og Salander mistænkes nu i en hel række mord, som hun havde intet med at gøre.
Samtidig skal Michael Blomkvist, en journalist og ven af Salander, til at trykke en artikel om den organiserede prostitution i Østeuropa. Pludselig findes hans kollega myrdet og Blomkvist sætter sig for at finde ud af hvem den skyldige er.
Jeg fik aldrig set Mænd Der Hader Kvinder, men havde heldigvis intet problem med at følge handlingen. Det er klassisk krimi: venner bliver fjender, folk stirrer ondt på dokumenter og tilsyneladende rolige samtaler skifter karakter med en enkelt sætning.
Nu lyder det måske som om jeg gør grin, men det er en meget flot sammensat fortælling, og måden Blomkvists og Salanders historie forbindes gennem den mystiske ZALA er meget nervepirrende.
Filmens vigtigste element, som formår at bringe det op i en helt anden klasse, er Lisbeth Salander, eller for at være mere specifik, Noomi Rapace. Hun giver krop og sjæl til Salander-rollen og formår på den måde fuldstændig at emulere karakterens egenskaber. Det er sjældent man ser en så gennemført sammensmeltning af rolle og person.
Pigen Der Legede Med Ilden har overrasket mig på positiv vis, desværre skuffer den til sidst på grund af en irriterende glæd-dig-til-den-næste-film slutning. Den kan varmt anbefales, bare du er klar til at bande og svovle når filmen er slut.