Skip to main content
Gamereactor Film Five Minutes of Heaven
Film

Five Minutes of Heaven

En af de talrige opgaver, som en filminstruktør står overfor, er instruktion af skuespillere. Ikke bare er han med i udvælgelsen, det er også hans opgave at bringe dem i den rette stemning og…
Kristian Ahm 31 marts 2010

Oliver Hirschbiegel er noget nær et geni på dette område. Manden har et kæmpe talent for at lave menneskeportrætter, og det er blandt andet dette talent, der fik ham til at vriste en af vor tids største skuespilpræstationer ud af Bruno Ganz som Adolf Hitler i hans stort opsatte Der Untergang. Hans nyeste værk, Five Minutes of Heaven, er absolut ingen skuffelse.

Joe Griffin er en mand hvis liv fyldes af hævnlyst. Hans storebror blev skudt og dræbt af Alistair Little for 30 år siden, og da han pludselig en dag kontaktes af fjernsynsfolk om at lave et One-on-One mellem Alistair og ham selv, blusser hadet op i ham igen.

Alistair er siden mordet blevet verdenskendt forfatter på grund af sin forståelse af, hvad det er at tage et liv. Ved deres One-on-One-møde begynder de gamle følelser at blusse op, og de reflekterer på ny over deres fortid.

Siden der er tale om en Hirschbiegel-produktion, er det første man bemærker skuespillet. Liam Neeson og James Nesbitt som henholdsvis Alistair og Joe er fuldstændig fænomenale. Ikke bare er de troværdige, den semi-dokumentariske fortællestil får dem til at virke ægte. Deres præstationer får manuskriptet til at gå op i en højere enhed, og gør dem til utroligt nuancerede karakterer.

Problemet som tit opstår i 100% karakterdrevne handlinger, er at det bliver monotont. Det er en langsom affære at portrættere en karakter i mange detaljer, og vil på de fleste sikkert virke kedeligt. I dette tilfælde er det så absolut værd at holde koncentrationen på grund af den meget interessante tematik og slutning.

Hvis man er i humør til halvanden times virkelig hardcore karakterskuespil af allerhøjeste klasse, er Five Minutes of Heaven meget anbefalelsesværdig.

Fuld profil 33 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.